En række kommuner har med planstrategien forsøgt at favne bredt på tværs af forvaltningerne. Men uden for at alvor at få ejerskab til opgaven i andre forvaltninger og uden at visionerne omsættes til konkrete handlinger. Samtidig betyder det store fokus på at tænke på tværs, at arbejdet mister fokus på den fysiske planlægning og at sammenhængen til kommuneplanen derfor bliver svag.
Konsekvensen af uklare valg kan let blive, at planstrategiprocessen hverken fører til en stærk, tværsektoriel og handlingsorienteret planstrategi eller en konkret planstrategi med fokus på at løse udfordringer i den fysiske planlægning.
Der er to veje at gå, når planstrategierne skal gøres mere fokuserede. Det ene perspektiv er en tættere sammenknytning af planstrategierne med den lovbundne kommuneplanproces. Planstrategien skal klart beskrive, hvorvidt hele kommuneplanen skal revideres, eller om planen blot revideres for et emne eller et område og resten af planen genvedtages.
Det andet perspektiv er dog at understøtte bredden i planstrategierne og udnytte potentiale for at tænke nyt og innovativt i planlægningen for at løse de stadigt mere komplekse problemer, der knytter sig til den fysiske udvikling. Men i så fald skal planstrategiarbejdet måske tilrettelægges på en helt anden måde end sidst. Det kræver at den fysiske dimension fastholdes i den strategiske planlægning og ikke fortrænges af den økonomiske og sociale dimension, som der er en tendens til i planstrategierne.