Rudersdal - anmeldelse af website

Rudersdal Kommunes anmeldelse sætter spot på kvaliteter og giver forslag til forbedringer.

Baggrunden for anmeldelsen ses her, og den er lavet med udgangspunkt i denne tjekliste.

Indholdsfortegnelse - klikbar:

1. Resumé af forslag til forbedringer

2. Design/løsning

3. Informationsarkitektur og navigation

4. Sprog og formidling

5. Interaktive elementer og features

1. Resumé af forslag til forbedringer

·          Brug forsiden som forside og ikke som ’forord’

·          Mere direkte henvendelser til brugerne på forsiden

·          Flere genveje med indgange til websitet fra forsiden

·          Lad illustrationen med videoklippet fylde mindre, og lad det være et link ind på en side med videoklippet

·          Overvej en kortere video, men godt med levende billeder

·          Tydeliggøre, hvad hovedkategoriernes navne dækker over

·          Gentænke kategorien ”Temaer”, så man undgår uforholdsvist mange undersider på fjerde niveau

·          Gøre tekster lettere og hurtigere at læse vha. resumeer og mellemrubrikker

·          Bedre udnyttelse af feltet til højre for brødteksten på undersider

·          Brug flere og mere relevante topillustrationer

·          Højrestillede billeder på undersider: større og i klarere farver

·          Brugervejledninger: flere illustrationer og færre ord

·          Tilføje støtteside om brug af kort

·          Tilføje links til webredaktør eller kommune

2. Design/løsning

Overordnede iagttagelser

Visuelt fremstår websitet enkelt, overskueligt og klassisk med megen tekst, få billeder, dæmpede farver og hvid/lysgrå baggrund. Farvevalget er pænt og harmonisk, men der er ikke meget ’spræl’ på siden. Topbilledet med bladet går igen på samtlige sider. Illustrationens sammenhæng med en kommuneplan virker noget uklar. De valgte skrifttyper og -størrelser bidrager til indtrykket af, at her er tale om en noget konservativ, men også klassisk nydelig side, hvad design og løsning angår.

Websitet eksperimenterer ikke med aktuelle dialogmuligheder, ligesom der ikke, så vidt vi kan se, er feedbackmuligheder til redaktør eller kommune. Dog er der en e-mail til byplan@rudersdal.dk og anden kontaktinformation i bunden af samtlige sider.

En video med Borgmester Erik Fabrin er et centralt element på hjemmesiden.

Et link til www.rudersdal.dk fra alle sider placerer sitet i en kontekst. Det er en fin detalje.

Iagttagelser vedrørende design af forsiden

Videoklippet på forsiden bemærker man straks, og det fylder forholdsvis meget. Forsiden bruges mere som et forord end som en egentlig forside til et website. Det gælder både video og tekst. Forsiden har således en mere introducerende karakter i forhold til den digitale kommuneplan, end den fungerer som en egentlig webforside.

At se videoklippet til ende, før man bevæger sig rundt på resten af sitet, kræver i en websammenhæng forholdsvis langvarig opmærksomhed af brugeren. Især eftersom brugeren formentlig ikke har opsøgt den pågældende video aktivt.

På forsiden er der ingen genveje ind til sitet eller forklaringer på, hvad man kan bruge det til.

Iagttagelser vedrørende design af undersider

Valgt underside: Områder/Vedbæk. Siden består af en overskrift, en brødtekst, en hovedillustration i form af et luftfoto og en supplerende illustration, som er et mindre foto placeret til højre for brødteksten. Distributionen af elementerne er traditionel og virker logisk her: Teksten – budskabet – får en fremtrædende plads ved at stå over hovedillustrationen, som ellers fanger øjet først.

Det lille højrestillede foto er temmelig mat i farverne og også lige lovligt lille. Det liver ikke siden op, hvilket det måske skulle have gjort. Til gengæld virker det store luftfoto i bedre opløsning dragende på modtageren. Man får lyst til at se nærmere på det, interagere med det og se om man kan zoome mere ind.

På nogle undersider står brødteksten på rød-brun/orange baggrund. Det virker forvirrende på modtageren, der ikke umiddelbart kan finde nogen årsag til den ændrede baggrundsfarve. På andre, men kun få undersider, er feltet til højre for brødteksten brugt til et kort resumé af brødteksten.

Forslag til forbedringer

Forsiden bør bruges som forside til en hjemmeside og ikke som et forord.

Forsiden må gerne byde på flere indgange til websitet i form af genveje. Der skal også her være handlingsanvisninger til de brugere, for hvem det ikke står 100 procent klart, hvad de skal bruge hjemmesiden til. Fortæl brugerne, hvorfor websitet findes, og hvad de kan bruge det til.

Læg videoklippet på en underside på hjemmesiden – men lav en grafisk tydelig henvisning til det på forsiden.

Giv gerne nogle feedbackmuligheder til en webmaster eller folkene bag websitet. Det forventer brugere af websites i dag.

Muligheden for at bruge feltet til højre for teksten til billeder og tekst bør udnyttes mere og bedre på hele websitet – til billeder, krydshenvisninger og opsummeringer af budskaber. Det vil få sitet til at fremstå mere dynamisk og give brugeren flere handle- og navigationsmuligheder på den enkelte side.

De højrestillede billeder på mange sider af websitet må gerne være større og i klarere farver. De virker noget små og grumsede.

3. Informationsarkitektur og navigation

Iagttagelser vedrørende informationsstruktur – kategorier og niveauer

Informationsstrukturen består af fem hovedkategorier med hver især i alt fem niveauer. Skemaet herunder viser, hvor mange sider, der ligger under de enkelte kategoriers niveauer.

Kategorierne nr. 1, 4 og 5 er ikke særlig omfattende, kategori nr. 3 er af middel omfang, og kategori nr. 2 er meget omfattende. Kategori nr. 2 er samtidig den eneste, hvor et 5. niveau er brugt.

Antallet af kategorier på 1. niveau er eksemplarisk og dejligt overskueligt, og antallet af sider på 2. niveau er acceptabelt. På 3. niveau vokser kategori nr. 3 en del, men siderne er stadig jævnt og logisk fordelt, så resultatet er tilfredsstillende. 4. niveau er enten meget lille – eller voldsomt stort. Det sidste gælder for kategori nr. 2, der har over 100 sider på 4. niveau og altså en meget stærk slagside her. Man skal meget dybt ind for at finde informationerne, hvilket er mindre brugervenligt. Det er også kategori nr. 2, der opererer med et 5. niveau. Her er også ganske mange sider, hvilket vi ikke finder hensigtsmæssigt set fra brugerens perspektiv.

Opbygningen af og indhold i kategorierne fremstår generelt logisk. Især kategorierne ”Områder” og ”Rammer” er forbilledligt logisk og systematisk opbygget.

Hovedkategoriernes navne er imidlertid et andet aspekt, som kan forvirre brugeren. ”De store linjer” og ”områder” er nogenlunde selvforklarende, når man ved, at websitets emne er en digital kommunalplan. ”Temaer”, ”rammer” og ”sammenhænge” er derimod mere diffuse og mindre indlysende betegnelser, selv inden for konteksten. Er det fx rammerne for kommunalplanen, der sigtes til, eller de rammer, kommunalplanen opstiller? Man er nødt til at klikke på de enkelte hovedkategorier for at finde ud af, hvad de indeholder.

Iagttagelser vedrørende navigation og støttefunktioner

Brugen af farver på websitet understøtter navigeringen: Hovedkategorierne i topbjælken har hver sin farve, og farverne går igen i venstremenuen ved aktivering af de enkelte hovedkategorier. 

Topbjælken med de fem hovedkategorier går på upåklagelig vis igen på alle sider. En kategorispecifik venstremenu ses på sitet fra og med niveau 2. Her er niveau 3, 4 og 5 ikke meget tydeligt grafisk adskilt, hvilket kan skabe forvirring hos brugeren. Men frem for at ændre på venstremenuens grafik, vil det være mere formålstjenligt at reducere brugen af de nederste niveauer.

Fra alle sider er der adgang til et søgefelt. Via det kommer man ind på en udmærket søgeside med tips til søgning og valgmuligheder mht. resultatvisning. Søgeresultaterne viser imidlertid ikke nødvendigvis, hvilken hovedkategori, de enkelte resultater hører til. Fx kan man ved at søge på ordet ”affald” få et resultat i form af en side, der hedder ”Tekniske anlæg” (en side på 3. niveau, viser det sig), og det fremgår ikke, hvilken hovedkategori siden ligger under.

Også et fint sitemap er tilgængeligt fra alle sider. Det samme gælder en brugervejledning (kaldet ”Vejledning”). Den rummer en temmelig lang tekst uden mellemrubrikker, der er svær at skimme, med en del beskrivelser af handlinger, brugeren kan foretage. Det undrer, at ingen screendumps eller andre former for illustrationer er brugt. Samme undren dukker op i forbindelse med søgevejledningen, der ligeledes er tilgængelig fra alle sider, og som består af ren tekst.

Siden De store linjer/Kommuneplanens opbygning er endnu et hjælpedokument. Spørgsmålet er imidlertid, om brugeren finder frem til det. At finde dokumentet forudsætter nemlig en lineær læsning af websitet; at man starter sin læsning ved kategori nr. 1, første side på 2. niveau. Sådan navigerer webbrugere næppe. I øvrigt har teksten en slagsside mod kategori nr. 2, der præsenteres langt mere indgående end de øvrige. Teksten her endvidere er svær at skimme.

Forslag til forbedringer

Navigationen ville blive lettere, hvis det var mere logisk, hvad hovedkategoriernes navne dækker over. Det kunne det blive ved at præsentere kategoriernes indhold ved hjælp af en drop down-menu med genveje under hovedkategorierne som på www.rudersdal.dk (forsiden). En sådan løsning ville desuden overflødiggøre siden ”De store linjer/Kommuneplanens opbygning”.

En anden ting, der kan lette navigationen, er en gentænkning af kategori nr. 2, der har over 100 sider på 4. niveau og ca. halvt så mange på 5. niveau. Her kan brugeren let miste overblikket og fare vild.

Visning af søgeresultater bør tilpasses, så det altid fremgår, hvilken hovedkategori, det enkelte søgeresultat hører under.

Siderne med brugervejledning og søgevejledning bør følge devisen ”show, don’t tell” ved primært at bestå af screendumps eller andre former for illustrationer frem for ren tekst. På den måde kan man vise de handlinger, brugeren kan foretage sig, i stedet for at fortælle om dem. Søgevejledningen er i øvrigt ikke absolut nødvendig som selvstændig side, eftersom søgeresultatsiden giver tips til søgning.

4. Sprog og formidling

Iagttagelser vedrørende sprog og formidling

På forsiden er brugt både mundtligt og skriftligt sprog. Det mundtlige sprog i videoklippene tilhører Erik Fabrin, og er et meget korrekt og noget formelt talesprog, der er præget af kommunal terminologi og generelle vendinger.

Det skriftlige sprog på forsiden er – med undtagelse af sproget i 1. paragraf – præget af lange sætninger med mange led. Selve ordene er også i den lange ende af spektret og af ret teknisk karakter: strategi, plan, høring, vision – det er politikersprog. Verberne er aktive.

Der er brugt et eksplicit vi i teksten på forsiden. Det er et afsender-vi identisk med kommunalbestyrelsen, ikke et inkluderende vi. Dermed får teksten en karakter af envejskommunikation fra politikerne/kommunen til borgerne. Borgerne – tekstens modtagere – nævnes i ikke, bortset fra at de må antages at være inkluderede i udtrykket ”vores kommune”.

Overskriften ”forord” forvirrer: Hvad er et forord til på en hjemmeside? Er dette her en publikation a la en bog, og hvis ja, hvorfor ligner det så en hjemmeside? Ordet aktiverer genreforventninger, som man ikke forbinder med et website.

Det samlede indtryk af sproget på forsiden er, at det er afsenderorienteret og kredser om afsenderen, ikke modtageren.

Teksten på den tilfældigt udvalgte underside, Temaer/Bysamfundet/Detailhandel, er lang, og der er ingen billeder eller andre illustrationer. Kun en punktliste bryder den visuelt ensformige side. Der er ingen mellemrubrikker. Teksten lader sig ikke umiddelbart skimme – der er ikke noget, som øjet kan hæfte sig ved. Pointen eller budskabet fremhæves ikke grafisk i form af et resumé eller en under- eller mellemrubrik. Det stiller krav til læseren, og kræver en vis tålmodighed og interesse.

Sprogligt er der brugt mange sammensatte ord (”detailhandelsstrukturen”, ”trafikvejnet”, ”strøggadedelen”, ”centertyper”, ”bymønster”). Desuden rummer sproget nogle passive verber (”understøttes”), fremmedord (”decentral”, ”hierarki”) og ”papirord” som ”således”, ”samt”. Lixtallet er 67, hvilket karakteriserer en meget svær tekst, svarende til faglitteratur på akademisk niveau og lovtekster. Alt i alt er der tale om en tekst med en lav grad af tilgængelighed.

Tilsammen får formidlingsformen med den rene brødtekst og det svære sprog afsenderen til at fremtræde som svært tilgængelig.

Andre undersider indeholder billeder, men generelt er websitet meget teksttungt. Vi anslår, at websitet rummer 80 procent tekst og 20 procent billeder. Det er især de mange kort, der højner billedprocenten. Deciderede billeder er sparsomt brugt, og når de anvendes er de ofte ret små.

Forslag til forbedringer

Som helhed kan websitets sproglige kvalitet og tilgængelighed forbedres betragteligt.

Den ideelle, men ressourcekrævende løsning, vil være at foretage en webjournalistisk gennemskrivning af alle tekster med fokus på, hvad modtageren skal have ud af de enkelte sider – hvad budskaberne er. Gennemskrivningen skal samtidig gøre teksterne mere tilgængelige ved hjælp af kortere sætninger uden mange indskud, kortere ord (ikke sammensatte), færre tekniske ord, fremmedord, ”papirord” og passive verber. Desuden bør der være indledende resumér. Ultrakorte resumeer, gerne med modtagerfokus, i feltet til højre for brødteksten vil fremme skimmevenligheden og forståeligheden.

Et mindre ressourcekrævende løsning med knap så god løsning vil være at gøre teksterne mere skimmevenlige ved hjælp af mellemrubrikker og andre grafiske virkemidler. På den måde vil man give brugerens øje noget at hæfte sig ved, og man ville kunne fremhæve indholdsmæssige nøgleord.

Et mere modtagerorienteret sprog på forsiden vil desuden øge tilgængeligheden af siden betydeligt. Det implicitte budskab skal være. ”Websitet her er til for dig, og du kan bruge det til x, y og z.” Identificer gerne modtageren tydeligere og tal direkte til ham/hende.

Overskriften ”Forord” på forsiden fjernes, fordi den forvirrer ved at aktivere genreforventninger, man ikke forbinder med et website.

5. Interaktive elementer og features

Iagttagelser vedrørende videoklip og kort

Vi har identificeret to typer interaktive elementer: videoklip og kort.

Videoklippet optræder på forsiden. Brugeren kan starte, pause og stoppe videoen og kontrollere lyd og skærmvisning. Når videoen er slut, kommer en liste over andre, daterede videoer, man kan se, og man kan vælge at gense den netop viste – eller se andre videoklip. Listen er ikke tilgængelig fra starten, men burde være det af hensyn til flergangsbesøgende. Videoerne kan kun tilgås fra forsiden, og er altså ikke integreret i resten af websitet. Vi er noget i tvivl om, hvorvidt alle videoklip er relevante i den konkrete sammenhæng.

Videoklippenes varighed er lang, når man som bruger formentlig ikke aktivt har opsøgt videoklippene. Foruden at kræve brugerens opmærksomhed i flere minutter kræver videoklippene, at brugeren har højtalere til sin computer, har slået dem til osv. Ikke desto mindre giver første videoklips personlige præsentation af kommuneplanen et imødekommende og engageret indtryk.

Det interaktive kort er et andet interaktivt element, og her har vi identificeret to forskellige typer. Nogle vises med traditionel kortgrafik, andre som luftfotos. Type 1 byder på flere handlemuligheder end type to, og type 2 har en længere opdateringstid. Fælles for begge er imidlertid, at de har en høj indlæringskurve: Den besøgende skal bruge tid på at blive fortrolig med funktionerne og de ikoner, der repræsenterer de enkelte funktioner.

Forslag til forbedringer

Videoklippene bør ligge på en særlig underside med en oversigt over de relevante videoer. Fra forsiden kan man linke ind til den/de relevante videoer – og naturligvis vise, at det er et videoklip man aktiverer. Se eksempelvis dr.dks forside. Hvis man vælger, at et udvalgt videoklip skal afspilles automatisk hver gang siden åbnes eller opdateres, skal det have endnu kortere varighed - op til 30 sekunder. Meget længere kan man ikke regne med at kunne fastholde brugerens opmærksomhed. Efter det ultrakorte klip kan brugeren gives mulighed for at se mere.  Der kan også med fordel henvises til videoklippene fra andre sider, hvor det er relevant. Henvisningen kan ske i feltet til højre for brødteksten.

Kortene er et gennemgående og vigtigt element på websitet, men der er en høj indlæringskurve i forhold til brugen af dem. Vi foreslår at lave en guide, gerne billedbaseret (en lille film eller en slags tegneserie) til brugen af kortene. Guiden kan ligge ved (eller erstatte) søgevejledningen over topbjælken. Desuden kan der være links til vejledningen i højre spalte rundt om på hjemmesiden.

Udarbejdet af Xylofon A/S, september 2009