Artikler
Nordhavn - et sted at høre til
Nordhavn er et godt eksempel på, hvordan god byplanlægning kan skabe et unikt byrum, der balancerer design, det sociale liv og inklusion, så man får levende og tæt knyttede boligkvarterer
Planstrategiernes mangfoldighed
Grib chancen, styrk planstrategierne, og tænk dem sammen med klimaplanerne i den næste planperiode.
Vi skal udforske sammen og hver for sig
Plan22+ har skudt endnu en runde af pilotprojekter i gang – denne gang med tesen om, at vi skal ’udforske sammen og hver for sig’. Fordelt på tre temaer afdækker 17 forskellige kommuner, hvordan visioner kan omsættes til planlægningsmæssige tiltag, der kan være med til at bane vejen for CO2-reduktioner.
Greves grønne forbindelser
Hvordan kan strategisk planlægning påvirke den måde, vi bevæger os i byen? Kan man ”oversætte” en direkte borgerinddragelse og konkrete registreringer i virkeligheden til ”kommuneplansprog”? Disse spørgsmål var omdrejningspunkt for Greve Kommunes Plan22+ projekt.
Fra vækst til velfærd
Mange mindre byer kæmper med lukkede butikker og tomme bymidter, og flere kommuner udvikler helhedsplaner for at finde langsigtede løsninger. Jeg tog til Rødekro for at blive klogere på, hvordan helhedsplaner kan skabe bymidtevisioner, der rækker ud over vækstparadigmet. Her er der fokus på bynatur, kultur og velfærd.
Tillid som bystrategi
Byplanlægning kan fremme tillid og styrke fællesskaber. Gennem åbne byrum, fælles aktiviteter og mødesteder skabes sociale relationer, der gør samfundet mere robust. Danmark viser, hvordan mødebyen omsætter tillid til konkret byudvikling.
Mød FAB’s nye forperson: Elisabeth Jeppesen
Vi har spurgt Elisabeth Jeppesen, ny forperson for FAB – Foreningen af Byplanlæggere – om hendes perspektiver på byplanlægning i dag og fremtidens udfordringer for planlæggere. Hun fortæller om nødvendigheden af tværfagligt samarbejde, aktuelle planfaglige problemstillinger, internationale erfaringer, og hvilke kompetencer fremtidens planlæggere har brug for.
Plusbus Aalborg
Plusbus Aalborg repræsenterer et markant skridt i udviklingen af bæredygtig mobilitet i Danmark. Som landets første BRT-løsning (Bus Rapid Transit) er projektet både et trafikalt og byudviklingsmæssigt greb, der binder Aalborgs eksisterende og nye bydele tættere sammen gennem en 12 km lang strækning fra det vestlige til det østlige Aalborg. Projektet er realiseret af Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland og staten med medfinansiering fra de to sidstnævnte.
Strategisk planlægning for landsbyer
Udviklingen af landsbyer kræver mere end statistikker og befolkningsdata. I Viborg Kommune kombineres borgernes perspektiver med analyser af landskab, service og infrastruktur, og resultatet er en strategisk plan, der giver konkrete redskaber til at styrke liv, fællesskab og potentialer i alle landsbyer.
Hvad pandemien lærte os om bynatur
Biler og fly stod stille, og fuglene kunne høres i byen, mens der var trængsel i de grønne områder. Selvom vi hurtigt vendte tilbage til normalen, tilbringer danskerne fortsat mere tid udenfor og søger i høj grad naturen, også selvom de bor i byen. [1] Der er pres på bynaturen – men her kan vi lære af pandemiens tryktest.
Naturbaseret udvikling og bynatur i Aarhus Kommuneplan 2025
I Aarhus Kommuneplan 2025 bliver naturen en ligeværdig del af byens udvikling. Med et mål om at fordoble arealet med skov og natur, skabe sammenhængende blågrønne forbindelser og tænke biodiversitet og klimatilpasning ind i byudviklingen vil vi i Aarhus gøre naturen til en integreret del af byens fremtid. Planen markerer et strategisk skifte mod en mere balanceret og resilient kommune, der understøtter den grønne omstilling, tilpasser byen til et vildere klima og skaber fornyede betingelser for liv og bykvalitet.
Syv kommuner – én retning
"Fysisk planlægning på tværs af kommunegrænser giver mulighed for at tænke konkrete udpegninger ind i en større regional kontekst,” siger Sebastian Hessner Sønderby, afdelingsleder i Byudvikling og Erhverv i Billund Kommune. “Det højner niveauet af planlægningen, så den både fungerer lokalt og regionalt.”
Byplanlæggere er forandringsledere
"Byplanlæggerens rolle har ændret sig: fra at lade planen styre til at lede processen og navigere i kompleksitet." - Lisbet Wolters
Et fælles plansprog er en vigtig nøgle til strategisk byledelse
Danske kommuner står over for komplekse udfordringer som byudvikling, klimaforandringer og demografiske ændringer. Strategisk byledelse skaber et fælles sprog og styrker samarbejdet mellem politikere og embedsfolk om langsigtede visioner.
Tværfagligheden lever
Når Dansk Byplanlaboratorium samler sit repræsentantskab, er det ikke blot en formalitet. Det er et levende bevis på den tværfaglige ambition, som var grundlaget for organisationens stiftelse i 1921 – og som stadig er dens styrke i dag.
Skolen som strategisk greb i den resiliente by
I disse år investerer danske kommuner i velfærdens bygningsmasse over en bred kam. Flere steder findes særlige indsatser for at kunne tilbyde attraktive skoletilbud til borgere og nytilflyttede. Her er ofte fokus på at renovere bygningsmassen og de nære udearealer, mens der stilles krav til forbedringer af indeklima og læringsmiljøer. Men kan skolen spille en større rolle i den resiliente by, og hvordan bringes skolen i spil i en bymæssig sammenhæng?
Fra silotænkning til fælles retning
Komplekse samfundsudfordringer – også inden for byplanlægning og byudvikling – kræver mere end én aktør og ét perspektiv. De kalder på fælles retning samt tålmodige og tillidsfulde samarbejder på tværs af sektorer og fagligheder over mange år. Det er tænkningen bag arbejdsformen Collective Impact, som Realdania som de første satte i spil i en dansk kontekst for over 10 år siden. Et mindset, der ikke er blevet mindre relevant.
Byledelse kræver is i maven
Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.