Debatindlæg i Byrumsmonitor, 24. oktober 2022

Energikrisen har medført et akut arealbehov, som kun gør det tydeligere, hvor vigtigt det er, at folketingspolitikerne tør tegne stregerne for, hvor vi vil byudvikle, hvor vi vil have vindmøller, og hvor vi vil have biodiversitet, skriver Dansk Byplanlaboratoriums direktør, Ellen Højgaard Jensen, i dette debatindlæg. Men hvilke partier tør sige det?

I Danmark har kommunerne stort set selvstyre og mange beføjelser på planområdet. Det er rigtig værdifuldt. De kommunale politikere og planlæggere har en nærhed til borgere og lokale aktører og ved, hvor skoen trykker.

Men der er store udfordringer, der ikke kan løftes på det niveau. Klimaudfordringerne, energikrisen og biodiversitetskrisen kan ikke kun løses inden for kommunegrænserne – eller inden for landegrænserne for den sags skyld.

Handelsstrømme, havstrømme, vandløb, naturkorridorer og trafikstrømme er en række eksempler på strømme, der går på kryds og tværs. Det er de fleste nok enige om. Men den regionale udviklingsplan er taget ud af planloven, og staten blander sig kun nødigt i kommunernes anliggender.

Jeg drømmer om, at det vil ændre sig, så vi for alvor kan planlægge for et sammenhængende og bæredygtigt Danmark.

Vi er på vej til at få klima indskrevet i planlovens formålsparagraf. Det er virkelig godt, og det forpligter os alle.

Mange borgere er parate til at bidrage, hvis de kan se, at deres bidrag er et led i en samlet plan. Og endnu bedre er det, hvis der kan skabes lokalt ejerskab. Det er derfor, planen skal skabes i tæt samspil med kommuner og lokale aktører. Og selv om man gør sig meget umage, så kan man ikke undgå, at det vil gøre ondt nogle steder i landet.

Planlæg efter blæst, biodiversitet og byudvikling
Med den nuværende energikrise står vi med et akut arealbehov. Derfor kom der et forslag til en landsplanredegørelse, ugen før valget blev udskrevet. Redegørelsen handler om grøn strøm til fremtidens Danmark og er spændende læsning. Regeringen og et bredt folketingsflertal er enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firdobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Staten vil også udpege, hvor der kan ske en hurtig udbygning af vedvarende energiteknologier

Næste skridt må være en samlet plan for gennemførelsen, og udfordringen må ikke ses isoleret. Der skal udvikles helhedsorienterede arealplaner, så der kan placeres energianlæg på de mest hensigtsmæssige steder set i forhold til lavbundsjorde, jordkvalitet, infrastruktur, byudvikling med meget mere. Vi skal bruge den by, vi allerede har – og vi skal planlægge klogt i det åbne land.

Derfor er jeg glad for, at det foreslås at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skal samle erfaringer med helhedsorienteret planlægning.

Jeg er bare bange for, at det kommer til at tage for lang tid.

Det er vigtigt, at vi bruger arealerne til det, de er bedst til. Nogle steder blæser det mere end andre steder, nogle steder er jorden mere frugtbar end andre steder, nogle steder vil vandet stige, og nogle steder er biodiversiteten og/eller vandkvaliteten under pres. Det er et vanskeligt puslespil, der måske ikke går op.

Er det muligt at løfte blikket i næste folketingsperiode? Jeg håber på en eller flere planer, der går på tværs af kommunegrænser og sektorer og en åben folkelig debat om prioriteringerne. Men jeg ved ikke rigtig, hvem jeg så skal stemme på.

Se debatindlægget i Byrumsmonitor