OVERBLIK i Byrumsmonitor
af Frederik Buhl og Kristensen og Emil Valdimarssen, 27. maj 2021

Regeringen har i et udspil tirsdag præsenteret sine planer om at indføre krav i planloven om strategisk planlægning for bymidter, et 5-årigt stop for planlægning af nye aflastningsområder og en fribyforsøgsordning. Dansk Byplanlaboratorium klapper i hænderne, men efterlyser statslig hjælp og flere midler.

Det er i disse dage sæson for både pollen og regeringsudspil.

Dagen efter at regeringen lancerede ’Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling’, er udspilsfeberen nået til Jylland, hvor regeringen på et pressemøde i Foulum ved Viborg torsdag eftermiddag har præsenteret endnu et udspil, der fokuserer på land og by under navnet ’Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.

»I dag præsenterer vi de næste skridt i den indsats, der skal give folk en tro på, at man har frit valg til at bosætte sig der, hvor man vil: i landet og i byen, i købstæderne, i stationsbyerne rundt omkring. Valget er op til den enkelte, men for at det skal blive det, kræver det politisk handling,« sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) på pressemødet.

Han flankerede sammen med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) statsminister Mette Frederiksen (S).

Udspillet kommer vidt omkring, og mens store dele af pakken centrerer sig om uddannelse og kultur, varsles der også store ændringer for bymidter og lokalsamfund.

Regeringen lægger blandt andet op til at indføre krav i planloven om strategisk planlægning for bymidter, mens der skal sættes et femårigt stop for planlægning af nye aflastningsområder, og 10 bymidter skal indgå i en forsøgsordning for fribyer.

Derudover vil regeringen evaluere kommunalreformen fra 2007, som skal se nærmere på udviklingen i borgernes nærhed til offentlige tilbud, lokaldemokrati og kvalitet i de kommunale velfærdsopgaver, ligesom den vil etablere et land-by-barometer, der løbende følger udviklingen i adgang til forskellige områder.

Samtidig foreslår regeringen at oprette en byplanlægningsarkitekt-uddannelse i Kalundborg.

Byrummonitor giver dig overblikket over de største forslag på byudviklingsområdet.

Planlovskrav om strategisk planlægning for bymidter
Regeringen vil indføre krav i planloven om, at kommunerne i kommuneplanen skal udarbejde en strategisk planlægning for bymidterne med sammenhæng til kommunens øvrige strategier og i tæt samarbejde med byens private og civile aktører.

»Det er i dag ikke et krav, at der udarbejdes en udviklingsstrategi for bymidten. For at opnå en helhedsorienteret strategisk indsats for levende bymidter, bør der lokalpolitisk udarbejdes en klar strategi for udvikling af bymidten herunder med en klar sammenhæng til kommunens øvrige strategier og planer, som har betydning for bymidten,« skriver regeringen i udspillet.

Direktør i Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen var medlem af det landsbyudvalg, der tilbage i 2018 kom med et lignende forslag, og hun kalder det derfor »en rigtig, rigtig god idé«:

»Bymidterne lider rigtig mange steder i Danmark. Det er vigtigt, at de investeringer, man laver fra kommunal side, foregår bevidst, og at de tilladelser, man giver til byggeriet foregår efter en strategi,« siger hun.

Hun håber dog, at regeringen og staten vil være en aktiv medspiller, således at hele læsset ikke lægges over på den enkelte by:

»Kommunerne får brug for støtte. I Sverige har de for eksempel et centralsekretariat, som hjælper med at udarbejde og konkretisere strategier som disse. Det kunne være rigtig fint, hvis vi lavede et lignende statsligt sekretariat, således at den enkelte kommune ikke skal ud og opfinde den dybe tallerken, men kan trække på nogle fælles referencer,« siger hun og tilføjer:

»For det er ikke helt let, det her. Det koster mange kræfter.«

5-årigt stop for aflastningsområder
Det leder hen til næste regeringsforslag, der ifølge Ellen Højgaard Jensen er endnu mere presserende og kærkomment, og som kan medføre, at bymidterne ikke drænes yderligere.

Regeringen foreslår, at der indføres et femårigt stop for planlægning af nye aflastningsområder, som blev muligt i 2017, mens effekterne af de nye aflastningsområder vurderes. Derefter skal det besluttes, om der igen skal kunne udlægges aflastningsområder.

Aflastningsområder defineres i planloven som arealer, ofte i udkanten af byen, »hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, blandt andet for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten«. Siden 2017 har 23 ud af 64 kommuner uden for hovedstadsområdet planlagt for 25 aflastningscentre.

»Det er rigtig godt. Det, synes jeg virkelig, er en god tænkepause,« siger Ellen Højgaard Jensen.

Dansk Byplanlaboratorium har gennem årene – ligesom mange andre aktører og politikere – kritiseret aflastningscentre for at dræne bymidter i både egen kommune og nabokommuner.

»Grunden til, at kommunerne siger ja til aflastningscentrene er, at hvis ikke det bliver lagt i den ene kommune, siger den anden kommune ja til det. Der foregår en konkurrence. Så jeg synes, det er rigtig godt, at man ikke direkte forbyder det, men siger, at vi holder fem års pause, og så ser vi, hvad der sker. Det er en knaldgod idé,« siger Ellen Højgaard Jensen.

100 millioner kroner til 10 fribyer
Den sidste store nyhed for folk med byrumsbriller på, er, at regeringen foreslår en forsøgsordning med fribyer, hvor 10 bymidter sættes fri af eksisterende bindinger, lovgivning og praksis med henblik på at afprøve tiltag, der kan understøtte arbejdet med levende og aktive bymidter.

»Det er kommunerne og de lokale aktører, der kender de lokale og stedbundne potentialer bedst. Der er behov for at give kommunerne bedre mulighed for at tænke ud af boksen og ikke lade de gode ideer være begrænset af eksisterende lovgivning,« skriver regeringen i udspillet og fortsætter med et konkret eksempel:

»Flere kommuner efterspørger fx muligheden for at afprøve forpligtigende samarbejder som business improvement districts (BID’s), hvor private aktører engagerer sig og tager mere ansvar for forbedringer af bymidten med vedligeholdelse, afholdelse af events mv. Dette er i dag ikke muligt inden for eksisterende lovgivning.«

Det fremgår yderligere, at kommuner, der indgår i forsøgsordningen, forpligter sig til at etablere »velfærdscentre med kommunale velfærdstilbud«.

Ellen Højgaard Jensen undrer sig over, hvad der ligger i formuleringen om, at kommunerne skal etablere velfærdscentre, men hun mener, »det er en god idé at tænke helt nyt og prøve nogle ting af«:

»Jeg synes altid, det er spændende at lave forsøg, og selv om vi laver strategier, så er vi oppe imod nogle meget store kræfter. Det er simpelthen samfundet og den måde, vi forstår bymidter på, der bliver omkalfatret. Den måde, handelen foregår på i vores byer.«

Der afsættes til fribyforsøgsordningen 100 millioner kroner mellem 2022 og 2025 til medfinansiering til fornyelse af bymidter og 30 millioner kroner til medfinansering af lokale velfærdscentre.