Struktur og layout hos Faaborg-Midtfyn
Dorthe List Nielsen, Faaborg-Midtfyn:
Faaborg-Midtfyn Kommunes digitale kommuneplan er ikke opbygget efter samme skabelon som kommunens hjemmeside. Der genbruges enkelte elementer: megen luft på forsiden, ingen venstremenu på forsiden og en stringens i designet.
Arbejdet med designet blev påbegyndt efter et netværksmøde i Høje-Taastrup, hvor vi fik nogle grundprincipper. Først blev der foretaget en inspirationstur rundt på de eksisterende digitale kommuneplaners hjemmesider. Derefter alle kommuners hjemmesider. De sider der havde elementer, som var gode eller anderledes blev kopieret. Elementerne blev klippet ud, og derefter puslet på plads oven på en kopi af kommunens hjemmeside. Se forslag til opbygning af netsider efterfulgt af papirplanens opbygning - klik her.
Der er sammensat eksempler på forside, rammer for områder, retningslinier og rammedel. Disse forslag har kun løseligt være præsenteret for planlæggerne, så de er ikke endeligt vedtaget. Klik her for at se eksemplerne.
Generelle elementer/tanker
Ifølge personas-undersøgelser er der behov for mange indgange alt efter hvilken målgruppe der arbejdes med. Vi valgt en lidt simplere løsning:
- En gruppe der kender kommuneplanens begreber
- En gruppe der ikke kender en kommuneplans begreber, men vil gå ind med simple indgange: adresse, by eller emne
Indgangene på forsiden vil foregå gennem 6 bokse.
På alle sider arbejdes der med ideen om, at der skal være en form for farvekodning, der skal kunne genfindes/genkendes gennem hele kommuneplanen.
Øverst på siden er til venstre kommunens logo, midt på et billede og til højre hjælpefunktioner.
Der skal være en menulinie under billedet. Under denne skal der være en brødkrummesti, undtagen på forsiden. Logo, billede og hjælpefunktioner skal gå igen på alle sider.
Siderne ”Retningslinier” – det nye element i kommuneplanerne – og ”Rammer for lokalplaner” vil blive opbygget i samme stil.
De enkelte sider gennemgås efterfølgende:
Forsiden
I venstremenuen er der bevidst ingen indholdsfortegnelse, for at tvinge brugerne til at vælge en af de 6 bokse, der skal fungere som hovedindgange:
- Hovedstruktur og retningslinier
- Rammer for lokalplaner/områder
- Andre strategier og planer
- Hvad gælder for min grund
- Temaindgang
- Byer og landsbyer
I midterområder er der reserveret et stort felt, som i første omgang skal indeholde borgmesterens velkomst til den nye digitale plan. Tekstfeltet skal på længere sigt blive et mere aktivt felt hvor nyheder kan annonceres, både tillæg og større planarbejder.
Rammer for områder
Kommunen er beskrevet vha. 5 rammeområder:
- Det maritime sydfyn
- Skov, bakke og sølandet
- Landbrugslandet
- Forstæderne (til Odense)
- Motorvejsbåndet
I venstrekolonnen skal der kun være en indholdsfortegnelse for rammeområderne.
I højrekolonnen er der et kort, som viser, hvilket område teksten dækker. Hvorvidt kortet er aktivt i højrekolonnen ved vi ikke endnu. Vores kortudbyder er ved at udarbejde en kortklient, som evt. kan indarbejdes i Odeum E-plan.
I højrekolonnen kan den resterende del af indholdsfortegnelsen/navigationen (- rammeområderne) evt. også placeres.
I midterområdet et stort felt til tekst, billeder og tabeller.
Retningslinier
I venstrekolonnen skal der være en indholdsfortegnelse over alle retningslinier. Det emne der læses om, markeres med fed.
I højrekolonnen tre bokse med informationer:
- Statslige interesser
- Det siger loven
- Overførsel af retningslinier fra regionplanen
Det sidste skal være et link til et regneark med en oversigt med forholdet mellem gamle og nye retningslinier. Dette regneark er en forudsætning for, at miljøcenteret kan sikre, at alle retningslinier i regionplanen er afløst af nye eller slettet og landsplandirektivet der med ophævet.
I midterområdet skal der være et tekstfelt til et kort resume af, hvilket område der behandles. Herunder en boks til venstre med links til:
- Kommunalbestyrelsens mål
- Retningslinerne
- Baggrund for retningslinierne
-
- Problemstillinger
- Holdninger
- Strategi.
-
Til højre i midterområdet et stort kort.
Rammer for lokalplaner
I venstre kolonne en emneinddelt indholdsfortegnelse. Dette er ikke endeligt bestemt. Vi er en geografisk stor kommune, så en fuldstændig liste over rammeområder vil være vanskelig at præsentere.
I højre kolonne forestiller vi os en indholdsfortegnelse med:
- Planområder
- Hovedlinier og retningslinier
I midterområdet skal der være et tekstfelt der indeholde en kort beskrivelse af rammeområdet. Herunder en boks til venstre med links en række bestemmelser. Til højre i tekstfeltet et stort kort. Der er mulighed for ekstra tekst under kortvinduet.
Skriv kommentar