Udformningen af byens rum og de enkelte boliger kan bidrage til at øge den oplevede tryghed og mindske kriminalitet eller det direkte modsatte. For at skabe trygge boligområder er det vigtigt at have fokus på både den oplevede tryghed og den konkrete risiko for kriminalitet. Forskning har vist, at det er individuelt, hvordan og hvornår en person føler sig tryg eller utryg i et byrum. Til gengæld vil det skabe øget tryghed for alle, der færdes i området, hvis man arbejder at ændre de fysiske omgivelser ud fra kriminalpræventive principper i et konkret byrum eller boligområde.

Byplanlægning kan forebygge kriminalitet

Forebyggelse af kriminalitet i boligområder (fx indbrud, hærværk og personfarlig kriminalitet) handler i dag ikke kun om at forhindre, at en person bliver til en gerningsmand (gennem uddannelse, bedre økonomi med mere). Nyeste forskning har vist, at det handler lige så meget om, at det fysiske miljø omkring et potentielt gerningssted kan reducere en potentiel gerningsmands mulighed for at udøve kriminalitet. Byplanlægningen kan simpelthen forebygge kriminalitet ved at arbejde systematisk og fokuseret med trygheden i bymiljøet og i konkrete boligområder. 

Den modernistiske og funktionsopdelte by

Siden 1960’erne har der generelt været en stigning i kriminaliteten generelt og særligt i antallet af indbrud i Danmark. Boligindbruddene toppede i 2009, men ligger fortsat højt i forhold til vores nabolande. Stigningen er sket samtidig med udviklingen af moderne byplanprincipper og en stigende funktionsopdeling af danske byer. Det er ikke tilfældigt. Vores arbejds- og fritidsliv er ofte adskilt. Boligområderne står ofte tomme i dagtimerne, mens erhvervsområderne står tomme i aften- og nattetimerne.

I den modernistiske byplanlægning har der været en tendens til at vende arkitekturen indad mod indre, private rum og væk fra gaden. Som f.eks. parcelhuse der vender ryggen mod vejen, mens hverdagslivet foregår på bagsiden af huset. Ud mod villavejen er der måske en carport eller et skur. Denne måde at udforme huse på kan skabe utryghed og øget risiko for kriminalitet i et boligområde.

Planlægning af trygge boligområder

Kriminalpræventiv byplanlægning har fokus på at skabe uformel overvågning fra naboer eller forbipasserende, fordi det vil være med til at mindske kriminalitet. De færreste kriminelle ønsker at blive opdaget eller at have vidner til en kriminel handling. Det handler blandt andet om, at bygninger udformes, så de orienterer sig mod offentlige områder samt at der skabes gode oversigtsforhold og overskuelighed både ved den enkelte bolig og i lokalområdet. 

Det er muligt at skabe tryghed og nedbringe kriminalitet i et boligområde samtidig med, at der skal være et hensyn til privathed. Biler, der passerer i lav fart eller et flow af mennesker gennem et område er også med til at øge den oplevede tryghed og mindske kriminalitet i et boligområde. Her er indretningen af fællesområder og aktivitetsmuligheder vigtigt. 

Sitet fokuserer lige nu mest på forebyggelse af indbrud, men følges rådene på sitet vil det også kunne øge trygheden i et byrum eller boligområde.

Fysiske aspekter der kan indtænkes i udformningen af trygge boligområder:

Den enkelte bolig:

• Belysning
• Beplantning
• Bygningens placering på grunden
• Bygningshøjde
• Carporte og skure
• Hegn
• Placering af indgangsdøre til bebyggelsen
• Placering af vinduer
• Teknisk sikring mod indtrængning

Boligområdet:

• Adskillelse af private og offentlige områder
• Aflåsning af bagstier
• Belysning
• Cykelstativers udformning
• Eksisterende beplantning
• Funktionsblanding
• Hastighedsregulering for motoriseret trafik
• Kunst i området
• Møblering af fællesarealer
• Placering og udformning af busstoppesteder
• Skilte
• Stisystemer
• Toiletter i relation til transportknudepunkter
• Tryghed gennem ejerskab
• Vejsystemer og vejforløb