Byledelse er ikke en manual – det er en praksis
Hvordan sikrer man, at byudvikling skaber værdi – både for byen, borgerne og fremtiden? Vi har spurgt tre erfarne profiler, der hver dag står midt i komplekse beslutninger. De understreger, at god strategisk byledelse ikke handler om, at chefen altid får ret. Det handler om tålmodighed, evnen til at holde hovedet koldt, når beslutninger strækker sig over flere valgperioder, og modet til at invitere nye aktører med ind i processen. Nærvær og blik for sammenhæng i komplekse og langstrakte projekter er det, der virkelig skaber resultater for både byen og borgerne.
Jens Rex, stadsarkitekt og planchef i Aalborg Kommune
Hvad er god byledelse for dig?
God byledelse er for mig en kompleks disciplin med to primære roller. Som stadsarkitekt rådgiver jeg det politiske niveau, hvilket kræver kommunikationsevne og evne til at omsætte fagligt komplekse problemstillinger til noget, der er forståeligt og beslutningsmodent. Jeg mødes med borgere for at få en bedre forståelse for dem og deres lokalområder. Samtidig forhandler jeg med udviklere og sikrer, at byens interesser bliver varetaget.
Som forvaltningsgrenschef for Planlægning og Bykvalitet leder jeg et bredt fagligt felt – fra kommuneplanlægning, lokalplanlægning og strategisk byudvikling til mobilitet og landskab – sammen med to afdelingsledere og 55 dygtige medarbejdere. God byledelse handler derfor for mig om at kunne skifte perspektiv og stemme, alt efter hvilket ”ansigt” jeg har på. Det kræver både faglig dybde, organisatorisk overblik og evnen til at skabe forbindelse på tværs af fagligheder og niveauer.
Har du et godt eksempel, hvor byledelse har skabt effekt eller resultater?
God byledelse viser sig sjældent i én enkelt sag, men i evnen til at skabe sammenhæng i komplekse og ofte langstrakte beslutningsprocesser. Mange af de sager, jeg arbejder med, har været undervejs i flere år og involverer både politiske, juridiske og økonomiske hensyn. Som leder træder man ofte ind i noget, der allerede er i bevægelse – og hvor modstanden kan være stor.
I sådanne situationer handler det ikke om at presse en løsning igennem, men om at lytte – både til det politiske niveau og til borgernes bekymringer. Jeg har oplevet, hvordan en plan, der umiddelbart virkede fastlåst, kunne åbnes op ved at tage dialogen ud i virkeligheden: ved at mødes med borgere i øjenhøjde, gå en tur sammen og tale om, hvad der faktisk skaber modstand. Når man samtidig har politiske signaler og egne faglige vurderinger med i baghovedet, opstår der et rum, hvor man kan justere planen med få, men præcise greb – og dermed skabe en løsning, der balancerer hensynene og står stærkere.
Det er i de situationer, hvor man lykkes med at forbinde strategi, faglighed og nærvær, at byledelse for alvor skaber værdi. Ikke bare i spændingsfeltet mellem faglighed og politik, men også i oversættelsen mellem plan og praksis. For mig er det en form for demokratisk håndværk – hvor ledelse ikke handler om at have alle svarene, men om at kunne skabe en proces, hvor de rigtige spørgsmål bliver stillet, og hvor løsningerne vokser frem i mødet mellem aktører, interesser og steder.
Jens Rexs tre bedste råd til en kollega
- Anerkend byens kompleksitet. Sæt retninger, strategier og principper, men vær klar til at afvige, når virkeligheden kalder på noget andet – det er i forståelsen af konteksten, at kvaliteten opstår. Byledelse er ikke en manual – det er en praksis.
- Vær til stede. God ledelse kræver nærvær – i sagerne, hos borgerne, med udviklerne, blandt medarbejderne og i dialogen med de mange aktører, der tilsammen væver byen fysisk og mentalt.
- Kig ned. Stop op. Spørg dig selv – ofte – ”er det her bedst for byen og borgerne?”
