Udflugt 11: Transformation af Gl. OUH – klimapotentialer, dilemmaer og den langsigtede kvalitet

Foto: Odense Kommune

Udflugt 11: Transformation af Gl. OUH – klimapotentialer, dilemmaer og den langsigtede kvalitet

Cykeltur. INGEN LEDIGE PLADSER

Det nuværende hospitalsområde OUH skal udvikles til et eksempel på den særlige odenseanske storby, hvor storbyens liv møder lokalområdets fællesskaber. En ny bydel, hvor vi bevarer og bygger videre på kulturarven og hvor blandede boligtyper, erhverv, fritid, kultur og offentlig service tænkes ind tidligt.  

På denne tur ser vi på den transformation, der venter det store hospitalsområde. Vi er et stenkast fra bymidten, omgivet af grønne områder, større veje og Odense Å. Her er en varierende bygningsmasse og tidsudtryk fra 1800-tallets klassiske hospitalsbyggeri til modernismens beton og glas. 
Udfordringen ligger i at omdanne den specialiserede og historisk betingede infrastruktur under hensyntagen til klimaet og ønsket om at bevare mest mulig bygningsmasse. Tag med og diskuter, hvordan fortidens bygninger kunne indgå i fremtidens bybillede, og hvordan midlertidige funktioner og aktiv borgerinddragelse kunne indgå som en vigtig del i en meget langsigtet omdannelsesproces. 
 
På udflugten oplever vi blandt andet:  

  • Panoramaudsigt over Odense 
  • Fakta og fortællinger om bygningernes historie og genanvendelsespotentiale. 
  • Indblik i klimavenlig byudvikling gennem korte manifester og oplæg undervejs 
  • En interaktiv ide-sprint om fremtidens bydel på Gl OUH 

 

Tilmeld dig Byplanmødet og denne udflugt.