Artikler
Kan en bydelsplan gøre borgerne sundere?
Hvordan omsættes en politisk ambition om sundhed til konkret byplanlægning? Erfaringer fra Bydelsplan for Sønderbro viser, hvordan en bred sundhedsforståelse kan forankres på tværs af fagligheder og skabe nye perspektiver på, hvordan byens rum og omgivelser kan understøtte borgernes trivsel og sundhed i hverdagen.
Når sundhed bliver et hensyn for alle - erfaringer fra Utrech
I et årti har Utrecht arbejdet målrettet med at integrere sundhed i kommunens planlægning, og ansvaret for borgernes sundhed og trivsel deles af alle kommunens forvaltninger. Byens erfaringer udgør en værdifuld læring for planlæggere, der ønsker at omsætte ambitioner om Health in All Policies til praksis.
Gode byrum får os til at gå – og mødes
Levende byer opstår ikke af sig selv. Når fortove, opholdsrum, kryds og forbindelser prioriteres højere i planlægningen, bliver det lettere at gå, mødes og opholde sig i byen. Resultatet er ikke kun mere gang, men også bedre sundhed, større tilgængelighed og stærkere lokale fællesskaber.
Når planer og planlægning krydser grænser
Hvordan skaber vi planer, der bygger bro mellem forskellige interesser og finder løsninger på tværs af grænser? Byplanmødet 2026 samlede over 700 deltagere om et centralt spørgsmål: Hvad skal planlægning kunne i en tid præget af forandring, kompleksitet og behovet for nye former for samarbejde?
Faaborg-Midtfyn vinder Byplanprisen 2026
Med udviklingsstrategien Sammen om Faaborg har Faaborg-Midtfyn Kommune gennem næsten 20 år vist, hvordan målrettet og stedsspecifik planlægning kan skabe ny udvikling. Ved at bygge videre på byens egne kvaliteter frem for at følge standardmodeller har kommunen nu sikret sig Byplanprisen 2026.
Plan22+: Vi skal ændre standardindstillingerne!
Hvordan skubber vi til danskernes boligdrømme, så de i højere grad møder behovet for en mere klimavenlig planlægning? Det blev der givet
svar på, da Plan22+ inviterede til sessionen ’Hvordan planlægger vi for fremtidens boliger?’ som en del af Byplanmødet 2026.
Tre nye stemmer i bestyrelseslokalet
Dansk Byplanlaboratorium har budt velkommen til tre nye medlemmer i bestyrelsen. Med baggrunde inden for byudvikling, kommunal ledelse, natur- og landskabsplanlægning bringer Frederik Nagel Fryland, Merete Dissing og Kirsten Lund Andersen en bred vifte af erfaringer og perspektiver ind i organisationens arbejde.
I træernes skyggeside
Mere grønt er ikke altid bedre. En stigende fokus på træer og kølende byrum kan utilsigtet skabe mindre variation i byens mikroklimaer. Skal byerne fungere året rundt, kræver det måske plads til både skygge, sol og strategisk varme.
Fra tung centralstyret planlægning til en mere liberal- og forhandlingsstyret planlægning
Fra femårsplaner til forhandlingskultur. Tjekkiets plansystem har siden anden verdenskrig udviklet sig fra central styring til en mere liberal plantradition, hvor borgerinddragelse og kulturarv spiller en vigtig rolle. FAB’s studietur til Prag gav anledning til at se nærmere på udviklingen og på to omdannelsesområder, hvor den kommer til udtryk i praksis.
Supermarkedernes vækst er også et byudviklingsproblem
I Danmark planlægger og bygger vi ofte for større dagligvarebutikker i byområderne, på trods af at vi flere steder har en overkapacitet af disse. Det kan begrænse mulighederne for et varieret by- og erhvervsliv. Glemmer vi, at vi i kommunerne har værktøjer til at ændre dette?
Sundhed skabes, hvor livet leves
Så hvordan gør vi sundhed og trivsel til en fælles kvalitet i udviklingen af vores byer, byrum og lokalsamfund? Værktøjet Place Standard Tool gør det muligt at afdække steders fysiske og sociale rammer, som tilsammen har indvirkning på vores liv og velbefindende.
Sundhed i alt
Hvordan kan fysisk planlægning bidrage til flere sunde leveår? I Odense Kommune kobles sundhed, byudvikling og forebyggelse gennem et tværgående chefforum og arbejdet med byudvikling.
Sunde valg kræver sunde omgivelser
Sundhedsadfærd handler ikke kun om motivation og personlige valg. Forskning viser, at byens indretning har stor betydning for, om mennesker går, cykler, leger, mødes og bevæger sig i hverdagen. Derfor er byplanlægning også sundhedspolitik.
Leder: Fra folkesundhedslov til sundere byer
Den kommende folkesundhedslov bringer strukturel forebyggelse i fokus. Ambitionen er, at sundhed ikke kun fremmes gennem individuelle valg, men også gennem de rammer, vi møder i hverdagen. Det er en ambition, som rækker langt ud over sundhedssektoren. For sundhed opstår ikke kun på hospitaler, hos lægen eller gennem vores egne valg. Den formes også af de byer, kvarterer og lokalsamfund, hvor vi lever vores hverdagsliv.
Hvor går du hen, når du føler dig ensom?
Det byggede miljø påvirker måden, vi mødes, engagerer os og skaber forbindelser på. Det gælder både gader, tredjesteder og følelsen af tryghed og tilhørsforhold. Nina Goldman reflekterer over de ”stier”, der kobler steder, socialt liv og ensomhed sammen.
At sætte ord på byen
At sætte ord på byen
Hvordan gør man en arkitekturpolitik til et operationelt redskab? I Kolding Kommune blev ambitionen at skabe et fælles sprog for arkitektur. Målet er at skabe et bedre grundlag for de samtaler og afvejninger, der er med til at forme byens udvikling og føre den i en mere bæredygtig retning.
Kolding Kommunes Arkitekturpolitik – Fremtiden er den by, vi bygger sammen er nomineret til Byplanprisen 2026.
Kolding Kommunes arkitekturpolitik er udviklet i samarbejde med Schulze+Grassov. Her fortæller stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen om politikken og arbejdet med at omsætte den til praksis.
Fra bagside til byliv
Jomfrustiprojektet i Haderslev Kommune begyndte som en plan om at forbinde bymidte, havn og klimatilpasning. Næsten ti år senere er det blevet et sted, hvor mennesker mødes og hænger ud. Og hvor en langsigtet vision har sat retning for byens udvikling og vist, hvordan vedholdenhed, samarbejde og høje ambitioner kan forandre en bydel fra grå til blågrøn og levende.
Jomfrustiprojektet er nomineret til Byplanprisen 2026. Vi har besøgt stedet og talt med to af dem, der har stået for udviklingen.
Det lange seje træk
Hvordan finder en by en ny retning, når de funktioner og arbejdspladser, der har defineret den, forsvinder? I Faaborg blev spørgsmålet begyndelsen på næsten 20 års vedholdende arbejde med at vende afvikling til udvikling. Med afsæt i byens egne kvaliteter er nye forbindelser, aktiviteter og muligheder gradvist vokset frem. Nu er Sammen om Faaborg – et bystrategisk greb gennem 20 år nomineret til Byplanprisen 2026. Vi har talt med to af dem, der har fulgt udviklingen fra begyndelsen.