Genopfrisk det basale

En kort præsentation af NABC, begreberne og af de få grundregler du skal følge, når du ideudvikler.


NABC er et værktøj til udvikling, vurdering og præsentation af idéer. Alle kan bruge det i alle de situationer i hverdagen derhjemme såvel som på arbejdet, hvor der er behov for nytænkning. Det er bare at gå i gang.

Begreberne

At modellen først og fremmest er udtænkt i en kommerciel sammenhæng og operer med begreber som marked og brugere er ikke noget problem i forhold til anvendelse i ikke-kommercielle sammenhæng som fx planverden. Uanset hvilken branche der arbejdes i, er der en virkelighed og sammenhæng som idéen skal fungere i. Og der er ikke mindst en gruppe mennesker, der skal bruge den. Vi taler derfor i denne sammenhæng om virkelighed/sammenhæng og borgere/brugere.

NABC fra A til Z

NABC er en model, der kan hjælpe med at præsentere idéer på en overskuelig og fængende måde, men også til at udvikle og ikke mindst vurdere idéer. Det er modellens helt særlige styrke i forhold til så mange andre modeller, at den kan bruges i alle faserne. For at få det fulde udbytte både for den, der skal udvikle idéer og den, der skal aftage idéerne, er det vigtigt, at NABC bruges hele vejen fra udklækning af idé til præsentation af færdig-udviklet idé. Man kan sagtens bruge andre metoder eller teknikker undervejs. Der behøver ikke væren nogen dogmer, så længe processen stadig er overskuelig og klar for alle deltagere.

At pitche

Når man bruger NABC-modellen til at præsentere sin idé på, kalder man det at pitche. At pitche betyder, at man kort og præcist kan sælge sin idé. Det er vigtigt, at man kender idéen rigtig godt og kan svare på eventuelle uddybende spørgsmål bagefter, men selve præsentationen skal være kort.
Når man bruger NABC-modellen til at udvikle  idéer, bruger man modellen til at stille spørgsmål til idéerne. Udviklingsprocesser kan foregå på mange måder. Her er nogle bud på hvordan og hvilke teknikker man kan bruge.

Borgerinddragelse

Når man bruger NABC til at vurdere sin idé leder man efter svar på spørgsmålene indenfor de områder NABC-modellen præciserer. Det er muligt at supplere NABC-modellen undervejs med andre metoder også. Herunder bl.a i vurderings-fasen. Borgerne kan også inddrages her.
Det er vigtigt, fordi det sikrer, at idéen også er udviklet med brugerens behov for øje. En ide er sjældent en god ide, hvis den først forholdes til brugeren, når den er færdigudviklet. I NABC er brugerne med i udviklingen hele vejen.

NABC til kommunal planlægning

For deltagerne i Plan09s seminar i maj 07 er det blevet tydeligt, at NABC kan være med til at gøre idéer mere klare og samtidigt afprøve deres holdbarhed. Det var der mange gode eksempler blandt de 17 ideer, der blev pitchet .
Men NABC kan også bruges i det daglige arbejde som en hjælp til at tænke og handle anderledes end man plejer. Metodens styrke er, at den tvinger dig til at starte et andet sted end, der hvor du plejer. Ofte starter man med det man gerne selv vil eller bør gøre. Men med NABC starter man med brugeren og dennes behov. Det giver et helt andet perspektiv fra starten. Og du bliver tvunget til at tænke dig ekstra godt om eller til at undersøge din ide fra flere vinkler, end du pr. automatik ville gøre. 
NABC modellen kan i princippet bruges i alle brancher og situationer, hvor der er brug for nytænkning.

Tilbage til NABC-forsiden.
Skrevet af Kirstine Vinderskov for Plan09.

Plan09s eksempelprojekt om digitale kommuneplaner

  Kommuneplan2009 
Gode råd til kommunerne


  To verdener mødes
Samarbejde med fælles vision


  Co-Creation
Involvér andre tidligt i dit arbejde


Skrevet af:

05.03.08

Til toppen Print Send til en ven
Miljøministeriet Realdania