D. Hvordan bliver turismen en løftestang for lokal udvikling og grøn omstilling?

D. Hvordan bliver turismen en løftestang for lokal udvikling og grøn omstilling?

Oplæg og dialog.

Hvordan udvikler vi turismen i en bæredygtig retning præget af grøn omstilling, lokal stolthed og vækst? Hvad er bæredygtig turisme egentlig? Og hvordan koordinerer vi turismeudvikling på tværs af kommunegrænser? Hvordan balancerer vi turismen med hensyn til klima, kulturmiljøer, landskab og natur og lokalt forankret udvikling?  

På denne session tager vi afsæt i den ambitiøse udviklingsplan for Fyn og Øernes turisme, der netop er vedtaget i samtlige 10 fynske kommuner. Sammen skal vi blive klogere på, hvordan turismen kan bruges som udviklingsmotor for det gode liv og understøtte bosætning, aktivitet og økonomisk vækst – alt sammen på en mere bæredygtig måde, der ikke belaster lokalsamfund eller natur.    

Vi kaster et kritisk blik på bæredygtigheden i bæredygtig turisme og spørger, hvordan planlægningen kan sikre, at turismeudvikling går hånd i hånd med den grønne omstilling ... eller om bæredygtighedspotentialerne først og fremmest er sociale og økonomiske?  

Oplægsholdere: 

  • Kira Maria Svankjær, arkitekt og seniorrådgiver, BARK
  • Maria Aaen, projektchef, Dansk Kyst og Naturturisme

Moderator: 

  • Mads Angelsø, projektleder, Dansk Byplanlaboratorium 

Tilmeld dig Byplanmødet og denne session.