Aarhus Kommune søger op til tre strategisk tænkende planlæggere til varierede opgaver inden for overordnet fysisk planlægning – med fokus på at opnå CO2-neutralitet i 2030. Hvis du brænder for at arbejde strategisk med at skabe bæredygtig udvikling gennem helhedsorienterede og inddragende processer, vil vi gerne høre fra dig! Om stillingerne I de kommende år vil kommunens landskaber forandre sig markant som følge af et stærkt politisk fokus på at nå kommunens klimamål. Ny skov, natur og energianlæg vil på kort tid fylde markant mere, og byudviklingen vil i højere grad skulle tilpasses klimaforandringerne og foregå med bæredygtighed for øje. Det kræver et særligt strategisk og helhedsorienteret blik at planlægge for den store grønne omstilling med øget kvalitet af vores byer og lokalsamfund for øje – og et tæt samarbejde med de borgere, der mærker forandringerne, såvel som de investorer, der skal bidrage til at realisere dem. Som strategisk planlægger får du sammen med dygtige kollegaer ansvaret for at virkeliggøre byrådets ambitioner for udviklingen af Aarhus gennem komplekse projektledelses- og planlægningsopgaver. Aarhus Kommune Link til det fulde opslag Kontaktperson Esben Obeling Kommuneplanchef Kommuneplanlægning +4551337965 Ansøgningsfrist 23/03/2025 Webside Aarhus Kommune