I Haderslev Kommunes arbejde med den digitale kommuneplan var GIS- og kort-delen en flaskehals. I produktionsfasen viste det sig, at kortproduktionen krævede flere ressourcer end forventet. Produktionen var lagt ud til de enkelte fagområder, som havde ansvar for at tilvejebringe kommuneplanens korttemaer. Men det viste sig nødvendigt i projektperioden, at omplacere opgaven, så GIS-gruppen i sidste ende overtog opgaven. Kortene blev derfor primært produceret centralt.
Ledelsen af kommuneplanprojektet har ikke rummet tilstrækkelig detailviden på GIS-området, og Haderslev Kommune anbefaler, at GIS-kompetencerne involveres tidligt i projektet, gerne allerede i forbindelse med indkøb af software. Det er oplagt, at en GIS-medarbejder indtræder i styregruppen eller projektledelsen for kommuneplanarbejdet.
GIS-teamet er iøvrigt placeret i et andet serviceområde end det, som har overordnet ansvar for kommuneplanprocessen. Dette har medført vanskeligheder omkring frigørelse af ressourcer til kommuneplanarbejdet og ejerskab for slutproduktet.
Kontakt: Søren Klint Kistorp, Haderslev Kommune, mail: sokk(snabel-a)haderslev.dk.
Læs om Tønder Kommunes erfaringer med at integrere GIS-kompetencer i projektledelsen - klik her.
Læs om hvordan Gribskov Kommune foreslår, at kortproduktionen skal undgå at blive en flaskehals i produktionsfasen- klik her.
|