I Netværket for digitale kommuneplaner har de fleste af kommunerne nu offentliggjort forslaget til kommuneplan via deres website - se blogindlæg fra d. 4-5. Struer Kommune kommet til, og planen kan ses på http://kommuneplan.struer.dk/webtop/site.aspx?site=13798.
Tværfagligt samarbejde, projektledelse, kort og rammer samt brugertyper & brugsmønstre ses som fire centrale temaer i den erfaringsopsamling som de deltagende kommuners nøgleaktører (Plan, GIS og Kommunikation) laver sammen med COWI. De fleste af de 10 kommuner har afviklet opsamlingen, og de sidste når det i august.
Internetfirmaet Xylofon er blevet bestilt til at gennemføre en brugerundersøgelse, hvor fem brugere udpeget af kommuerne bliver ringet op og spurgt om deres vurdering af resultaterne - den digitale kommunplan, som den ligger på websitet. I tillæg ekspertvurderer Xylofon hver af de 8 digitale kommuneplaner med fokus på at udpege udviklingsområder. COWI samler op på tværs af de 8 kommuner for at spotte aktuelle tendenser indenfor digital planlægning i danske kommuner.
Resultaterne af erfaringsopsamling, brugerundersøgelse og ekspertvurdering offentliggøres på dette site i uge 38, som optakt til netværkets sidste møde i Haderslev d. 24. september.
Mvh. Henrik Bojsen
COWI