I arbejdet med udformningen af det fysiske miljø kan byplanlæggere, arkitekter og andre tage udgangspunkt i nedenstående syv grupper af principielle virkemidler for den rumlige strukturering af det fysiske miljø, der naturligvis altid må tilpasses den konkrete, stedlige kontekst. Virkemidlerne vil have en kriminalpræventiv og tryghedsskabende virkning.

1. Færdselslinjernes udformning: Oplevelsen af tryghed og risikoen for faktisk kriminalitet i bevægelsessystemet påvirkes af færdselslinjernes tæthed og antal samt udformningen af de facader eller kanter, der omgiver dem. Desuden skal indtænkes antallet af adgangspunkter eller indgangsdøre til de enkelte rum eller bygninger. Det er også væsentligt om der er samling eller adskillelse af gang-, cykel- og biltrafik. Befolkede gader, veje og stier samt den visuelle kontakt mellem mennesker, der færdes vil bidrage til at øge trygheden og mindske den faktiske kriminalitet.

2. Rummets overskuelighed: Tryghed og kriminalitet hænger også sammen med overskuelighed. Først og fremmest bør overskuelighed sikres lineært i dybden langs færdselslinjer, men også hele vejen rundt i forhold til de punkter, man passerer på færdselslinjerne. Derudover bør overskuelighed sikres langs bygninger, der er sårbare over for enten hærværk eller indbrud. Steder, hvor folk færdes til og fra hverdagens gøremål, bør også have god, jævn og ikke blændede belysning i den mørke del af døgnet.

3. Rummets opdeling og orientering: Tilhørsforhold, sociale kontakter og social kontrol påvirkes af bl.a. den rumlige skala, af graden af offentlighed og privathed og af, hvordan rummene vender. Den aktuelle bebyggelse bør, hvor det er muligt, opdeles i offentlige, halvoffentlige, halvprivate og private områder, således at tilhørsforhold og ansvarsforhold tydeliggøres. Der lægges endvidere vægt på at indgange synliggøres og at bagsider kan beskyttes. 

4. Barrierer og deres udformning: Byområder må nødvendigvis have byggede barrierer (vægge, mure, stakitter, hække, porte, etc.). At arbejde med barrierer er ikke automatisk det samme som at lave ’gated communities’. Det afhænger af skalaen og den øvrige konkrete udformning. Barriererne bør tilpasses den konkrete sammenhæng og gradueres i forhold til tryghedsbehovet på det konkrete sted gående fra mere ’bløde’ symbolske barrierer som skift i belægninger, højdeforskelle og lignende til egentligt fysisk vanskeligt gennemtrængelige barrierer. Adgangspunkterne og udformningen heraf er særligt vigtige for at markere rumlige overgange og signalere den forventede adfærd.

5. Funktioners lokalisering: Funktionsblanding fremmer en benyttelse af et område i en større del af døgnet og ugen. Dette er normalt at foretrække ud fra et tryghedssynspunkt. Men der kan også opstå konflikter ved funktionsblanding, så ved lokalisering af kriminalitets- og adfærdsmæssigt særligt belastende funktioner må det overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt at sprede eller koncentrere disse. En betydelig del af tryghedsproblemet hænger sammen med, at de fleste udendørs rum og færdselslinjer er uden mennesker det meste af tiden. I kriminalpræventiv byplanlægning handler det om at øge flowet og koncentrationen af mennesker i de offentlige rum. For eksempel kan mulighederne for at blande funktioner inden for korte fysiske afstande øges, ligesom idéen om 15 minutters-byen vil have en kriminalpræventiv virkning og øge trygheden i et område. Placeringen af trafikterminaler, parkering og holdepladser er også væsentlige i den forbindelse.

6. Bebyggelsestætheden: Ved en øget bebyggelsestæthed i byerne, bliver indbyggertallet per kvadratkilometer større og dermed skabes et større flow af mennesker gennem et boligområde, hvilket vil skabe øget tryghed og mindre risiko for indbrud. Hvis man kan skabe flere fælles aktiviteter (beboerhus, legeplads, motionsplads, hundelufterplads med mere), daginstitutioner, skoler, liberalt erhverv eller butiksliv i et boligområde kan det også øge flowet af mennesker og dermed øge trygheden. Om bebyggelsestætheden skal mindskes eller øges for at skabe et mere trygt boligområde må afhænge af en vurdering af det konkrete sted. 

7. Bygningers indretning og udformning: Tænk bl.a. på brugen af forskellige etager samt udformningen af bygningers for- og bagsider for at undgå hærværk og indbrud. Endvidere kan størrelse, placering og gennemsigtighed af vinduesåbninger, døråbninger og altaner/balkoner være med til at sikre en passende overskuelighed og synlighed indefra og ud og udefra og ind. Også kvaliteten af dør- og vindueskonstruktioner og låse bør overvejes.