Artikler
Kysttilbagerykning er et problem, der ikke går væk
Kysttilbagerykning er et naturligt fænomen. Mange steder i landet skaber selv et mindre erosionspres problemer, fordi menneskeskabte værdier er placeret kystnært. Ny kortlægning skal gøre det lettere for kommunerne at prioritere midler og ressourcer i arbejdet med erosionspresset.
Internationalt udsyn
Urbanisering rummer en række komplekse udfordringer – fra globale sundhedsriser og digitalisering til sociale uligheder, demografiske forandringer og de voksende problemer med klima og miljø. Det kræver udvikling af kreative og innovative løsninger.
En fælles løsning til fremtidens skybrud
Harrestrup Å bliver rygraden i hovedstadens fælles skybrudssikring. Ti kommuner og deres forsyningsselskaber er gået sammen i et unikt samarbejde om 40 anlægsprojekter, der skal gøre åsystemet til én samlet løsning på fremtidens ekstreme regnskyl – med potentiale for både rekreativ natur og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.
Har corona gavnet yderområderne?
Under coronanedlukningerne steg efterspørgslen på fritidsboliger markant. Mange fritidsboliger ligger i yderområder. Kan deltidsbosætning med flexboliger fungere som et middel til at holde gang i de lokalsamfund, som er præget af affolkning? Det har vi undersøgt med afsæt i Lolland Kommune med fokus på salg, istandsættelse og brug af sommerhuse samt flexboliger.
Social bæredygtighed: Når mindstekrav ikke rækker
I en tid, hvor social bæredygtighed er blevet et fokuspunkt i byudvikling, stiller urbanisten og ph.d. Niels Bjørn spørgsmålet, om vi egentlig går langt nok. Med sin bog Det Menneskelige Habitat vil han udvide vores forståelse af social bæredygtighed og udfordre os til at tænke mere inkluderende. Vi har haft fornøjelsen af at tale med Niels for at få indsigt i, hvorfor mindstekrav ikke er nok, og hvordan vi kan blive bedre til at skabe byer, byrum og bygninger, der er tilgængelige og relevante for alle.
Tunnelbyen ved Femern Bælt byggeriet
Der er opført en by til arbejderne på Femern Bælt byggeriet, Tunnelbyen, for at sikre bedre boligforhold til arbejdere på store, statslige byggepladser. Folkene bag Tunnelbyen beskriver det som den perfekte model. Indbyggerne beskriver det imidlertid som at bo i en fangelejr.
Faglig sparring og nye perspektiver
Byplanlægning er en kompleks opgave, og vi står ikke alene med de udfordringer, det medfører. Der er et væld af erfaringer, viden og sparring at hente fra hele Europa, som kan hjælpe os videre. Netop muligheden for at dele løsninger på byers og kommuners fælles udfordringer er kernen i European Urban Initiatives, hvor fagfæller mødes for at lære af hinanden og finde nye veje fremad, også kaldet peer reviews
Beyond Cooperation: We Need a Clear, Coordinated Vision
Vania Ceccato has dedicated over 20 years to researching the relationship between urban planning, crime, and our perception of safety – including the role of architects and urban planners in crime prevention and the reasons behind the neglect of safety-enhancing factors in their decision-making processes.
We spoke with her about the challenges of integrating crime prevention into urban planning, how di erent disciplines can collaborate to create cities, where we feel safe, and what role urban sustainability can play.
Samtænkning af kollektiv trafik og byplanlægning
En velovervejet og rettidig indpasning af den kollektive transport i byplanlægningen er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe mere bæredygtige bysamfund og øge attraktiviteten af både byområde og mobilitetstilbud. Vejregelgruppen for Kollektiv Trafik har i samarbejde med Urban Creators udarbejdet et dialogværktøj, der formidler principper, vejledninger og eksempler på, hvordan den kollektive trafik kan indtænkes på forskellige niveauer i den kommunale planlægning.
Fremtidens råstoflandskaber
Der er stærke samfundsinteresser i, at arealanvendelsen i Danmark foregår helhedsorienteret og koordineret. Vi har brug for en fysisk plan og en proces for udviklingen af landskabet, der kan integrere både nationale målsætninger med regionale og kommunale strategier og ikke mindst inddrage interessenter som lodsejere og lokalmiljø i ét greb. En case for råstoflandskaber giver et bud på en løsning.
Kommunalt netværk skal løfte kvaliteten i planlægningen af vedvarende energianlæg
Plan22+ har igangsat et netværk, hvor kommunerne bliver præsenteret for ny viden og kan erfaringsudveksle, så de i fællesskab kan finde nye redskaber og metoder i planlægningen af vedvarende energianlæg. Denne artikel giver et indblik i netværket og noget af den viden og de problemstillinger, som landets VE-planlæggere arbejder med.
Der er brug for et paradigmeskifte indenfor strategisk byplanlægning
Vi oplever, at der ofte er alt for langt fra det, der står i planer og visioner for en bæredygtig fremtid og de udbygningsplaner, der rent faktisk vedtages. Hvorfor er det sådan – og hvordan bliver vi bedre til at revidere de langsigtede planer?
Kunstig intelligens: En gamechanger for byplanlæggere
Kunstig intelligens (AI) vil i stigende grad vil blive en integreret del af byplanlægningens praksis. Spørgsmålet er ikke længere, om AI vil spille en rolle, men hvordan vi bedst udnytter dens potentiale og håndterer de risici, der følger med. Det var en af erkendelserne, da Aalborg Universitet i København dannede rammen om konferencen ’Kunstig intelligens og byplanlægning – byforskning uden grænser’. Her samledes forskere og praktikere for at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan forme fremtidens byer og byplanlægning.
Resiliens og planlægning
I en tid, hvor verden forandrer sig hurtigere, end vi kan nå at tilpasse os, bliver begrebet resiliens i stigende grad et centralt omdrejningspunkt i diskussionen om byudvikling og samfundsplanlægning. Klimakrisen eskalerer, økonomien er uforudsigelig, og geopolitisk uro skaber nye vilkår for, hvordan vi udvikler vores byer. I denne kontekst er resiliens blevet et nøgleord i både politisk og akademisk diskurs, men spørgsmålet er: hvad betyder resiliens egentlig, og hvorfor skal vi stadig snakke om det i 2025?
Mødesteder i byens mellemrum
Byrum omtales ofte som vigtige arenaer for at danne relationer på tværs af sociale grupper og nabolag og derved modvirke segregation. I projektet ’Mellemrummets potentiale’ har Center for Boligsocial Udvikling undersøgt udendørs mødesteder imellem udsatte boligområder og omkringliggende by, der åbner op for fælles brug på tværs af ejerformer og matrikelskel.
Tryghed og psykologisk ejerskab
Vi afkoder og forbruger byrummets funktioner. Vi udforsker og forandrer byrummet over tid – begge processer kan forstås gennem begrebet psykologisk ejerskab. Psykologiske ejerskab er et af de principper, man kan arbejde med i udviklingen af tryghedsfremmende og kriminalpræventive byrum. Men forstår og bruger vi begrebet psykologisk ejerskab for unuanceret? Og er der et større potentiale at finde i begrebets kobling til psykologien?
Planloven - en del af løsningen
Vi er i en situation, hvor der er stor efterspørgsel på arealer i land og by: Til skov, bynatur, energianlæg, infrastruktur, byudvikling m.m. Holdningerne er stærke og interessekonflikterne står i kø. Liberaliseringer i planloven er samtidigt på vej med opbakning fra et flertal i Folketinget, i en situation, hvor der mere end nogensinde er brug for planlægning.
Danmark i balance
Regeringen tror fuldt og fast på, at det er muligt at skabe et Danmark i bedre geografisk balance. Vi skal sikre, at man kan leve, bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Og lige præcis den ambition er drivende for, hvordan vi politisk beslutter, hvad der er vigtigst, når der skal prioriteres i den meget lange ønskeliste for, hvordan vi bygger, planlægger og lovgiver for fremtidens Danmark.