En fysisk planstrategi vil betyde at planafdelingen fokuserer på sin hovedopgave - at skabe gode, fysiske omgivelser. Processen bliver mere overskuelig og kræfterne kan bruges på at afklare væsentlige spørgsmål forud for kommuneplanrevisionen. Og politikerne føler måske i højere grad, at de får en konkret, målrettet diskussion om de fysiske omgivelser og et godt slutprodukt – en fysisk planstrategi.
Ved udarbejdelsen af den fysiske planstrategi bør fokus være på:
Politiske udmeldinger
Der er en tendens til at borgmesterkandidaterne i særligt de store kommuner i valgkampen lancerer et politisk program, som tidligt omsættes til en vision og et handlingsprogram (“de 100 første dage”). Den fysiske planstrategi vil følger i kølvandet på den politiske vision og dermed omsætte politiske udmeldinger til visioner for arealanvendelsen i kommunen. Det er vigtigt, at planstrategien er fokuseret og munder ud i mangler konkrete handlinger i forhold til kommunens særlige omstændigheder og behov.
Med mærkesager som fx bedre forhold for børnefamilierne kan planlæggere tage udgangspunkt i de konkrete udmeldinger såsom flere institutionspladser, renovering af skoler. Planlæggerne bør dog også komme med kreative bud på hvorledes bedre forhold for børnefamilier udmøntes i de fysiske forhold. Fx kan bynær skovrejsning skabe adgang for børnefamilier til at dyrke sport og motion, søge oplevelser - eller finde plads til ro og afstresning.
Et kritisk blik på behovet for nye planer i en lavkonjunktur
Optimismen som i høj grad prægede den sidste planstrategiprocessen for Kommuneplan 2009 har i høj grad ændret sig. De nye planstrategier bliver udarbejdet i en tid med lavkonjunktur, og hvor der hersker negative forventninger til den nærmeste fremtid. Der er sket en voldsom opbremsning på byggeriet. Forbrugsfesten er slut. Planstrategiprocessen skal forholde sig de ændrede forhold, samt at byggeaktiviteten ikke vil ligge på samme høje niveau.
Behovet for revision af emnerne i Kommuneplan 2009
I mange kommuner handlende processen for kommuneplan 2009 hovedsageligt om at blive ”herre i eget hus” – at få sammenskrevet den eksisterende kommuneplanlægning med regionplanlægningen. Kommuneplan 2009 skulle omfatte planlægningen af både byerne og det åbne land. Der var ikke afsat ressourcer i planprocessen til at foretage en faglig vurdering af arvesølvet, så kommuneplanlægningen handlede i høj grad om standardisering og forenkling. Der er sandsynligvis en række emner fra Kommuneplan 2009, der har behov for en gennemgående revision.
Det vil måske ikke være muligt eller behov for at revidere alle emnerne fra Kommuneplan 2009 i den følgende planperiode, derfor vil det være en god idé at udarbejde et arbejdsprogram for revisionen over den næste årrække. Lad planstrategien være arbejdsprogrammet. Vurdere hvor der er størst behov for revision. Lyt til hvilke emner, der er på den politiske dagsorden, drøfte hvor de næste store udbygning kommer til at ske, og sæt ressourcer ind på at revidere der.
Med planstrategien skal der tages stilling til om revisionen af kommuneplanen skal ske som en rullende områdeplanlægning eller om det giver mest mening at foretage en revision specifikke emner.
Kommunale eksempler på fysiske planstrategier
Roskilde og Ballerup arbejdet udarbejdet fysiske planstrategier. De fysiske planer koncentrerer sig om ”planlæggerspørgsmål”, som fx bymønstre og det åbne land, og om at få oversat centrale politiske diskussioner og beslutninger til et planlæggersprog, der kunne danne grundlag for det videre arbejde med kommuneplanen. Argumenterne for en fysisk planstrategi var dels et tidspres, dels muligheden for at afklare planspørgsmål før kommuneplanarbejdet.
Læs gennemgang af Ballerup og Roskildes planstrategier i casebeskrivelserne i evalueringsnotat. Skov & Landskab, Københavns Universitet har for Plan09 gennemført en evaluering af kommunernes arbejde med første generation af planstrategier efter kommunalreformen.