Byledelse kræver mod
Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.
Merete Dissing, kommunaldirektør i Kolding Kommune
Hvad er god byledelse for dig?
God byledelse er, når det lykkes at få alle relevante parter mobiliseret til at engagere sig i et projekt og arbejde sammen om det. Lige fra fagfolk og politikere til lokale borgere. Det kan kun ske, når der er en tydelig retning, der udspringer af områdets karakteristika, hvor man gør sig umage med for alvor at forstå områdets historie, potentialer, udfordringer og samspil med omgivelserne.
Det kræver også mod: at invitere alle aktører ind, lytte til dem med kendskab til området og være åben over for, at projektet kan udvikle sig anderledes end forventet.
Hos os arbejder vi ud fra en designtankegang, hvor vi øver os i at stille flere spørgsmål i den indledende fase, end vi giver svar. Og når vi gennemfører et projekt, designer vi det sammen med slutbrugerne. Når vi planlægger et VE-anlæg, gør vi det sammen med beboerne i området, og vi sikrer os, at anlægget giver værdi tilbage til dem. Når vi udvikler vores campusområde, gør vi det sammen med uddannelserne og de studerende. Det lyder enkelt, og det burde være åbenlyst, men det kan være svært at praktisere i virkeligheden.
God strategisk byledelse handler ikke om, at chefen får ret. Det handler om at tænke i helhedsorienterede løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens centrum, og som efterlader borgeren et bedre sted og helst med højere livskvalitet, når projektet er gennemført.
Har du et godt eksempel, hvor byledelse har skabt effekt eller resultater?
Vi har mange, men hvis jeg skal fremhæve ét eksempel, bliver det en stor solcellepark, der ligger ved Viuf i Kolding Kommune og rækker ind i Vejle Kommune.
Hele området er på knap 350 hektar. I dag er ca. to tredjedele beklædt med solceller, og det indebærer naturligvis forandring og påvirkning af landskabet. Den sidste tredjedel er anlagt som rekreativt område. Marker er omdannet til ny natur. Der er etableret en cykelsti under hovedvejen, genåbnet et vandløb, rejst skov, anlagt stier og opført shelters og madpakkehus.
Løsningen kom energiselskabet, beboerne og kommunen frem til i fællesskab, og vi har arbejdet sammen om at føre den ud i livet. Det var strategisk byledelse, når det er bedst, fordi projektet endte med at give stor værdi tilbage til lokalsamfundet, som borgerne havde drømt om længe. De har fået noget, som reelt kan øge deres livskvalitet. Og endnu mere fantastisk er det, at det endte godt, da optakten til projektet var konfliktfyldt. Men med masser af kaffe kom dialogen på ret køl, og tilliden blev skabt.
Merete Dissins tre bedste råd til en kollega
- Hav fokus på det gode hverdagsliv for mennesker og på byudvikling i gadeplan i stedet for kun at lægge energi i de store prestigeprojekter.
- Iscenesæt fælles kompetenceudvikling mellem byrådspolitikere, forvaltning og evt. øvrige samarbejdspartnere. Og hent inspiration udefra. Det giver fælles sprog og referencebilleder og skaber samarbejdsånd.
- Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Det er vigtigt at have transparente processer. Selv den dårligste begyndelse kan reddes med kaffe og gode samtaler, der opbygger tillid.
