Kommuner på spring for at udnytte nye regler om detailhandel

Kommuner på spring for at udnytte nye regler om detailhandel

Rundspørge viser, at mange kommuner vil udnytte muligheden for at tillade big box-butikker i centre uden for bymidterne.

Dansk Byplanlaboratorium har spurgt alle 98 kommuner om, hvordan de forholder sig til de nye muligheder for at planlægge nye aflastningsområder, altså områder med big box og andre kædebutikker, der forhandler udvalgsvarer.

Rundspørgen spurgte ind til kommunale embedsmænds vurderinger af den fremtidige politik i kommunen, og embedsmændene skulle vælge ét af følgende udsagn, som de mente, passer bedst til den fremtidige politik i kommunen:

  • Vi ønsker at udlægge et eller flere aflastningsområder.
  • Vi ønsker at udvide eksisterende aflastningsområder.
  • Vi ønsker ikke at benytte os af muligheden for at udlægge nye aflastningsområder.
  • Ikke afklaret / ved ikke.

Undersøgelsen blev foretaget 5.-24. maj, og vi fik svar fra 82 kommuner. De 82 svar fordelte sig således, at omkring en tredjedel (32 %) vil benytte sig af muligheden for enten at udlægge et eller flere aflastningsområder eller udvide eksisterende aflastningsområder. Næsten halvdelen (44 %) af de adspurgte kommuner ønsker ikke at benytte sige af de nye aflastningspotentialer, og godt en fjerdedel (24 %) er uafklarede omkring den fremtidige kommunale politik i forbindelse med aflastningsområder.

 

Læs blogindlæg

Find tilmelding til seminaret Nye aflastningsområder?