Nyt redskab til kommunal arkitekturpolitik
Kommunerne skal til at gå forrest og stille krav til den arkitektoniske kvalitet. I Regeringens arkitekturpolitik "ArkitekturNation Danmark" lægges der op til, at hver kommune udarbejder sin egen arkitekturpolitik, som beskriver de særlige krav, visioner og mål, der kendetegner kommunen. For at støtte dette arbejde samarbejder Dansk Arkitektur Center (DAC) med KL, Akademisk Arkitektforening, Bygningskultur Danmark og Plan09 om opgaven 'nyt redskab til kommunal arkitekturpolitik'. Der er udformet en digital "værktøjskasse" til DAC's hjemmeside som bl.a. indeholder inspiration til det daglige arbejde samt dialog- og formidlingsværktøjer. Læs folderen til Redskaber til kommunal arkitekturpolitik.
 | Værktøjskassen blev præsenteret på Akademisk Arkitektforenings årskonference i Århus 7. november 2008. Formålet med konferencen var at belyse og diskutere, hvordan arkitekturpolitikken kan blive et centralt element i den kommunale planlægning. Se invitation til konferencen "I arkitekturens tjeneste - AA og 98 arkitekturpolitikker". |
Kommunernes arbejde med arkitekturpolitikker
I august 2007 gennemførte Plan09 en spørgerunde om kommunale arkitekturpolitikker.
 | 73 kommuner svarede:
12 har en arkitekturpolitik, 7 er i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik og 24 overvejer at lave en arkitekturpolitik. Læs mere om analysen her og se Danmarkskortet med besvarelserne. |
Regeringens arkitekturpolitik
Her kan du læse et sammendrag af regeringens arkitekturpolitik fra forsommeren 2007 samt hente selve politikken.
Eksisterende kommunale arkitekturpolitikker
Aalborg
Arkitekturpolitikken i Aalborg fokuserer på hhv. landskabet, trafikken samt den tætte og den åbne by, men det pointeres at den er nærværende overalt i kommunen. Inden for hvert område identificeres de arkitektoniske kvaliteter, som gennem politikken skal sikres og styrkes.
Arkitekturpolitikken skal være en fortløbende proces, hvor fokus skifter med tid og trend. Derved er der en formidlingsopgave indarbejdet i udførelsen af arkitekturpolitikken.
Læs Aalborg kommunes arkitekturpolitik
Albertslund
Centralt i arkitekturpolitikken for Albertslund Kommune er hensynet til byens traditioner og forståelse af:
Den historiske sammenhæng
Det menneskelige aspekt
Mangfoldighed og variation
Sammenhæng og helhedspræg
Bæredygtighed
Alle aspekter overvejes i hhv.; Byen, De grønne Områder, Offentlige bygninger og Byudstyr.
Implementeringen af arkitekturpolitikken skal ske på tre niveauer;
Områderegistrering i kommuneplanen
Områdeprioritering i et idékatalog
Specificering gennem lokalplanerne
I tilknytning til arkitekturpolitikken udarbejdes en arkitekturmanual samt en designmanual. Det er en ambition at arkitekturpolitikken revideres hvert 2. år.
Læs Albertslund kommunes arkitekturpolitik
Gentofte
Arkitekturpolitikken skal sikre langtidsholdbare byggerier, såvel arkitektonisk, æstetisk og økonomisk (kvalitet i byggematerialer og konstruktioner). Nyt skal være i overensstemmelse med det gamle. Der er rettet særlig opmærksomhed mod bycentrene/forretningsstrøgene, herunder valget af belysning, belægning og beplantning. Arkitekturpolitikken vil indgå i myndighedsbehandlingen, hvor igennem arkitektoniske kvaliteter kan beskyttes. Endvidere skal de grønne områder bevares og styrkes.
Læs den på Gentofte Kommunes hjemmeside
Helsingør
God arkitektur er, i Helsingør, funktionalitet såvel som udseende. Det handler både om sammenhænge og om enkeltstående huse eller bygninger, og det handler om rum. Fokus er at arkitekturen skal gøre det daglige liv både velfungerende og tryg.
Helsingør kommune opstiller arkitektoniske mål for hhv.
Disse mål formidles gennem temahæfter, hvor arkitekturpolitiske emner som f.eks. nybyggeri, grønne rum, skiltning og smukke veje, diskuteres. Endvidere skal kontakten til kommunens arkitekter og rådgivere lettes, debatten om arkitektur synliggøres og en årlig præmiering af god arkitektur, skal sikre implementeringen af arkitekturpolitikken.
Det er en ambition at arkitekturpolitikken sammen med kommuneatlassets anbefalinger integreres i kommuneplanen.
Læs Helsingør kommunes arkitekturpolitik og skiltepolitik
Kolding
Arkitekturpolitikken skal fungere som vejledning til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, om hhv. hvordan ”det gamle” kan få ny anvendelse og hvordan det sikres at nybyggeri er på linie med eller i overensstemmelse med det eksisterende. Udfordringen er at skabe en balance mellem at stille krav til byggeriet, uden at forhindre kreativitet og muligheder. I processen skal der tages mange hensyn, og til det er arkitekturpolitikken et redskab.
Indsatsområderne i Kolding Kommune:
Miljø – (sociale og fysiske)
Byens huse – (byens vartegn skal bevares, herunder nævnes byggehøjden som et centralt aspekt i arkitekturpolitikken)
Byens rum – (de udendørs fælles rum og mødesteder skal genskabes, her er trafik en udfordring)
Det åbne land - der skal fokuseres på, hvordan en synergieffekt mellem landskab og arkitektur kan skabes.
Bebyggelsen i det åbne land – (nye byggerier skal ikke forstyrre idyllen og udtrykket i det åbne land)
Inden for hvert område er der opstillet konkrete mål.
Arkitekturpolitikken skal være en videreudvikling af Kolding Kommunes fokusering på bymiljøet, der indtil nu har været udtrykt i vejledninger om skilte, facader, udsmykning mv.
Læs Kolding kommunes arkitekturpolitik
København
”Det er et overordnet mål at bevare og forny byen og bebyggelsen således, at de historiske og arkitektoniske kvaliteter, der giver byen identitet, fastholdes og accentueres”. Dvs. at udviklingen skal sker under hensyntagen til den specifikke kontekst, og derfor er der udarbejdet et Bydelsatlas, for hver af de 10 bydele. Her identificeres særpræg, bevaringsværdier mv.
Københavns Kommune opdeler arkitekturpolitikken i:
Byens bevaring
Byens fornyelse
Byens rum
Byens bevaring skal sikres gennem bevarende lokalplaner og tilskudsordninger til huse med bevaringsværdi. Under byens fornyelse diskuteres Ørestaden, omdannelsen af havnen samt byfornyelsen og nybyggeri. Sidst pointeres at pladser, byens udstyr (skilte, belysning mv.) og den grønne profil, som vigtige elementer af den samlede arkitektur.
Læs København kommunes arkitekturpolitik
Lyngby-Taabæk
Lyngby-Taarbæk mener at de som kommune har et ansvar for, at kommunen beriges med byggeri af høj kvalitet. Argumentet herfor er dels at dårlige bygninger er dyre og, dels at arkitektur berører os alle i hverdagen.
Kommunen stiller 3 spørgsmål der skal afklare kommunens arkitekturpolitik:
Arkitektur er vores ramme eller omgivelser, der både fremmer og hæmmer vores udfoldelsesmuligheder. Kvaliteten af arkitekturen bestemmes af i hvilken grad arkitekturen har identitet. Det betyder at god arkitektur er individuel. Derfor fokuserer kommunen på at fremme den fysiske kvalitet i arkitekturen. Det betyder at kommunen gennem sin rolle som myndighed skal sikre godt og solidt byggeri. Dette gøres gennem sagsbehandlingen, hvor der stilles krav til bygherrerne, samtidig med at der gives støtte og rådgivning. Yderligere er planlægningen og kommuneatlasset redskaber til at sikre sammenhæng og helheder i arkitekturen.
Læs arkitekturpolitiken på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside
Roskilde
Roskilde har mange historiske bygninger der skal bevares, men der skal også være mulighed for nye spændende byggerier, der overrasker og skaber spænding. I det spil skal der skabes dialog mellem kommunens parter. Det gøres ved at oprette er arkitekturpolitisk forum. Nybyggerier skal respektere byens historie og derfor har kommunen udpeget særligt vigtige områder eller bygninger, hvor forandringsvilligheden vil være mindre end andre områder.
Arkitekturpolitikken opdeles i underemner og undermål:
Bymidtens bygninger
Tilbygninger og ombygninger
Nybyggeri
Erhvervsområderne
De grønne områder og parkerne
Pladser, gader og veje
Landskabet, fjorden, kilderne og søerne
Kunsten i byen
Miljøhensyn til arkitekturen
Kommunen vil gennemføre arkitekturpolitikken gennem funktionen som:
Bygningsmyndighed, planmyndighed, støttegiver, bygherre, anlægsentreprenør, driftsherre, grundsælger og formidler
Læs arkitekturpolitikken påRoskilde kommunes hjemmeside
Skive
Skives arkitekturpolitik er udarbejdet som et analyseredskab til at identificere byens rum og deres generelle træk. Byen har to forskellige arkitektoniske rum; Det historiske centrum og randzonen. Det er vidt forskellige strategier der skal bruges for at bevare eller udvikle rummene. Derfor udvikles ”indgangsspørgsmålet”: Skal rummet forsvares, forstærkes eller formidles? Arkitekturpolitikken skal placere sig i skæringspunktet mellem at forsvare, forstærke og formidle byens særpræg og kvaliteter. Politikken skal være overordnet, generel og fleksibel.
Arkitekturpolitikken skal tage hensyn til byens; afgrænsninger, monumental-, sted-, struktur- bebyggelses-, byrums-, gade-, bygnings- og facadetypologi. Hver typologi gennemgås og en delpolitik tilpasses.
Der laves en grundig analytisk kortlægning og registrering af byen.
Læs Skive kommunes arkitekturpolitik
Vejle
I kommuneplanen fremsættes de arkitektoniske målsætninger for hhv.; landskabsområder, erhvervsområder samt bymiljø og boligområder. Foruden områdespecifikke målsætninger, er der en ambition om at støtte den funktionelle arkitektur, der er rammen om det sociale liv. Nybyggeriet skal tage hensyn til såvel natur som eksisterende byggeri, byøkologi skal fremmes og der skal gennemføres en virtuel forskønnelse.
Kommunen specificerer en handlingsplan for arkitekturpolitikken, afhængig af hvilken rolle; myndighed, støttegiver eller bygherre, kommunen har.
Yderligere vil kommunen udgive vejledninger om facader, erhvervsbyggerier mv. og have udadrettede aktiviteter som konkurrencer og offentlige drøftelser. Alt skal hjælpe til en implementering af arkitekturpolitikken.
Læs Vejle kommunes arkitekturpolitik