Artikler
Har vores planlægning for detailhandel betydning for CO₂ udledningen?
Vi er vant til, at detailhandelsplanlægning handler om handelsliv og bymiljø. Den kan dog også udgøre en overset del af vejen mod en fremtid med en lavere CO₂-udledning.
Planlægger vi for meget?
En ny kortlægning viser, at den planlagte boligudbygning på tværs af landet fortsætter i samme tempo som de seneste ti år, på trods af at Danmarks Statistik forventer en væsentligt lavere befolkningsvækst samt et behov for reduktion i nybyggeriet, hvis klimamålsætninger skal opfyldes.
Fra turister til medskabere
Hvordan skaber man en by, hvor turister ikke blot er besøgende og iagttagere, men aktive bidragsydere til hverdagsliv, fællesskaber og lokal identitet?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for CULTIGEN – et nyt udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan turismen i København kan blive mere balanceret og mere forankret i byens lokale miljøer. Projektet, der er støttet af European Urban Initiative, gennemføres i København i tæt samarbejde med lokale partnere. Ambitionen er at skabe ny viden og konkrete metoder, som andre europæiske storbyer kan bruge i deres egen by- og turismeudvikling.
Landskabsforståelse og -vurderinger under lup
Den danske landskabskaraktermetode kritiseres for at opretholde et landskabsideal, der ikke harmonerer med nutidens landskabsforandringer. I Odense Kommunes nye landskabsanalyse er der derfor eksperimenteret med en ny metodisk tilgang.
Borgerinddragelse som nøgle til tillid og succes?
God, rettidig borgerinddragelse er en forudsætning for, at udviklingen af vores landskaber ikke går i stå – særligt når det gælder vedvarende energi.
Strategisk planlægning kan forene store landskaber og små lokalsamfund
Når 10 procent af Danmarks areal skal omlægges for at stoppe forureningen, opstår en mulighed og et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan flere bundlinjer løftes og på én gang skabe sammenhæng mellem store landskaber og små lokalsamfund?
Når nationale klimaambitioner møder lokale landskaber
Omstilling til vedvarende energi presser på og ændrer det åbne land. Planlægningen bør tage højde for et dynamisk aktørlandskab, hvor magtfordelingen ændrer sig, samtidig med at blikket løftes fra det enkelte anlæg til det omgivende lokalområde, så VE-projekter understøtter en bredere symbiose med det lokale hverdagsliv.
Status på Den Grønne Trepart
Arbejdet med at omsætte Den Grønne Trepart til konkrete planer er gennemført i højt tempo. Men bag de samlede tal gemmer sig både regionale forskelle, modstridende interesser og en implementering, der først nu for alvor begynder.
Mere planlægning er nødvendig i det åbne land
Det seneste forslag til ændringer af planloven risikerer at svække beskyttelsen af kyst og land og forværre de arealkonflikter, der allerede præger landdistrikterne. Ifølge to professorer fra Syddansk Universitet mangler forslaget både klimaperspektiv, dokumentation og en samlet ny tilgang til fremtidens arealanvendelse.
Planlægning drevet af naturens processer
Hvordan planlægger man et landskab, der aldrig står stille? Ved at samle arealomlægning og kommuneplan i ét greb skabes rammer for natur, vand og biodiversitet, der udvikler sig i takt med lokale forhold.
Danskernes natursyn
Danskerne elsker naturen, men vores billede af ”god natur” stemmer ikke altid overens med naturens grundlæggende principper. For at styrke biodiversitet og skabe plads til vild natur kræver det både viden og et bredere syn på, hvad natur egentlig er.
Det åbne land i opbrud
Hvordan planlægger vi et åbent land, der både skal levere klimaindsatser, biodiversitet, fødevarer og lokal opbakning?
I dette interview giver tre markante stemmer fra kommune, forskning og praksis deres bud: Mette Willaing Zeuthen, strategisk planlægger i Syddjurs Kommune, Plan og Udvikling, Ellen Braae, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, arkitekt og landskabsarkitekt MAA MDL, ph.d., samt Torben Juulsager, formand for Landinspektørforeningen.
De peger på de samme grundproblemer: forældede strukturer, fragmenteret lovgivning og mangel på strategisk helhed. Men de ser også et potentiale for et reelt kursskifte, hvis vi tør gentænke ejerskab, samarbejde og den måde, vi forvalter Danmarks arealer på.
Startskuddet for strategisk byudvikling
Vi står foran en ny planperiode, hvor kommunerne kan sætte en klar retning for udviklingen. Planstrategien er et afgørende værktøj til at koble klima, velfærd, livskvalitet og arealanvendelse. Med det rigtige politiske blik kan næste planstrategi blive fundamentet for stærke visioner.
Tryghed skal tænkes ind i fremtidens planstrategier
Med kommunalvalget bag os står nye kommunalbestyrelser nu over for en vigtig opgave: at sætte den strategiske retning for kommunernes udvikling. Planstrategien er første skridt – og her ligger en oplagt mulighed for at sætte fokus på tryghed. Ikke kun som et socialt mål, men som en del af den fysiske planlægning. Tryghed og forebyggelse af kriminalitet kan prioriteres på linje med klima, mobilitet og byliv, når retningen for fremtidens kommuneplaner lægges.
Byg kommuneplanen på alt det gode, I allerede har
Når de nye byråd skal i gang med at revidere kommuneplanerne, kan de med fordel kigge rigtig godt på de gode kulturmiljøer, de allerede har. Det bliver til glæde for både borgere, byer og kommunens grønne omstilling.
Plansystemet i Holland
Holland står med mange af de udfordringer, Danmark også møder – pres på arealer, klimaforandringer og behovet for bedre samspil mellem stat, region og kommune. Det hollandske plansystem viser, hvordan en stærk national planlægning kan gå hånd i hånd med lokal handlekraft og klimasikring. Erfaringerne herfra giver nyttige perspektiver for den danske debat om planlov, landsplanlægning og klimatilpasning.
Tid til differentierede regler i bymidterne?
Vores historiske bymidter kæmper mod tomme lokaler og stramme byggeregler. Regler, der skulle sikre sikkerhed og kvalitet, kan hæmme udvikling og liv, hvis de ikke tilpasses byernes særlige karakter og behov.
Nye bud på resiliens
På årets byplanmøde i Vejle viste en udstilling af studerendes projekter, hvordan nye og nysgerrige perspektiver kan udfordre og udvide faget. Ti projekter fra seks forskellige uddannelser gav hver deres bud på, hvad resilient planlægning betyder, hvilke greb den kræver, og hvordan den kan tage form i praksis.
Her kan du gå på opdagelse i projekterne