Tre nye stemmer i bestyrelseslokalet
Dansk Byplanlaboratorium har budt velkommen til tre nye medlemmer i bestyrelsen. Med baggrunde inden for byudvikling, kommunal ledelse, natur- og landskabsplanlægning bringer Frederik Nagel Fryland, Merete Dissing og Kirsten Lund Andersen en bred vifte af erfaringer og perspektiver ind i organisationens arbejde.
Selvom de tre nye bestyrelsesmedlemmer kommer fra forskellige dele af byudviklingsfeltet, peger de på mange af de samme udfordringer og muligheder: Tidlig dialog, stærkere samarbejde på tværs af sektorer og en mere helhedsorienteret tilgang til planlægning går igen i deres syn på, hvordan fremtidens byer bør udvikles.
Byudvikling kræver bedre dialog og fælles forståelse
For Frederik Nagel Fryland, der arbejder med udvikling og investeringer, er det afgørende, at offentlige og private aktører får en bedre forståelse af hinandens roller og vilkår. Han ser byudvikling som et fælles projekt, hvor succes afhænger af, at alle parter bidrager konstruktivt fra begyndelsen.
“Der er behov for en bedre gensidig forståelse mellem private og offentlige aktører: at byudvikling i praksis er en holdindsats, der kræver en ærlig dialog om forudsætningerne tidligt i processen. Private udviklere skal blive bedre til at forstå planlægningen og kommunens perspektiv, og omvendt skal politikere og embedsfolk anerkende, at større investeringer i udvikling forudsætter trygge og gennemsigtige rammer for den kapital, der finansierer projekterne. Første skridt er viljen til og erkendelsen af, at begge parter kan bidrage og præge rammerne for byudviklingen.”
Han understreger samtidig, at dialog ikke nødvendigvis er en forsinkelse, men ofte en investering, der kan reducere konflikter og skabe bedre projekter på længere sigt.
“Nogle anser dialog i byudvikling som en yderligere proces, der sænker tempoet og ikke bidrager til andet end forsinkelser. Det kan det være, men det kan også være en investering. Generelt har en åben og ærlig dialog på et tidligt stade enorm stor værdi, så projektets potentialer og begrænsninger er afstemte, og forudsætningerne er klare for alle. Så går det ofte både hurtigere og bedre senere i processen, når problemerne opstår.”
Han efterlyser desuden mere stabile samarbejdsstrukturer omkring større byudviklingsprojekter, hvor parterne løbende kan håndtere de udfordringer, der opstår undervejs.
Tværgående samarbejde skaber stærkere beslutninger
På den kommunale side repræsenterer Merete Dissing mange års erfaring med ledelse, planlægning og byudvikling. Som kommunaldirektør i Kolding Kommune har hun arbejdet med at skabe tværgående samarbejder på tværs af fagområder, forvaltninger og interessenter.
Hun peger på, at kommunale udfordringer sjældent kan løses inden for én faglig eller organisatorisk ramme alene.
“I Kolding arbejder vi med en designtilgang, hvor vi tidligt bringer forskellige fagligheder sammen og inviterer borgere, erhvervsliv og lokale aktører med ind. For byens udfordringer følger jo sjældent vores administrative organisering. Derfor er det også en ledelsesopgave at skabe rum for, at fagligheder og forvaltninger kan arbejde på tværs. Vi øver os i den disciplin, vi kalder netværksbaseret samarbejde og ledelsen heraf. Det er dér, vi opdager sammenhængene og nogle gange finder en helt anden løsning end den, vi først havde forestillet os.”
Ifølge Merete spiller både politisk og administrativ ledelse en central rolle i at skabe de rammer, der gør det muligt at udvikle robuste og langsigtede løsninger.
“God byudvikling kræver selvfølgelig retning. Men den kræver også modningstid, tillid og mod til at lade forskellige perspektiver udfordre det, vi troede, vi vidste. Som ledelse skal vi skabe rammer, hvor politikere, fagligheder, borgere og andre aktører kan blive klogere sammen. Det kan gøre vejen til beslutningen mindre lige, men til gengæld bliver beslutningen bedre og mere robust.”
Natur og klima skal tænkes ind fra starten
Det tredje nye medlem, Kirsten Lund Andersen, bringer mere end 30 års erfaring med natur, landskab, biodiversitet og klimatilpasning ind i bestyrelsesarbejdet. Gennem sin karriere har hun arbejdet med blandt andet naturgenopretning, skovrejsning og landskabsprojekter, og hun ser et stort potentiale i at tænke naturens egne forudsætninger ind tidligt i planlægningen.
”Generelt bør der bruges mere tid på forberedelse af projekter. Vi skal se på stedets eksisterende kvaliteter: topografi, jordens beskaffenhed, beplantning og vandforhold samt det omkringliggende landskab, og hvordan projektet tilpasses sine naboer. Så kan projektet patinere over tid, bringe naturkvaliteter ind og være robust over for klima, tørke og varme.”
Hun argumenterer samtidig for, at landskabsfaglige perspektiver bør spille en endnu større rolle i den samlede byplanlægning.
”Det handler jo i høj grad om at afkode stedets muligheder med topografi, beplantning, jord og vand, lys og skygge. Miljøvurdering af planer kunne med fordel bruges meget mere aktivt. Måske er der lidt for meget en tendens til, at det bliver en teoretisk øvelse, for hvad betyder det i praktikken, når bebyggelse eller befæstelse er gennemført og skal stå sin prøve i den virkelige verden? Det handler også om at udfordre plejer, især størrelser på det bebyggede og det befæstede. Hvis man skal lykkes med natur, landskab og klima, skal der gives mere plads til dette, og det må blive på bekostning af bebyggelse og befæstelse.”
Med de tre nye bestyrelsesmedlemmer styrker Dansk Byplanlaboratorium sin faglige bredde og får nye perspektiver på nogle af de spørgsmål, der præger den aktuelle debat om byudvikling: Hvordan skabes bedre samarbejde mellem offentlige og private aktører? Hvordan udvikles mere helhedsorienterede løsninger? Og hvordan sikres, at natur, klima og landskab tænkes ind som en grundlæggende del af fremtidens byer? De nye medlemmer peger på forskellige svar, men fælles er ambitionen om at forbedre kvaliteten af byer og landskaber.
