Tværfagligheden lever
Når Dansk Byplanlaboratorium samler sit repræsentantskab, er det ikke blot en formalitet. Det er et levende bevis på den tværfaglige ambition, som var grundlaget for organisationens stiftelse i 1921 – og som stadig er dens styrke i dag.
Ved årets repræsentantskabsmøde i juni deltog et bredt udsnit af aktører fra hele byens felt – fra forskningsinstitutioner og erhvervsorganisationer til fagforeninger, kommuner og civilsamfund. Blandt deltagerne var Concito, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Friluftsrådet, DJØF, Dansk Industri, FAOD, IDA, Danske Planchefer og mange flere.
Det brede udsnit er ikke tilfældigt. Repræsentantskabet er med til at sikre, at Byplanlaboratoriets arbejde konstant udfordres og udvikles – fagligt, politisk og metodisk. Den tværfaglige sammensætning skaber en fælles forståelse for byens kompleksitet og styrker organisationens evne til at stille de rigtige spørgsmål på tværs af sektorer og interesser.
Nye perspektiver i spil
Netop det tværfaglige blik blev også tydeligt i valget af to nye medlemmer til bestyrelsen: Natalie Marie Gulsrud og Karen Mosbech. Med hver sin faglige baggrund og erfaringer bringer de nye perspektiver i spil – og understøtter dermed fortsat udviklingen af Dansk Byplanlaboratorium som samlende, kritisk og nysgerrig platform for byudvikling i Danmark. Vi har spurgt de to nye bestyrelsesmedlemmer, om deres holdninger til planlægningen og byplanlaboratoriets rolle.
Karen Mosbech
Karen Mosbech er bestyrelsesformand og medstifter af Home.Earth. Hun er uddannet arkitekt fra det kongelige akademi og har tidligere været direktør i både Freja Ejendomme og Københavns Ejendomme, og hun sidder i en række bestyrelser og har flere tillidshverv.
-
Hvilke udfordringer møder du i planlægningen?
Det er et stort spørgsmål. En af de største udfordringer er tidsperspektivet. Verden forandrer sig, og udfordringerne skifter hurtigere, end planprocesserne kan følge med. Jeg kunne godt ønske mig mere fleksibilitet i planlægningen. Nogle projekter er allerede forældede, når de står færdige – og det betyder, at mange ressourcer går tabt.
-
Hvordan kan samarbejdet mellem bygherrer og planlæggere forbedres?
Samarbejde handler om fælles indsigt og gensidig respekt. Jo mere man anerkender hinandens dagsordener, desto bedre bliver resultatet. Bygherrer skal respektere planlæggernes faglighed, og planlæggere skal respektere bygherrernes økonomiske præmisser. Jeg synes, planlæggere med fordel kunne være tydeligere omkring deres faglighed. Det er ikke alle, der ved, hvor meget værdi god planlægning skaber – og omvendt, hvor meget der går tabt ved dårlig planlægning.
-
Hvad skal Byplanlaboratoriet fokusere på for at styrke bæredygtigt byggeri gennem planlægning?
Eksempler er altid godt, så fortæl, og vis frem – både nationalt og internationalt – og brug dem til at skabe debat. Når man kan se konkrete løsninger i praksis, bliver det lettere at forstå, hvad god og bæredygtig planlægning kan skabe. Det synes jeg også, I allerede gør, men det er vigtigt at fortsætte med at sætte fokus på konkrete cases og debatten omkring dem.
Natalie Marie Gulsrud
Natalie Marie Gulsrud er lektor ved Københavns Universitet (IGN) og har mange års erfaring med borgerinvolvering, tværfagligt samarbejde og international planlægningsforskning. Hun forsker bl.a. i brugen af kunstig intelligens i planlægning og dialogen mellem fagfolk og borgere.
-
Hvordan kan forskning styrke den praktiske planlægning?
Forskning styrker planlægningen, fordi den giver os et solidt og evidensbaseret vidensgrundlag at arbejde ud fra. Når vi kan dokumentere, hvordan grønne løsninger og samskabelse fungerer i praksis, får planlæggere redskaber til at forstå borgernes hverdagspraksisser og behov. Det gør beslutningerne både mere legitime og mere forankrede i lokale realiteter – ikke kun i tekniske eller økonomiske modeller.
-
Hvilke forskningsområder er vigtigst for byudvikling?
Forskning i by, natur, klimaresiliens, grøn infrastruktur og borgerinddragelse er helt afgørende for byudviklingen. Samtidig må vi have fokus på de sociale dimensioner – hvordan borgere oplever og bruger grønne områder – fordi det gør forskningen mere relevant for praksis. På den måde kan vi udvikle byer, der ikke blot er klimavenlige, men også socialt retfærdige og inkluderende.
-
Hvordan kan Byplanlaboratoriet bedre omsætte forskning til praksis?
Byplanlaboratoriet kan spille en vigtig rolle som brobygger mellem forskning, planlæggere og borgere. Hvis vi arbejder med levende laboratorier og samskabende workshops, kan forskningsbaseret viden testes og tilpasses i konkrete situationer. Det giver mulighed for at eksperimentere og lære, så forskning ikke ender som rapporter, men bliver omsat til løsninger, der faktisk kan bruges i hverdagen.
