Greves grønne forbindelser
Hvordan kan strategisk planlægning påvirke den måde, vi bevæger os i byen? Kan man ”oversætte” en direkte borgerinddragelse og konkrete registreringer i virkeligheden til ”kommuneplansprog”? Disse spørgsmål var omdrejningspunkt for Greve Kommunes Plan22+ projekt.
Når vi færdes i byen, er det ofte for at komme fra A til B. Det kan være fra stationen til hjemmet, fra hjemmet til arbejdspladsen eller for at deltage i byens lokale fritidsaktiviteter. Vores færden i byen er som regel rettet mod start og slutpunkt og i mindre grad på bevægelsen og oplevelsen undervejs. Er vejen fra A til B trist, kedelig eller utryg, er det oplagte valg at tage bilen. Derfor er det vigtigt at have større fokus på forbindelserne mellem byens destinationer og aktiviteter, så de i højere grad indgår i planlægningen som ”langstrakte byrum” eller rekreative forbindelser.
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan man kan fremme lysten til at bevæge sig til fods og på cykel ved at styrke de grønne strukturer og sammenhænge i byen. I Greve Kommune er der mange, der tager bilen på de korte distancer [1]. Fokus i projektet lå derfor særligt på cykel- og gangdistancer mellem nul og fem km, til de dagligdags mål som skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Disse hverdagsmål blev også udgangspunkt for borgerinddragelsen. Metoden var at bruge kommuneplanen som strategisk værktøj til at styrke den grønne struktur langs stierne via retningslinjer og udpegning af ”huller” i stinettet.
Hvad er udfordringen i Greve?
Greve Kommune er primært udbygget op gennem 60’erne og 70’erne, hvor man planlagde for den funktionsopdelt by. Her er veje og stisystemer adskilte, hvilket øger trafiksikkerheden, så børn f.eks. trygt kan cykle til skole. Men de adskilte stisystemer og mange tunneller under vejene gør også, at stierne nogle steder kan føles utrygge. Stinettet er ikke fulgt med byudviklingen, så der er flere missing links. Der er dog også virkelig gode stier, men de ligger ofte ”på bagsiden” af bebyggelse og kan være svære at finde for udefrakommende.
Hvad har vi undersøgt og hvordan?
Projektgruppen fra Greve Kommune samarbejdede med rådgivere fra Planværkstedet ApS, som bød ind på opgaven med en meget direkte tilgang til registrering af de nuværende forhold og til borgerinddragelsen.
Projektgruppen og rådgivere tog først udgangspunkt i den eksisterende kortlægning, og igennem en workshop blev både stier, veje, grønne områder og knudepunkter tegnet ind på store kort. Knudepunkterne var hverdagens mål som skoler, fritidsaktiviteter, butikscentre, bibliotek og svømmehal mv. Disse kort blev udgangspunktet for en cykeltur, som gik rundt både til gode stiforbindelser og til ”hullerne”.
Borgerinddragelsen skulle indhente viden om de oplevede smutveje, omveje, utrygge steder, gode stier og generelt hverdagens ruter igennem Greve. Første del var en digital inddragelse på kommunens Facebookside. Der kom 266 kommentarer på opslaget, heraf mange gode input. Inddragelsen skulle også fange dem, der allerede cykler og går i dag. Tesen var, at de positive historier om, hvor stinettet fungerer godt, kan oversættes til mere generelle retningslinjer for gode stiforløb.
Den næste del af borgerinddragelsen var voxpops. Tre steder på tre tidspunkter af dagen interviewede projektgruppen og rådgiverne folk om deres cykelvaner. Stederne var udvalgte knudepunkter i kommunen: Greve Midtbycenter, en SFO og Greve Idrætscenter. På den måde deltog mange mennesker i voxpoppen, som normalt ikke ville komme til et traditionelt borgermøde.
Efterfølgende udarbejdede rådgivere og projektgruppe en rapport, som bl.a. indeholder forslag til retningslinjer, udpegninger og to områdenedslag, som konkretiserer idéerne på projektniveau.
Tanker om processen; fokus, kommunikation og samarbejde
Projektgruppen startede med et ret bredt fokus. Da projektet blev snævret ind, udgik de grønne områder som selvstændigt element, og fokus blev på mobilitet. Det gjorde projektet mere realistisk i forhold til tidsrammen.
Greve Kommunes kommunikationsafdeling kunne have været involveret tidligere i borgerinddragelsen, end det var tilfældet. Den politiske inddragelse er også tidskrævende, men det er vigtigt at få prioriteret den politiske deltagelse løbende.
En erfaring fra rådgiversamarbejdet er, at det virker bedre, hvis rådgiver er mere med inde i ”maskinrummet” i kommunen. Samarbejdet var godt, men var også præget af, at rådgiver ikke var tæt på projektgruppen i hverdagen. Dette kunne have givet en tættere dialog og en fælles retning.
Hvad kan andre aktører bruge det til?
Erfaringer fra metoden kan bruges af andre aktører, der vil undersøge lignende emner ved hjælp af tretrinsraketten: kortlægning – felttur – borgerinddragelse. Det er en interessant måde at arbejde med strategisk planlægning på, som er helt nede i det lokale, konkrete og jordnære. Rapportens nedslagspunkter, giver en god formidling af, hvad retningslinjer kan få af betydning ude i virkeligheden på længere sigt.
[1] ”Analyse af muligheder for omstilling til klimavenlig persontransport i de sjællandske kommuner Analyse, virkemidler og effektvurdering”, 2022, side 32
