Klimatilpasning kan skabe merværdi – hvis vi tør tænke langsigtet
Klimatilpasning er blevet en disciplin i rivende udvikling og et politisk signalværk, hvor handlekraft ofte trumfer omtanke. Men er vi i virkeligheden ved at spænde ben for os selv i forsøget på at beskytte det, der allerede er tabt? Og hvem tør tage de svære valg, når naturen skal have plads, og byerne må vige?
Vi har spurgt fire markante faglige stemmer - Anna Als, Bodil Ankjær Nielsen, Eva Sara Kehlet Rasmussen og Ole Fryd - som arbejder med klimatilpasning fra hvert deres ståsted.
Hvad ser de som de største udfordringer de næste ti år – og hvad risikerer vi at overse? Hvilke løsninger er der brug for – ledelsesmæssigt, politisk, teknisk eller i form af samarbejder? Og hvilken målbar effekt eller oplevet værdi kan klimatilpasning overhovedet skabe – for livskvalitet, byudvikling og miljø?
1. Hvad ser du som de største udfordringer for klimatilpasning de næste ti år – og hvad risikerer vi at overse?
Uklare scenarier og opsplittet lovgivning spænder ben for planlægning
Klimaet udvikler sig hastigt, og vi oplever både vildere og vådere vejr. Samtidig er der store usikkerheder om, hvor meget verden formår at reducere sine udledninger, og hvordan klimaet vil udvikle sig. Det gør det vanskeligt at planlægge langsigtet, når prognoser og forudsigelser ændrer sig løbende, og selv de førende forskere er uenige om, hvilke scenarier vi bør lægge til grund.
En væsentlig udfordring i de kommende år bliver at sikre, at vi håndterer alle typer vand samlet i klimatilpasningsprojekterne. I dag er lovgivning, finansiering og forsikringsforhold adskilt, alt efter om det er regnvand, grundvand, overfladevand eller havvand, vi arbejder med. Denne fragmentering gør helhedsorienteret klimatilpasning vanskelig.
Derudover betyder politiske ønsker om lokal udvikling, at der stadig tillades ny bebyggelse i områder, som vi allerede ved vil blive udsat for stigende havvand eller andre klimarelaterede risici. Det kan være med til at forstærke fremtidens udfordringer.
Endelig er finansieringen en stor udfordring. Klimatilpasning er ofte meget dyrt, og vi mangler klare, bæredygtige finansieringsmodeller. Bidragsfordeling, som vi kender det fra højvandsbeskyttelse, kan være en del af løsningen, men rækker ikke i sig selv.
2. Hvilke løsninger er der brug for – ledelsesmæssigt, politisk, teknisk eller i form af samarbejder?
Vi har brug for en vision – og modet til at give noget tilbage til naturen
Først og fremmest har vi brug for en klar vision for, hvordan vores byer skal møde vandet – både nu og i fremtiden. Visionen skal omfatte både det stigende havvand og de øvrige vandudfordringer. En helhedsorienteret tilgang er afgørende.
I stedet for at bygge som vi plejer, bør vi midlertidigt udnytte risikoarealer på en måde, der tager højde for oversvømmelsesrisikoen – f.eks. ved at opføre byggeri, der kan tåle vand, flyttes senere eller kan skilles ad. Samtidig bør der på nationalt plan fastsættes klare rammer for, hvor varig bebyggelse ikke er hensigtsmæssig, og indtil da må kommunerne tage ansvar i deres kommuneplanlægning.
Når det gælder eksisterende byområder og bygninger, er der brug for grundige analyser og risikovurderinger, inden vi vælger konkrete løsninger. Vi skal stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi beskytte, og hvad bør på længere sigt gives tilbage til vandet og naturen?
Det er nødvendigt at tænke i flere tidsperspektiver. Vi skal handle nu, men også planlægge 100 år frem. Der er behov for flere ressourcer til helhedsorienterede løsninger og kompetente medarbejdere i kommunerne.
Endelig skal vi styrke risikostyringen og beredskabsarbejdet. De bedste løsninger opstår, når de udvikles i tæt samarbejde med de borgere, der berøres. Borgerne skal ikke kun informeres, men inviteres aktivt til at være en del af beredskabet.
3. Hvilken målbar effekt og oplevet værdi kan klimatilpasning skabe – f.eks. for livskvalitet, byudvikling eller miljø?
Klimatilpasning kan skabe merværdi – hvis vi tør tænke langsigtet
Vi skal planlægge med vandet – ikke imod det. Frem for at satse på kortsigtede tekniske løsninger med begrænset holdbarhed bør vi arbejde for at give vandet mere plads i vores byer. Genåbnede åløb, synlig regnvandshåndtering og plads til stigende havvand langs kysterne er eksempler på løsninger, der både øger byernes robusthed over for ekstremt vejr og samtidig skaber varige værdier i hverdagen.
Sådanne tiltag kan styrke byernes livskvalitet ved at skabe mere bynatur, køle byrummene på varme dage og etablere nye mødesteder og åndehuller for beboere og besøgende. Klimatilpasning kan på den måde bidrage positivt til både byudvikling, biodiversitet og borgernes trivsel.
Derudover kan etableringen af borgerdrevne beredskaber styrke lokalsamfundet. Når borgere bliver inddraget aktivt i beredskabsarbejdet, skaber det ejerskab, øger fællesskabet og giver den enkelte bedre handlemuligheder i mødet med klimarelaterede hændelser.
4. Hvad er dine tre bedste råd til en kollega, der arbejder med klimatilpasning?
Søg viden, skab følgeskab, og vær parat til at skifte kurs
-
Start med et godt overblik, og søg sparring. Det tager tid at skabe de gode klimatilpasningsløsninger. Brug derfor energi på at samle al den viden, I allerede har, og opsøg erfaringer fra andre – både fra kommuner, organisationer og gerne også udlandet. Mange står over for de samme udfordringer, og der er ingen grund til at opfinde alting selv. Vær nysgerrig og åben for andres erfaringer.
-
Skab følgeskab – både blandt borgere og politikere. Inddragelse er afgørende for at lykkes. Brug tid på at få borgere, erhvervsliv og politikere med på rejsen. Lyt til lokal viden og bekymringer, og vær åben om de ting, I stadig ikke har svar på. Sørg for at kommunikere bredt og på mange platforme – hellere for meget end for lidt. Gennemsigtighed skaber tillid og giver stærkere projekter.
- Vær kritisk, og vær ikke bange for at ændre retning. Tag din egen tvivl – og dine kollegers – alvorligt. Hvis noget føles usikkert i en løsning, er der sikkert en grund til det. Vær ikke bange for at stille spørgsmål, udfordre hinanden og justere kursen, selvom arbejdet er langt fremme. Det er meget billigere og klogere at ændre strategi tidligt end at gennemføre noget, der ikke holder i længden.
