Artikler

I disse år investerer danske kommuner i velfærdens bygningsmasse over en bred kam. Flere steder findes særlige indsatser for at kunne tilbyde attraktive skoletilbud til borgere og nytilflyttede. Her er ofte fokus på at renovere bygningsmassen og de nære udearealer, mens der stilles krav til forbedringer af indeklima og læringsmiljøer. Men kan skolen spille en større rolle i den resiliente by, og hvordan bringes skolen i spil i en bymæssig sammenhæng?

Komplekse samfundsudfordringer – også inden for byplanlægning og byudvikling – kræver mere end én aktør og ét perspektiv. De kalder på fælles retning samt tålmodige og tillidsfulde samarbejder på tværs af sektorer og fagligheder over mange år. Det er tænkningen bag arbejdsformen Collective Impact, som Realdania som de første satte i spil i en dansk kontekst for over 10 år siden. Et mindset, der ikke er blevet mindre relevant.

Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.

Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.

Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.

Odense vil mere end blot vokse. Byens første stadsarkitekt, Susanne Grunkin, vil forme en generøs storby, hvor arkitektur, fællesskab og grøn omstilling går hånd i hånd – og hvor byen giver mere tilbage, end den tager. Vi har talt med hende om, hvad der fik hende til at vælge Odense, og hvilke ambitioner hun har for byens udvikling.

Hvordan planlægger vi for en udvikling i en fremtid, vi ikke kender? I Ny Rosborg – Vejles nye resiliente bydel – afprøver vi en ny tilgang til planlægning. Med udgangspunkt i principper for resiliens søger vi at vende udfordringer til muligheder. Det kræver, at vi tænker langsigtet, har robuste styringsredskaber og er parate til at tilpasse og gribe de muligheder, der opstår undervejs. Vi kalder det ”visionsdreven byudvikling” – et fyrtårnsprojekt inden for resiliensstrategien. En ny og anderledes måde at tænke planlægning og udvikling. 

Aarhus Kommune har etableret by- og landskabslaboratorier som en ny metodisk tilgang til at skabe synergi mellem viden og praksis. Erfaringerne peger på, at traditionel planlægning ikke altid rækker, hvis vi vil skabe bæredygtige bysamfund. Det rejser spørgsmålet, hvordan styring og planlægning kan tilpasses en mere eksperimenterende og relationel tilgang –hvor by og mennesker bliver til sammen.

Der er potentiale for store klimagevinster ved at integrere viden om CO2-reduktioner og bæredygtige løsninger i tidlig strategisk byudvikling.

Strategisk byledelse rummer potentiale for reel forandring i kommunerne. Men hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det politisk mod, økonomisk prioritering og nye kompetencer.

Klimatilpasning er blevet en disciplin i rivende udvikling og et politisk signalværk, hvor handlekraft ofte trumfer omtanke. Men er vi i virkeligheden ved at spænde ben for os selv i forsøget på at beskytte det, der allerede er tabt? Og hvem tør tage de svære valg, når naturen skal have plads, og byerne må vige? 

Klimatilpasning er blevet en disciplin i rivende udvikling og et politisk signalværk, hvor handlekraft ofte trumfer omtanke. Men er vi i virkeligheden ved at spænde ben for os selv i forsøget på at beskytte det, der allerede er tabt? Og hvem tør tage de svære valg, når naturen skal have plads, og byerne må vige? 

Klimatilpasning er blevet en disciplin i rivende udvikling og et politisk signalværk, hvor handlekraft ofte trumfer omtanke. Men er vi i virkeligheden ved at spænde ben for os selv i forsøget på at beskytte det, der allerede er tabt? Og hvem tør tage de svære valg, når naturen skal have plads, og byerne må vige? 

Klimatilpasning er blevet en disciplin i rivende udvikling og et politisk signalværk, hvor handlekraft ofte trumfer omtanke. Men er vi i virkeligheden ved at spænde ben for os selv i forsøget på at beskytte det, der allerede er tabt? Og hvem tør tage de svære valg, når naturen skal have plads, og byerne må vige?

Planlæggere, embedsfolk, landinspektører, arkitekter og landskabsarkitekter var endnu en gang samlet til Åben Land-konferencen – denne gang i Slagelse. Her blev de nyeste tendenser og udfordringer i planlægningen af det åbne land sat til debat. Med afsæt i konkrete pilotprojekter, grønne ambitioner og historiske perspektiver blev der delt erfaringer, rejst spørgsmål og formuleret nye drømme for et landskab i forandring. Dansk Byplanlaboratorium bringer her en opsamling fra konferencen – og et blik ind i de landskaber, vi ser i horisonten. 

Hvordan påvirker omstillingen til mere aktiv og grøn mobilitet i kompakte byer og bydele borgernes adfærd og handelslivets muligheder? Spørgsmålet er netop blevet besvaret gennem undersøgelser af cases fra Aalborg og Aarhus, som bl.a. har omfattet ca. 700 kundeinterviews, samtaler med erhvervslivet og byrumsanalyser.

I samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium går Vifo og Idan nu i gang med at undersøge, hvordan kommunerne arbejder med udviklingen af aktive byer og bydele på tværs af forvaltninger. Formålet med undersøgelsen er at skabe systematisk viden om sammenhængen mellem fritidsliv og byudvikling.