Leder i Byplan Nyt 3, 2022

Med sommerens høje temperaturer og deraf følgende skovbrande blev spørgsmålet om, hvordan vi imødekommer klimaforandringerne endnu engang aktualiseret. Bekymrede lokalpolitikere har ønsket redegørelser for, om risikoen for hede og tørke også er tilstede i Danmark, og der er føjet endnu et lag til de mange udfordringer, som klimaforandringerne stiller kommunerne overfor.

Med udsigten til stigende energipriser har mange mennesker fået travlt med at forholde sig til varmeforsyningen i privatboligen. Ønskerne om at blive tilsluttet det lokale fjernvarmenet kan langtfra imødekommes i den hastighed, det forventes. Og hverken forsyningsselskaberne eller kommunerne er gearet til at løse så stor en opgave på ganske kort tid. Det skaber naturligvis frustration hos mange at gå vinteren i møde med udsigten til en kæmpe varmeregning.

Arbejdet med DK2020-planerne har på forbilledlig vis aktiveret byrådene og iværksat et seriøst arbejde med at beskrive mulighederne for både klimaforebyggelse og klimatilpasning. I planerne er Parisaftalens mål blevet omsat til lokale handlinger. Nu kan hvert enkelt byråd se, hvordan målet kan nås, og hvad det indebærer.

I øjeblikket rulles DK2020-planerne ud i kommunerne med deres konkrete svar på, hvordan vi imødekommer behovet og får reduceret CO2-udledningen i den enkelte kommunes geografi. Men med det kommer også den svære del af arbejdet, for det er jo
langtfra kun kommunen selv, der skal finansiere og realisere de mange tiltag.

Vejen til målet hedder planlægning. I planlægningsarbejdet kan vi kortlægge mulighederne for, hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling.

Vejen til målet hedder planlægning. I planlægningsarbejdet kan vi kortlægge mulighederne for, hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling. Hvor placerer vi f.eks. bedst vindmøller, solceller og biogasanlæg, så de ikke blot producerer grøn strøm,
men også udnytter vores infrastruktur bedst muligt og skæmmer vores landskaber og boligområder mindst muligt. Hvordan kan vi udforme disse anlæg, så de skaber merværdi, og hvordan samarbejder vi klogest om opgaven, så investeringerne skaber
mest mulig værdi?
 
I denne sammenhæng er partnerskaber et nøgleord. Det giver f.eks. ikke meget mening at placere biogasanlæggene langt fra de landbrug, hvor gyllen skal komme fra, så der skal samarbejdes med landbrugets parter om placeringen, ligesom lokalsamfund og nabokommuner også er samarbejdspartnere.

I de fleste byer er partnerskaber om håndtering af skybrud og oversvømmelse allerede etableret. Der skal skabes plads til regnvand på terræn og både lodsejere, spildevandsselskaber
og kommuner er nød til at bidrage i fællesskab, hvis opgaven skal løses.

På årets byplanmøde har vi valgt at fokusere på partnerskaber. Det er et spændende program med god mulighed for at blive klogere på hvordan partnerskaber kan bidrage til planlæg-
ningen, udveksle de gode ideer og få ny inspiration med hjem til arbejdet med at skabe fremtidens grønne byer og landskaber.

Ses vi til byplanmødet 2022 ?
 

Lisbet Wolters
Stadsarkitekt og klimachef, Vejle Kommune
Formand for Dansk Byplanlaboratorium