Session B: Blandede bolig- og erhvervsområder - mellem byliv og konflikter

Foto: Andreas Hvidt

Session B: Blandede bolig- og erhvervsområder - mellem byliv og konflikter

Overtegnet

Inspirationsoplæg og debat.

Gamle erhvervsområder og havnefronter er mange steder potentielle placeringer for nye boliger og anden byudvikling. Med udsigt til det åbne hav kan områderne synes attraktive, men med idyllen følger ofte  eksisterende erhverv, hvor transport, støv og støj følger med. Det skaber konflikter, fordi de nye beboeres forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Og for virksomhederne skaber det usikkerhed om rammerne for drift, produktion og langsigtede investeringer.
Planloven sætter desuden begrænsninger for, hvad der planretligt kan lade sig gøre, så store visioner kan slå sig på virkeligheden og juraen.

Mange havne oplever behov for mere kapacitet og for at udvide og indtage nyt land. Det er også en situation, der sætter balancen mellem by, bolig og erhverv i spil og skaber dilemmaer for de kommunale beslutningstagere.

Sessionen sætter fokus på, hvordan man som lokal planlægger og politisk beslutningstager får gang i gode processer, der både kan styrke borgerinddragelsen og demokratiet i planlægningen og skabe sikkerhed for virksomhedernes investeringer.

Med sessionen får du:

  • Inspiration til processer og planlægningsværktøjer, der kan bruges til at afveje og håndtere interesser og prioritere anvendelser, når potentielle konflikter er i syne.
  • Konkrete eksempler på, hvordan processer er grebet an og de gode og dårlige erfaringer, der er høstet.
  • Bud på, hvordan vi sikrer borgerinddragelse og demokratiet i disse sager.
  • Debat om den statslige planlægning.

Moderator: Karsten Biering Nielsen, vicedirektør, Miljø og Teknik, Københavns Kommune & næstforperson i Byplanlabs bestyrelse.

Oplægsholdere:
Jakob Svane, seniorchefkonsulent, Dansk Industri.
Ida Sofie Gøtzsche Lange, adjunkt, Aalborg Universitet.
Luise Rydahl, Forvaltningschef, Plan og Miljø, Aarhus Kommune.
Jan Krarup Laursen, chef for Plan og Byg, Kolding Kommune.

 

Find tilmelding, pris og praktik

Ledige pladser: ingen