Artikler

Stedsanalysen er ikke, hvad den har været – og kan ikke blive ved med at være det. Stedsanalyse er et centralt redskab i planlægningen – både for at skabe værdi i hverdagen og for at relatere os til tidens store udfordringer, fra klimaforandringer til sociale forskelle. Men hvad oplever vi, når vi kigger på et sted? En gade, en tom grund, en boligkarré – tryg, rodet, inviterende? Svaret afhænger ikke kun af stedet, men af blikket.

Hvordan kan vi – i takt med byens konstante bevægelse – lære at indgå som medskabere, vedligeholdere og omsorgsbærere af et fælles urbant liv, og hvem får egentlig plads og stemme i sådan en transformation?

Det er slut med at gemme regnen væk! I den modernistiske praksis er regnvand blevet en kilde til bekymring, der skal kontrolleres og omdirigeres – ledes ned, væk og ud. Vi er nødt til at gentænke måden, vi planlægger og designer vores byer.

Urbanisering rummer en række komplekse udfordringer – fra globale sundhedsriser og digitalisering til sociale uligheder, demografiske forandringer og de voksende problemer med klima og miljø. Det kræver udvikling af kreative og innovative løsninger.

Harrestrup Å bliver rygraden i hovedstadens fælles skybrudssikring. Ti kommuner og deres forsyningsselskaber er gået sammen i et unikt samarbejde om 40 anlægsprojekter, der skal gøre åsystemet til én samlet løsning på fremtidens ekstreme regnskyl – med potentiale for både rekreativ natur og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.

Under coronanedlukningerne steg efterspørgslen på fritidsboliger markant. Mange fritidsboliger ligger i yderområder. Kan deltidsbosætning med flexboliger fungere som et middel til at holde gang i de lokalsamfund, som er præget af affolkning? Det har vi undersøgt med afsæt i Lolland Kommune med fokus på salg, istandsættelse og brug af sommerhuse samt flexboliger.

I en tid, hvor social bæredygtighed er blevet et fokuspunkt i byudvikling, stiller urbanisten og ph.d. Niels Bjørn spørgsmålet, om vi egentlig går langt nok. Med sin bog Det Menneskelige Habitat vil han udvide vores forståelse af social bæredygtighed og udfordre os til at tænke mere inkluderende. Vi har haft fornøjelsen af at tale med Niels for at få indsigt i, hvorfor mindstekrav ikke er nok, og hvordan vi kan blive bedre til at skabe byer, byrum og bygninger, der er tilgængelige og relevante for alle.

Der er opført en by til arbejderne på Femern Bælt byggeriet, Tunnelbyen, for at sikre bedre boligforhold til arbejdere på store, statslige byggepladser. Folkene bag Tunnelbyen beskriver det som den perfekte model. Indbyggerne beskriver det imidlertid som at bo i en fangelejr.

Byplanlægning er en kompleks opgave, og vi står ikke alene med de udfordringer, det medfører. Der er et væld af erfaringer, viden og sparring at hente fra hele Europa, som kan hjælpe os videre. Netop muligheden for at dele løsninger på byers og kommuners fælles udfordringer er kernen i European Urban Initiatives, hvor fagfæller mødes for at lære af hinanden og finde nye veje fremad, også kaldet peer reviews

Vania Ceccato has dedicated over 20 years to researching the relationship between urban planning, crime, and our perception of safety – including the role of architects and urban planners in crime prevention and the reasons behind the neglect of safety-enhancing factors in their decision-making processes. 

We spoke with her about the challenges of integrating crime prevention into urban planning, how di erent disciplines can collaborate to create cities, where we feel safe, and what role urban sustainability can play.

En velovervejet og rettidig indpasning af den kollektive transport i byplanlægningen er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe mere bæredygtige bysamfund og øge attraktiviteten af både byområde og mobilitetstilbud. Vejregelgruppen for Kollektiv Trafik har i samarbejde med Urban Creators udarbejdet et dialogværktøj, der formidler principper, vejledninger og eksempler på, hvordan den kollektive trafik kan indtænkes på forskellige niveauer i den kommunale planlægning.

Plan22+ har igangsat et netværk, hvor kommunerne bliver præsenteret for ny viden og kan erfaringsudveksle, så de i fællesskab kan finde nye redskaber og metoder i planlægningen af vedvarende energianlæg. Denne artikel giver et indblik i netværket og noget af den viden og de problemstillinger, som landets VE-planlæggere arbejder med.

Vi oplever, at der ofte er alt for langt fra det, der står i planer og visioner for en bæredygtig fremtid og de udbygningsplaner, der rent faktisk vedtages. Hvorfor er det sådan – og hvordan bliver vi bedre til at revidere de langsigtede planer?

Kunstig intelligens (AI) vil i stigende grad vil blive en integreret del af byplanlægningens praksis. Spørgsmålet er ikke længere, om AI vil spille en rolle, men hvordan vi bedst udnytter dens potentiale og håndterer de risici, der følger med. Det var en af erkendelserne, da Aalborg Universitet i København dannede rammen om konferencen ’Kunstig intelligens og byplanlægning – byforskning uden grænser’. Her samledes forskere og praktikere for at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan forme fremtidens byer og byplanlægning.

I en tid, hvor verden forandrer sig hurtigere, end vi kan nå at tilpasse os, bliver begrebet resiliens i stigende grad et centralt omdrejningspunkt i diskussionen om byudvikling og samfundsplanlægning. Klimakrisen eskalerer, økonomien er uforudsigelig, og geopolitisk uro skaber nye vilkår for, hvordan vi udvikler vores byer. I denne kontekst er resiliens blevet et nøgleord i både politisk og akademisk diskurs, men spørgsmålet er: hvad betyder resiliens egentlig, og hvorfor skal vi stadig snakke om det i 2025?

Byrum omtales ofte som vigtige arenaer for at danne relationer på tværs  af sociale grupper og nabolag og derved modvirke segregation. I projektet  ’Mellemrummets potentiale’ har Center for Boligsocial Udvikling undersøgt udendørs mødesteder imellem udsatte boligområder og omkringliggende  by, der åbner op for fælles brug på tværs af ejerformer og matrikelskel.