Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Her på sitet finder du et overblik over metoder og redskaber til at indtænke kriminalpræventive principper i planarbejdet. Mulighederne for at arbejde kriminalpræventivt inden for gældende lovgivning er gode. Det handler om at have fokus på tryghed og kriminalitetsforebyggelse både i bymiljøet og i konkrete boligområder gennem planarbejdet.
Som planlægger har du mulighed for at indtænke indbrudsforebyggelse som en del af lokalplanlægningen. Nedenfor og på sitets forside kan du se hvordan.
Værktøjet til lokalplanlægning på sitets forside omfatter lige nu kriminalprævention og indbrudsforebyggelse i villa- og parcelhuskvarterer, det vil sige enfamiliehuse samt disse boligers nærmeste omgivelser, adgangsveje og grønne områder.
Redegørelsen
En lokalplans redegørelse skal præcisere baggrunden for bestemmelserne. Tryghedsaspekter kan bl.a. beskrives i lokalplanens redegørelse.
Eksempel på en lokalplan, der nævner kriminalprævention i redegørelsen eller som baggrund for lokalplanen:
Lokalplan nr. 102.3. Søndergård, 3. etape (Ballerup Kommune, 2006)
Formål
Enhver lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkning. Formålsparagraffen skal give et overblik over, hvad kommunalbestyrelsen vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Her er det muligt at nævne kriminalprævention.
Hvis en lokalplan indeholder særlige bestemmelser, der skal sikre en bestemt karakter af et område, må hensigten med disse bestemmelser fremgå af formålsbestemmelsen. Når en lokalplan indeholder konkrete, væsentlige bestemmelser, der tilsigter kriminalprævention og tryghedsskabelse, bør det derfor udtrykkes i formålsparagraffen og følges med konkrete bestemmelser i lokalplanen. Se evt. Vejledning om lokalplanlægning pkt. 2.1.1.
Eksempler på lokalplaner, hvor kriminalprævention og tryghed er skrevet ind i formålsbestemmelser:
Se §1.5 i Lokalplan nr. 017.3 for Østerhøj Syd (Ballerup Kommune, 1999)
Se §1.1 i Lokalplan nr. 102.1 for nyt by- og boligområde Søndergård i Måløv, 1. etape (Ballerup Kommune, 2001)
Se §1.1 i Lokalplan nr. 102.2. 2. etape af by- og boligområdet Søndergård syd for Måløv Station (Ballerup Kommune, 2002)
Vær opmærksom på, at det ikke er i alle ovenstående lokalplaner, at formålsbestemmelserne konsekvent følges op af kriminalpræventive bestemmelser i samme lokalplan.”
Bestemmelser
I lokalplaner fastlægges bestemmelser (Planloven §15, stk. 2) for de lokalplanlagte områder i en kommune. Der er en del muligheder for at udarbejde lokalplaner med bestemmelser, der kan være med til at øge trygheden og sænke kriminaliteten i lokalplansområdet.
På dette site finder du forslag til, hvilket fokus lokalplansbestemmelser skal have for at skabe en kriminalpræventiv effekt. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at udarbejdelsen af en konkret lokalplan altid er kontekstafhængigt.
Forslag til hvad konkrete bestemmelser skal fokusere på finder du i det interaktive værktøj på sitets forside. Forslagene vil kunne omformuleres til konkrete lokalplansbestemmelser, når de kan underbygges med en planmæssig begrundelse.
En lokalplans bestemmelser skal overholdes ved fremtidig udstykning, bebyggelse, beplantning osv. Planen har derimod ikke virkning for en lovligt eksisterende bebyggelse eller anvendelse. Mulighederne for at regulere gennem lokalplaner ud fra forslagene på sitet er derfor mere begrænsede for eksisterende områder end for kommende boligområder. Det vil være op til den enkelte kommune, hvor detaljeret en planlægning, man vil lægge op til ud fra forventningen om håndhævelse af de enkelte lokalplaner.
Vedtagne lokalplaner
I det interaktive værktøj på sitets forside finder du også vedtagne lokalplaner fra en række kommuner. Disse lokalplaner er ikke nødvendigvis udarbejdet med et kriminalpræventivt sigte, men indeholder alligevel bestemmelser, der vil kunne være med til at mindske indbrud og øge trygheden. Det vigtigste i lokalplanlægningen er at gøre sig bevidst, hvordan bestemmelser kan formuleres, så de virker kriminalpræventivt samtidig med, at de også virker for noget andet. Samme sted finder du også links til hele lokalplanen (Plandata)
Kender du andre eksempler på lokalplaner med kriminalpræventive bestemmelser, så kontakt os gerne.