Urban Flow-scapes
Det er slut med at gemme regnen væk! I den modernistiske praksis er regnvand blevet en kilde til bekymring, der skal kontrolleres og omdirigeres – ledes ned, væk og ud. Vi er nødt til at gentænke måden, vi planlægger og designer vores byer.
Den 2. juli 2011 lå Københavns gader under vand, hvilket lammede store dele af infrastrukturen. Dette scenarie er ikke længere enestående, og Københavns Kommune har siden udviklet adskillige handleplaner for at imødekomme disse våde fremtider. Men hvordan kan disse strategier synliggøre vandets veje? Det har jeg undersøgt i mit speciale.
Under overfladen
Alene i sommeren 2021 blev der udledt 780 mio. liter urenset spildevand i Københavns Havn som følge af kloakoverløb. Det estimeres, at kun ti % er spildevand fra boliger og virksomheder, hvor de resterende 90 % er afledt regnvand. Der er derfor behov for at bryde med det modernistiske tunnelsyn, som favoriserer underjordiske skybrudsledninger og regnvandsbassiner. Projektet Urban Flow-scapes foreslår at holde regnvandet på overfladen ved at reintroducere rendestenen som et infrastrukturelt, socialt og økologisk bindeled.
Et infrastrukturelt landskab
Rendestenen har historisk haft en signifikant betydning i København, men er i dag forsvundet fra bybilledet. I The City as a Garden introducerer landskabsarkitekt Anna Aslaug Lund, hvordan vi kan betragte byen som en have. Gennem denne analogi og ved at tilgå infrastrukturen som et landskab har rendestenen et åbenlyst potentiale for igen at håndtere regnvand i et netværk af åbne strømme. Her gøres regnvandet tilgængeligt for byens borgere og flerartede beboere. Rendestenen er som typologi oplagt, da den besidder kapaciteten til at skabe forbindelse mellem den eksisterende infrastruktur i en større omlægning af forvaltningsnetværket.
Fem nøgleprincipper
Nedenfor præsenteres fem nøgleprincipper til en fremtidig forvaltningspraksis, hvor rendestenen synliggør vandets vej og skaber en våd, urban fælled.
1. En synlig forvaltningspraksis
Rendestenen bør arbejde med afsæt i en landskabsbaseret regnvandshåndtering, så vandets bevægelse forbliver synlig og dermed visualiserer forskellige øjeblikke af vandets kredsløb og stadier af vådhed.
2. At arbejde på tværs
Rendestenen bør forbindes til eksisterende infrastruktur og LAR-løsninger for at aflaste det offentlige kloaksystem. Regnvandets rekreative potentiale fremmes lokalt og bidrager til den urbane økologi gennem økosystemtjenester.
3. Stedsspecifik implementering
Rendestenen bør supplere og arbejde problemfrit inden for eksisterende forhold ved at tage hensyn til det byggede miljø, den lokale topografi og bevægelsen af både mennesker og andre urbane aktører.
4. Design til interaktion
Rendestenen bør indtænke elementer, der inviterer borgerne til at interagere med – og etablere en tættere relation til – de urbane vandsystemer. Interaktionen er ikke nødvendigvis fysisk, men kan også opnås ved at etablere stier og siddepladser, der skabe
5. Kollektiv involvering og samskabelse
I udviklings- og etableringsprocessen af rendestenen bør borgerne altid inddrages for at skabe en følelse af kollektivt og lokalt ejerskab. Dette kan danne grobund for et lokalt lav, der engagerer sig i den daglige vedligeholdelse og drift.
