Mødestedets Scene

Foto: Esbjerg Kommune

Mødestedets Scene

--- OBS: På grund af den nuværende Corona-situation har vi set os nødsaget til at aflyse Mødestedet på Byplanmødet 2020. Det er stadig muligt at opleve sceneoptrædenerne på Session A, men det vil ikke være muligt at besøge standene. ---

 

Mødestedets scene er stedet for en række faglige debatter mellem aktører i konkrete partnerskabsprojekter. I tre korte oplæg betragter vi partnerskaber fra forskellige vinkler og får sammen med paneldebatdeltagerne indblik i redskaber og metoder samt aktørernes roller, processerne og den politiske beslutningskraft i konkrete partnerskaber. 

Det foregår på Mødestedets scene. Scenen er åbne torsdag d. 1. oktober kl. 14.00-15.30 for deltagere tilmeldt Mødestedets eftermiddagsprogram (se session A under Sessioner).

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved et partnerskab omkring udviklingen af bymidter? Det giver forskellige aktører fra konkrete partnerskaber i danske byer deres bud på i en række paneldebatter om bymidter. Kan partnerskaber være med til at løfte den grønne udvikling og hvordan? I paneldebatterne mellem aktører i konkrete partnerskaber får vi et indblik i fordele og ulemper ved at bruge partnerskaber som vejen til bæredygtig udvikling.

Sceneprogram

Moderator: Nynne Bjerre Christensen, journalist.

  • 14:00 - På tværs af byer - Partnerskab om bymidtesamarbejder
    Hvordan kan bymidter styrkes gennem samarbejde på tværs af tre byer? Det har Esbjerg Kommune gjort sig erfaring med i det privat-offentlige bymidtesamarbejde i byerne Esbjerg, Ribe og Bramming. Partnerskabet inkluderer tre byforaer samlet i et Fælles Forum og et samarbejde med Esbjerg Kommune. På scenen vil du kunne høre, hvilke erfaringer og resultater, partnerskabets parter har gjort sig for at styrke samarbejdet mellem bymidterne.
    Paneldeltagere: Per Andersen, formand for bymidtesamarbejdet i Esbjerg og formand for Fælles Forum, Anette Gori, arkitekt, Esbjerg Kommune og Morten Harder, stadsarkitekt, Esbjerg Kommune
  • 14:30 - Fremtidens erhvervsområde - Partnerskab om byomdannelse og klimavenlig transport
    Et partnerskab mellem et transportselskab og en kommune som katalysator for byudvikling og byomdannelse. Det kan man høre mere om, når Ballerup Kommune og Movia drøfter erfaringer fra deres partnerskab omkring det klimavenlige BRT-koncept og revitaliseringen af erhvervsområdet Lautrupgård fra at være monofunktionelt med enkeltstående kontordomiciler til nye lag i form af boliger, uddannelser og nye byrum suppleret med nye BRT-stationer og førerløse busser.
    Paneldeltagere: Peter Andreas Rosbak Juhl, udviklingschef, Movia og repræsentanter fra Ballerup Kommune.
  • 15:00 - Grønne byer - Partnerskab om bynatur
    Hvordan kan en grøn NGO og deres oplæg til en Grøn Norm inspirere en kommune i arbejdet med naturpolitik og bæredygtig udvikling? Og hvordan kan en kommune arbejde målrettet for at håndtere udfordringer med faldende biodiversitet, klima og byfortætning?
    Hillerød Kommune har i foråret godkendt en ny strategi for bynatur, der skal forøge naturen i byerne, eksempelvis ved hjælp af partnerskaber – hvor  kommune, borgere og virksomheder sammen skaber og forbedrer grønne områder. Der er arbejdet indgående med borgerinvolvering og foreninger for at få en så bred og favnende politik som muligt. Et at elementerne i strategien er også at omlægge arealer til mere artsrigdom og naturpræget drift.
    Paneldeltagere: Susanne Renée Grunkin, Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities og repræsentanter fra Hillerød Kommune