Plan09 har på baggrund af analysen samlet en række eksempler på arkitekturpolitikker.
Forslag og ideer fra kommunerne
I de kommuner der er i gang med at formulere er arkitekturpolitik, er der de fleste steder lige nu fokus på at få skabt politisk ejerskab og opbakning til opgaven. Udfaldet af denne proces er afgørende for hvad der videre kommer til at ske, og hvilken rolle arkitekturpolitikken kommer til at spille.
Kommunerne har vidt forskellige ideer om hvad politikken skal indeholde og hvem den skal være rettet mod.
Nogle kommuner lægger meget vægt på at inddrage den almindelige borger i en dialog om bevaringshensyn,
mens andre fokuserer på den arkitektoniske kvalitet i nybyggeriet og i store byprojekter, og derfor henvender arkitekturpolitikken til developere.
Eksempelvis fokuserer Kertemindes arkitekturpolitik på bevaringsværdier i kommunen, mens Århus lægger op til arkitekturpolitikken skal sikre en løbende debat om arkitekturen i kommunen, ikke mindst i forbindelse med store byprojekter som fx havnens udvikling.
Det brede spektrum af indgangsvinkler til arkitekturpolitik er både udtryk for den kreativitet der er forbundet med emnet, men også vidt forskellige, og til tider uafklarede holdninger til, hvad en arkitekturpolitik skal fokusere på.
Analysen viser, at kommunerne har mange ønsker til vejledning om emnet. Det foreslår bl.a.
en ordbog med arkitekturbegreber
eksempler og køreplaner for arbejdet med arkitekturpolitikken
netværk for kommunale planlæggere
metoder til at diskutere "god arkitektur" med borgerne og konkrete eksempler på at en arkitekturpolitik rent faktisk gør en forskel ude i den fysiske virkelighed
Der arbejdes nu videre med forslagene det fælles projekt om udvikling af redskaber til kommunale arkitekturpolitikker, som gennemføres af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med KL, Akademisk Arkitektforening, Bygningskultur Danmark og Plan09. Læs også mere i Byplannyt september 2007.