·          Mere tydelig præsentation af navigationsmuligheder på forsiden og på undersider

·          Mere jævn fordeling af informationer på websitet

·          Mere direkte henvendelser til brugerne på forsiden

·          Flere billeder – gerne med mennesker på – overalt på websitet

·          Gøre tekster på undersider lettere at skimme vha. resumeer, mellemrubrikker, kortere paragraffer og kortere tekst

·          Sørge for, at tekstfelter har samme bredde, og at venstremenuen er fikseret

·          Sørge for, at der ikke findes blanke sider

·          Tilpasse sitemappets layout

·          Tilføje støttefunktioner til svagtseende og -læsende

·          Tilføje støtteside om brug af kort

·          Tilføje multimediale og/eller interaktive elementer

2. Design/løsning

Overordnede iagttagelser

Som helhed fremtræder designet lyst, luftigt, enkelt, sobert – men også noget fersk og anonymt. Layoutet tager på ingen måde magten over indholdet. Meget få billeder er brugt på siden, hvilket gør, at siden føles meget ”abstrakt” og menneskefjern. Som bruger oplever man ikke umiddelbart, at hjemmesiden handler om rammer for menneskers liv. Man får lidt fornemmelsen af, at ”der ikke er nogen hjemme” på hjemmesiden.

Der er ingen støttefunktioner til svagtseende og -læsende. Billeder og illustrationer er desuden anvendt meget sparsomt.

Iagttagelser vedrørende design af forsiden

Forsidedesignet er lyst og luftigt. Det gør brug af kolde, dæmpede farver: lyseblå, dæmpet grøn, dæmpet karry og mørkeblå. Man spekulerer på, om farverne har en funktion, eller om de er brugt udelukkende af dekorative årsager.

Forsiden består af en topbjælke med navigeringsmuligheder. Herover er placeret et panoramafotografi af et naturmotiv. Til højre for billedet er der støttefunktioner, og til venstre er kommunens logo, der fungerer som genvej til kommuneplanens forsiden. Under topbjælken er et tekstfelt, og til højre for og under det optræder seks farvede bokse med overskrifter, små billeder og drop down-menuer, som aktiveres, hvis man klikker på ”vælg”. Til venstre for tekstfeltet er der tom, hvid plads.

Landskaber og bygninger er de gennemgående motiver på billederne.

Iagttagelser vedrørende design af undersider

En tilfældigt udvalgt underside, Hovedstruktur og retningslinjer/Natur og miljø/Grundvandsbeskyttelse, består af et topfelt med bjælke, foto, logo og støttefunktioner – nøjagtig som forsiden.

Umiddelbart herunder befinder sig en lyseblå bjælke med ”brødkrummer” over et tekstfelt med overskrift og brødtekst. Teksten i tekstfeltet har en længde, der sagtens kan være i et skærmbillede – det er meget fint. Under tekstfeltet er en høj lyseblå bjælke med et link til en anden side.

En venstremenu, som er foldet ud, optræder til venstre for tekstfeltet. Et lyseblåt felt øverst fortæller, hvilken hovedkategori man befinder sig i. Pladsen til højre for tekstfeltet er blank, dog med tre lyseblå tværlinjer øverst. Linjerne er måske/tilsyneladende havnet der ved en fejl? I hvert fald bruges de ikke til noget.

På andre undersider er samme felt brugt til bokse i samme farve, som er brugt på resten af undersiden. I boksene er der links. Vi har også set illustrationer i form af kort placeret på pladsen, og vi har set undersider, hvor tekstfeltet går helt ud i højre side.

Den tilfældigt udvalgte underside rummer ingen billeder ud over det gennemgående billede over topbjælken.

Vi har bemærket, at venstremenuen flytter sig minimalt, når man bevæger sig på tværs af undersideniveauer.

Forslag til forbedringer

Forsiden domineres af et stort tekstfelt, som kunne gøres mindre eller brydes op i mindre enheder op.

Hvis man ønsker en mindre fersk og mere nærværende side, kan man bruge kontrastfarver for at skabe mere visuel dynamik. Billeder – meget gerne af mennesker – er også essentielle i bestræbelsen på at gøre siden mere levende og imødekommende og give brugeren en fornemmelse af, at websitet handler om rammer for menneskers liv. Billederne kan både intregreres i de gennemgående designskabeloner, på forsiden, og de kan bruges mere aktivt på undersider. Desuden kan multimediale og/eller interaktive elementer som film eller miniafstemninger bidrage til dynamikken og menneskeliggørelsen af hjemmesiden.

Overvej at tilføje støttefunktioner til svagtseende og -læsende.

Gennemgå undersiderne for at sikre, at de er konsistente, hvad angår tekstfeltets bredde.

Venstremenuen skal fikseres på siden. Som det er nu, flytter den sig minimalt, når man skifter mellem undersideniveauer.

3. Informationsarkitektur og navigation

Iagttagelser vedrørende informationsstruktur – kategorier og niveauer

Informationsstrukturen består af 3 hovedkategorier med hver især i alt 3 niveauer. Skemaet herunder viser, hvor mange sider, der ligger under de enkelte kategoriers niveauer.

Kategori nr.	1. Hovedstruktur og retningslinjer	2. Rammer for lokalplanlægningen	3. Søg i planen
Antal sider på 2. niveau	11	9	2
Antal sider på 3. niveau	40	20	0
Antal sider på 4. niveau	120	16	0

Tre hovedkategorier er usædvanligt på et website. Af de tre kategorier skiller kategori nr. tre, ”Søg i planen”, sig ud ved kun at benytte sig af to niveauer – de andre kategorier gør brug af fire niveauer. Kategorien ”Hovedstruktur og retningslinjer” er langt den største med hele 120 sider på fjerde niveau. På tredje niveau har den dobbelt så mange undersider som kategori nr. 2, ”Rammer for lokalplanlægningen”. Langt størstedelen af indholdet befinder sig altså i kategori nr. 1. Alt i alt må man sige, at undersiderne er temmelig ujævnt fordelt på de tre kategorier.

Iagttagelser vedrørende navigation og støttefunktioner

Brugen af topmenu og genvejsfelter længere nede på forsiden forvirrer. Normalt rummer en topmenu de primære navigationsmuligheder, men det er ikke tilfældet her. Her er den primære navigation placeret i felterne til højre for og under tekstfeltet midt på siden, hvilket er meget usædvanligt og overraskende. Det opdager man imidlertid først, når man – via en af ”genvejene” – kommer ind på en underside og ser, at genvejsfeltets indhold åbner sig i en venstremenu. Placeringen af den primære navigation finder vi uheldig, da empiriske undersøgelser har vist, at blikket altid først falder i den øverste venstre fjerdedel af et skærmbillede. Her bør de primære navigationsmuligheder derfor være synlige.

En konsekvens af, at hovedkategorierne er placeret i felter på forsiden frem for i topmenuen er, at hovedkategorierne ikke er tilgængelige fra undersider. De besværliggør navigationen en del – for at skifte mellem hovedkategorier skal brugeren først omkring forsiden.

Farvekodning af ”genvejene” på forsiden er ikke umiddelbart gennemskuelig. I nogle tilfælde går feltets farve igen på undersiden, og i andre tilfælde ikke. Feltet ”Byer og landsbyer”, der er mørkeblåt på forsiden, er en genvej til en underside, hvor grøn er den gennemgående farve.

Et andet forvirrende element er, at navnene på hovedkategorierne ikke er konsistente. En kategori hedder for eksempel ”Rammer for lokalplaner og områder” på forsiden, men ”Rammer for lokalplanlægningen” på dens undersider.

Navigationen støttes af forskellige funktioner: En indholdsoversigt, et indeks, et sitemap, en emneoversigt og et søgefelt. Heraf er de fire første overlappende i deres funktion, idet de på forskellig vis vil give et overblik over sidens indhold. Sitemappets grafiske layout med mange mellemrum mellem tekstlinjerne gør det svært at overskue. Desuden rummer det en fejl: Det viser en hovedkategori, som hedder ”Intern” og en, som hedder ”Dette er en test”. Søgefunktion virker, så vidt vi kan vurdere, udmærket. Tilstedeværelsen af et indeks på et website er i øvrigt usædvanlig. Det er et element, som hører den trykte bog til. I en bog giver den mening, fordi man ikke kan foretage en digital søgning på indholdet. Det kan man på websites.

”Brødkrummern”, som man ser på undersiderne, er et plus i forhold til navigationen på siden. Ved hjælp af brødkrumme-funktionen kan man komme til hovedkategoriernes forsider. De er imidlertid blanke. Det samme gælder undersiden Rammer for lokalplanlægningen/Alle områder og Rammer for lokalplanlægningen/Alle områder/Forslag. Der kan være flere blanke sider, som vi ikke har identificeret.

Forslag til forbedringer

Vi vurderer, at der er plads til en del forbedringer, hvad informationsstrukturen angår. Indholdet kan fordeles på flere kategorier end de to, der reelt er tale om på nuværende tidspunkt. Det vil også gøre det muligt at begrænse brugen af fjerde niveau, der aktuelt tager overhånd i kategorien ”Hovedstruktur og retningslinjer”.

Præsentationen af navigationsmulighederne kan blive meget mere tydelig og logisk. Dels på forsiden, hvor det skal være klart, hvor de primære navigationsmuligheder befinder sig. Man bør overveje at flytte dem fra felterne til højre for og under tekstfeltet i midten (som i øvrigt er de steder på et skærmbillede, øjet finder til sidst) til topbjælken over tekstfeltet eller i en venstremenu (hvor blikket først falder). Dels skal hovedkategorierne også være tilgængelige fra undersiderne – det er de pt. ikke. Og endelig skal kategorinavnene og brugen af farver være konsistente.

Hvis hovedkategorierne placeres i topbjælken eller i en venstremenu, kan genvejsfelterne længere nede på forsiden bruges til deciderede genveje. Her skal brugeren præsenteres for udvalgte og prioriterede navigationsmuligheder. Samtidig kan man overveje at reducere antallet af støttefunktioner i form af uprioriterede indgangsmuligheder (indholdsoversigt, indeks, sitemap og emneoversigt). Af de uprioriterede indgangsmuligheder er sitemappet den eneste, brugeren vil forvente at kunne finde på hjemmesiden. Sitemappets layout bør tilpasses, så det bliver lettere at overskue.

Der lægges indhold i de blanke sider, eller de fjernes fra strukturen. Fejl rettes.

4. Sprog og formidling

Iagttagelser vedrørende sprog og formidling

Forsidens tekst består af en overskrift, brødtekst og tre mellemrubrikker. Betragtet som en samlet tekst er den temmelig lang i forhold til sin placering på forsiden. Sætningerne har en fin længde. De passive verber dominerer, og bortset fra i sidste paragraf er tekstens subjekter kommuneplanen, en masterplan og rammerne. Det vil sige, at kommuneplanen selv er tekstens omdrejningspunkt, og ikke brugeren. Man benytter med andre ord ikke lejligheden til at henvende sig direkte til den besøgende og fortælle ham/hende, hvad han/hun kan bruge websitet til, og hvad, man kan finde her. Kun i sidste paragraf optræder en direkte brugerhenvendelse.

Teksten på undersiden ”Hovedstruktur og retningslinjer/Natur og miljø/Grundvandsbeskyttelse” har en fin længde til et website – den kan uden problemer vises i et skærmbillede. Den består af en overskrift og en brødtekst fordelt på to paragraffer. De fleste verber er aktive, og sætninger har ikke mange indskud. Et lixtal på 58 betyder imidlertid, at den er svær at læse. Lixtallet placerer den i samme gruppe som faglitteratur og lovtekster. Tekstens primære budskab er ikke ekspliciteret, hvilket betyder, at den besøgende læser er nødt til at læse hele teksten for at afgøre, hvad dens budskab er. Fraværet af resumé og mellemrubrikker betyder, at teksten ikke lader sig skimme.

Nogle steder er tekster på undersider og i menupunkter nummererede. Det er ikke nødvendigt og virker unødigt, tungt og akademisk. Mange undersider rummer væsentlig mere tekst end den ovenfor gennemgåede. Det er uhensigtsmæssigt. Tekster på websider bør være forholdsvis korte.

Forslag til forbedringer

Hjemmesiden vil virke mere imødekommende og tilgængelig, hvis forsideteksten i højere grad henvender sig til den besøgende og fortæller, hvad hun kan finde på hjemmesiden, og hvad, hun kan bruge siden til. Den primære tekst i tekstfeltet bør være knap så lang og må gerne illustreres med et eller flere billeder. Kortere tekster kan desuden placeres i genvejsfelter på forsiden.

De enkelte undersider kan gøres mere læservendte ved at deres budskaber ekspliciteres, fx i resumeer placeret mellem overskrift og brødtekst, eller i feltet til højre for brødteksten. Mellemrubrikker og kortere paragraffer vil gøre undersidernes tekster lettere at skimme og dermed fremme tilgængeligheden, og det samme vil et lavere lixtal. Lange tekster, der fylder mere end et skærmbillede, bør forkortes.