Brugerundersøgelse - design
Brugerundersøgelsen gennemføres på baggrund af en indledende afklaring af centrale forhold. og der peges herunder på øvrige opmærksomhedspunkter:
Formål
Hvis man ønsker inputs til, hvad et nyt plansite skal indeholde, bør man ligeledes have et konkret udgangspunkt, som brugerne kan forholde sig til. Ellers kan det hurtigt blive for abstrakt for brugerne at tilkendegive deres mening, da de ikke har noget rent visuelt eller tekstuelt at forholde sig til. Det vil derfor være en god idé at have et overordnet udkast klar, som man så kan interviewe på baggrund af.
Målgruppe
Det er helt centralt, at man forud for en brugerundersøgelse laver en konkret analyse af både aktuelle men også potentielle brugere af plansitet. Udgør målgruppen primært professionelle interessenter (ejendomsmæglere, landmålere, journalister etc.)? embedsmænd og politikere? interesseorganisationer? og/eller borgerne? Og ønsker man at kommunikere med alle disse målgrupper, eller vil man fokusere sin kommunikationsindsats mod nogle af målgrupperne? Når man har foretaget en kortlægning heraf, er det vigtigt at vælge en metode, hvor man kan få afdækket de konkrete brugeres synspunkter og vurderinger af plansitet.
Metode
Hvis man ønsker inputs og idéer til udviklingen af et plansite, er det muligt at benytte f.eks. fokusgruppeinterviews eller workshops som metode. Disse to metoder er meget anvendelige i forbindelse med udvikling af idéer, da brugerne vil supplere hinandens inputs og idéer, som i sidste ende skal munde ud i centrale inputs til det videre arbejde med plansitet. Nedenfor er opstillet en række forslag til, hvordan man i praksis kan anvende de to metoder.
Man kan også vælge at kombinere ovenstående metoder, således at man gennemfører nogle få fokusgruppeinterviews og efterfølgende gennemfører en workshop med den målgruppe, der vurderes at kunne bidrage mest til udviklingen af plansitet.
Brug af resultater
Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er det ligeledes vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil bruge resultaterne af undersøgelsen til, og hvordan man vil bruge dem i det videre arbejde. Disse overvejelser kan bidrage til en fokuseret dataindsamling og give mulighed for eventuelle hensigtsmæssige justeringer af dataindsamlingen undervejs.
Udarbejdet af COWI A/S
Tilbage til toppen
|