Artikler

At sætte ord på byen

Hvordan gør man en arkitekturpolitik til et operationelt redskab? I Kolding Kommune blev ambitionen at skabe et fælles sprog for arkitektur. Målet er at skabe et bedre grundlag for de samtaler og afvejninger, der er med til at forme byens udvikling og føre den i en mere bæredygtig retning.

Kolding Kommunes Arkitekturpolitik – Fremtiden er den by, vi bygger sammen er nomineret til Byplanprisen 2026. 

Kolding Kommunes arkitekturpolitik er udviklet i samarbejde med Schulze+Grassov. Her fortæller stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen om politikken og arbejdet med at omsætte den til praksis.

Jomfrustiprojektet i Haderslev Kommune begyndte som en plan om at forbinde bymidte, havn og klimatilpasning. Næsten ti år senere er det blevet et sted, hvor mennesker mødes og hænger ud. Og hvor en langsigtet vision har sat retning for byens udvikling og vist, hvordan vedholdenhed, samarbejde og høje ambitioner kan forandre en bydel fra grå til blågrøn og levende. 

Jomfrustiprojektet er nomineret til Byplanprisen 2026. Vi har besøgt stedet og talt med to af dem, der har stået for udviklingen.

Hvordan finder en by en ny retning, når de funktioner og arbejdspladser, der har defineret den, forsvinder? I Faaborg blev spørgsmålet begyndelsen på næsten 20 års vedholdende arbejde med at vende afvikling til udvikling. Med afsæt i byens egne kvaliteter er nye forbindelser, aktiviteter og muligheder gradvist vokset frem. Nu er Sammen om Faaborg – et bystrategisk greb gennem 20 år nomineret til Byplanprisen 2026. Vi har talt med to af dem, der har fulgt udviklingen fra begyndelsen.

Hvordan omsættes New European Bauhaus' ambitioner om bæredygtighed, inklusion og æstetik til byudvikling i praksis? På et Policy Lab i Rom delte byer fra hele Europa erfaringer, mens projekter fra Aarhus og Rom viste, hvordan eksisterende bygninger kan danne ramme om nye fællesskaber og styrket trivsel.

Kravene til vores byer ændrer sig hastigt. Det samme gør forventningerne til planlægningen og til dem, der skal skabe rammerne for det gode liv. Klimaforandringer, nye boformer, biodiversitet, mobilitet og ønsket om stærkere fællesskaber kalder på andre løsninger end dem, vi har været vant til.

Vi står over for en stor opgave i Danmark; vi skal firedoble produktionen af vedvarende energi fra sol og vind på land, og vi skal omstille tusindvis af naturgas- og oliefyr til grøn varme. Vi skal også etablere Power-to-X-anlæg, som kan levere brint til industri og brændsler til skibe og fly samt bygge ny energiinfrastruktur. Det taler for koordinerede og langsigtede rammer på tværs af staten, regionerne og kommunerne.

At a recent reading seminar hosted by the Danish Town Planning Institute, participants gathered not around a plan or a project, but around two works of speculative fiction by Ursula K. Le Guin: The Carrier Bag Theory of Fiction and The Word for World Is Forest. 

The conversation moved between literature and practice, raising a simple but radical question: What might speculative fiction offer to the way we think about and shape cities?

En efterrefleksion om strategisk byledelse, når konferencens inspiration møder lokale beslutninger, samarbejder og valg i hverdagen.

Hvad skal der til, når den grønne treparts principbesluttede omlægningsplaner skal omsættes til projekter i det ganske land? Det var omdrejningspunktet på Åben Land 26, der samlede mere end 80 fagpersoner i Silkeborg i slutningen af april. 

Den nye faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan ændre hverdagsliv, mobilitet og muligheder og rejser samtidig spørgsmål om udvikling, identitet og tilhørsforhold på tværs af Femern Bælt og den dansk-tyske grænse. 

Erfaringer fra Gudenåplanen om at skabe fælles retning i tværkommunal planlægning.

Udviklingen af den blandede by kræver et stærkt bystrategisk samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner og private developere. Erfaringerne og de samarbejdsrelationer, der er opbygget i forbindelse med omdannelserne af de mest udsatte almene boligområder, kan videreføres til andre dele af byen. 

Ny rapport viser, hvordan byer i EU omsætter ambitioner om gang og cykling til praksis og lærer af hinandens erfaringer på tværs af lande. Erfaringerne peger på, at varig forandring kræver integration, langsigtet planlægning og samarbejde på tværs af sektorer.

Grænseoverskridende samarbejde i EU skaber nye løsninger og styrker lokale kompetencer. Gennem fælles projekter omsættes viden på tværs af Europa til konkret udvikling, der både rykker lokalt og samlet.

Fremtiden formes af grænser, regneark og erfaringer fra fortiden, men de samme redskaber kan samtidig begrænse, hvad vi overhovedet kan forestille os.

Når klimakrise, markedskræfter og lokale hensyn krydser spor, bliver den klassiske plan både utilstrækkelig og uundværlig. 

Tre stemmer peger på et plansystem under pres – fra spekulativ udvikling og uklare magtforhold til behovet for nye samarbejder og stærkere statslige rammer. Fælles er erkendelsen af, at planlægning ikke længere handler om den rigtige løsning, men om at navigere i kompleksitet og tage ansvar – også når helheden ligger uden for kortet.

Sektorer og siloer såvel som splittelsen mellem by og land starter et sted. På Borgen kan man vise vejen for helhedsplanlægning
og samarbejde ved at arbejde sammen på tværs af ministerier.