Artikler
Tryghed og psykologisk ejerskab
Vi afkoder og forbruger byrummets funktioner. Vi udforsker og forandrer byrummet over tid – begge processer kan forstås gennem begrebet psykologisk ejerskab. Psykologiske ejerskab er et af de principper, man kan arbejde med i udviklingen af tryghedsfremmende og kriminalpræventive byrum. Men forstår og bruger vi begrebet psykologisk ejerskab for unuanceret? Og er der et større potentiale at finde i begrebets kobling til psykologien?
Planloven - en del af løsningen
Vi er i en situation, hvor der er stor efterspørgsel på arealer i land og by: Til skov, bynatur, energianlæg, infrastruktur, byudvikling m.m. Holdningerne er stærke og interessekonflikterne står i kø. Liberaliseringer i planloven er samtidigt på vej med opbakning fra et flertal i Folketinget, i en situation, hvor der mere end nogensinde er brug for planlægning.
Danmark i balance
Regeringen tror fuldt og fast på, at det er muligt at skabe et Danmark i bedre geografisk balance. Vi skal sikre, at man kan leve, bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Og lige præcis den ambition er drivende for, hvordan vi politisk beslutter, hvad der er vigtigst, når der skal prioriteres i den meget lange ønskeliste for, hvordan vi bygger, planlægger og lovgiver for fremtidens Danmark.
Klimabudgettet som værktøj
Oslo har sat sig et af de mest ambitiøse klimamål i verden – at reducere byens drivhusgasemissioner med 95 % frem mod 2030. For at nå reduktionsmålet er Klimastyrelsen, under ledelse af direktør Heidi Sørensen, en nøglespiller i udviklingen af løsninger og styring af implementeringen af konkrete tiltag. Vi spurgte Heidi, hvordan klimabudget og samarbejde fungerer som værktøjer til færre emissioner og fremme af klimavenlig adfærd.
Bymidtefond i Nakskov
Butiksdød, nedslidte ejendomme og en bymidte uden liv. Sådan ser virkeligheden ud i mange købstæder. Men efter etableringen af en bymidtefond har man i Nakskov løftet bymidten ved blandt andet at forvandle tomme butikslokaler til boliger. En ny evaluering viser positive effekter for turisme, indbyggertallet og private investeringer.
Odenses vej mod klima neutralitet går igennem mobiliteten
Odense Byråd har besluttet, at Odense skal være klimaneutral i 2030, og at transportområdet skal bidrage med markante CO2-reduktioner. Det skal en grøn mobilitetsplan nu gøre til virkelighed. I planen ligger også en målsætning om samtidig at skabe en sammenhængende by med endnu mere liv og aktivitet i bymidten.
Thomas B. Thriges Gade
I 1970’erne blev Odenses historiske middelalderbydel delt i to af anlægningen af Thomas B. Thriges Gade, hvor omkring 24.000 biler dagligt passerede. Fire årtier senere tog man den store og vigtige beslutning at lukke byens åbne sår, men ikke uden betydelige udfordringer undervejs.
Byplanlaboratorier skal fremme ny viden om reduktion af CO2 gennem byomdannelse
Der er et presserende behov for at ændre den gængse praksis indenfor byplanlægning og gentænke vores tilgang til byudvikling og den fysiske planlægning for at skabe mere bæredygtige bysamfund. Dette kræver nye arkitektoniske planlægningsmetoder og visioner, der er stedsspeifikke og tilpasset lokale forhold for at sikre konkrete CO2-reduktioner, øge bykvalitet og trivsel samt forbedre sammenhængen mellem byer og landskaber.
Bæredygtig mobilitet og transport i det globale syd
CO2-udledningen fra den stærkt stigende transport i det globale syd eliminerer næsten hele den klimamæssige gevinst, som overgangen til elbiler og mere effektive transportsystemer i det velstående nord forventes at levere frem mod 2050. Derfor skal overførslen af viden om bæredygtig byudvikling og mobilitet fra danske kommuner og fagmiljøer til byer i det globale syd opprioriteres i dansk udviklingspolitik.
Sammen skaber vi en by, man ikke vil gå glip af
Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning har udarbejdet en vision og en grundfortælling, som sætter retning for, hvordan man som forvaltning ønsker at arbejde med byudvikling. Blandt andet med fokus på hvordan man ønsker at blive betragtet som samarbejdspartner, og hvordan man ønsker at agere som myndighed.
Kvalitet i byudvikling starter med en klar vision
Hvordan udarbejder man i praksis en vision for en by, en bymidte eller en bydel, der er værd at stræbe efter for flere? Og hvad betyder visionsprocessen for eksekvering og handlekraft i strategi- og realiseringsfasen?
Kan mere natur langs stierne få flere til at gå eller hoppe på cyklen?
Hvordan kan vi arbejde strategisk og kvalitetsbevidst med udvikling af grøn mobilitet for at reducere CO2-udledningen og samtidig skabe sunde og inkluderende miljøer, der gavner både mennesker og alt levende? Med støtte fra Plan22+ er flere av landes kommuner dykket ned i værktøjskassen, og gennem en række pilotprojekter bliver der opbygget ny viden, værktøjer og løsninger, så planlægningen kan bruges som greb i den grønne omstilling.
Vores Skibhus
Skibhuskvarteret er en aktiv og levende bydel i Odense, hvor handels gaden Skibhusvej danner et naturligt og samlende centrum for bydelen. Med sine små, lokale og hyggelige butikker og spisesteder er Skibhusvej med til at skabe bydelens særlige identitet.
Byen Danmark
Hvordan får vi i Danmark skabt bæredygtige byer og samfund i alle aspekter og betydninger – socialt, lighedsmæssigt, demokratisk og selvfølgelig i forhold til klima og miljø. Tom Nielsens bog, ”Byen Danmark”, er historieskrivning om byudviklingen efter industrialiseringen og balancen mellem by og land, og et bud på en forståelse og de greb, der skal bane vejen for bæredygtigheden.
Landskabsinddragende planlægning
Vand- og landskaber udvikler sig på en måde, så de må anerkendes som aktører, der gør noget og er dynamiske. Derfor må de inviteres ind forrest på scenen, når vi skal planlægge fremtidens byer. Et værktøj hertil kan være fællesfaglige stedsbesøg og samskitsering på analoge kort, hvor interessenterne sætter sig i stedets sted, får det under neglene og giver det en stemme. Dette kan være en kim til landskabsinddragelse i byplanlægning.
Klimakrisen kalder på, at vi sammentænker bevaring og udvikling
Midt i 1960’ernes byggeboom stillede flere stemmer sig kritiske over for den hurtige vækst og talte i stedet for en planlægning, der tog udgangspunkt i de kvaliteter, der var i de eksisterende landskaber og bygninger. Tanker og ideer, der har været glemt, men som klima- og biodiversitetskrisen kræver, at vi graver frem igen.
Mobilitetsuretfærdigheder
Vores byer er fyldte med design og prioriteringer, der gør forskel på folk og transportformer, og dermed giver plads til nogle på bekostning af andre. Den hjemløse, de ældre og kørestolsbrugeren er eksempler på nogle, der ekskluderes af den måde, vi indretter byer og byrum på. Så ”Hvem tilhører byen” egentligt?
Om tæthedsirritationer
Fortætninger i byudviklingsprojekter kan som i Odense blive velfungerende med kvalitativ tæthed, når man på en nænsom måde formår at bygge videre på de eksisterende by- kvaliteter med forståelse for skala og helhed – ekstraordinær tæthed. Andre gange resulterer fortætning i forringelse af bokvaliteter, manglende oplevelse af lys og luft, støjforurening og nedsat adgang til grønne områder – simpel tæthed. Den gode by ligger i spændet mellem simpel tæthed og ekstraordinær tæthed