Logo
Indholdsoversigt     
 
FORSIDE KOMMUNERNES ERFARINGER BRUGERNES DOM ANMELDELSER FRA EN FAGMAND

Du er her: Home KOMMUNERNES ERFARINGER Offentlig høring Digital borgerinddragelse

   
  Valg af software
  Design af website
  Produktion
  Politisk behandling
  Offentlig høring
  USA: Visualiseringsværktøjer, ESC og Michael Kwartler
  Digital borgerinddragelse
  Drift og nye digitale initiativer

Digital borgerinddragelse


  


Denne side udpeger eksempler på primært danske projekter og planforløb, hvor der arbejdes med digitale værktøjer i borgerinddragelsen.

Udarbejdelsen af planstrategier repræsenterer i sig selv en tidlig borgerinddragelse i arbejdet med kommuneplanen. Skanderborg Kommune har brugt et website - ideoffensiv.dk - der gav gode muligheder for, at borgerne tidligt i planprocessen digitalt kunne debattere og sende ideer ind. Websitet fik stor opmærksomhed - læs mere her.

Århus Kommune har i arbejdet med planstrategien undersøgt borgernes holdninger til brugen af det åbne land og grønne områder i byen. Undersøgelsen er gennemført i 2006 via et elektronisk borgerpanel, og de væsentligste resultater analyseres her, mens bilagsrapporten kan ses her. Mange af holdningerne, der kommer frem i undersøgelsen, var kendte, men der viste sig også overraskende pointer.

I arbejdet med kommuneplan 2005 udviklede Hals Kommune og Sven Allan Jensen as et digitalt planværktøj, ODEUM, i et projekt støttet af Det Digitale Nordjylland. Hals Kommunes første digitale kommuneplan kom til at se såden ud - klik her. Erfaringerne er samlet op i en artikel, der peger på de indhøstede fordele og foreslår udviklingsfelter for kommende versioner af værktøjet - se her.

I projektet Landsbyscenarier arbejder Skanderborg Kommune henover efteråret 2009 videre med anvendelsen af ideoffensiv.dk sammen med landsbyerne i forbindelsen med udarbejdelsen af kommuneplan 2009. Skræddersyet GIS-info, digitale høringer med et digitalt registreringsmodul er nogle af projekt-elementerne. Se projektets website her og lidt mere omtale her.

Som et eksempel på en digital planhøring ses et projekt under Københavns Kommunes områdefornyelse, hvor et forslag til trafik- og byrumsplan for Mimersgadekvarteret var i høring i begyndelsen af 2007. I en PP-præsentation er erfaringerne samlet op, og der peges på, at webdebatten krævede forholdsvis store ressourcer for at få 36 indlæg fra 24 forskellige borgere. Websitet vil således fremover primært blive brugt til informationsformidling og kun lejlighedsvist til debat. Se præsentationen her og websitet her.

Inspiration fra USA kan ses i tre artikler om Visualiseringsværktøjer, ESC & Michael Kwartler.

Øvrige links:


 

Netværk om udvikling af nye digitale kommuneplaner