Ejendomsudvikler

Vi søger en dygtig barselsvikar til vores Ejendomsudviklingsteam med 3 medarbejdere, som har lyst til at arbejde med udvikling og administration af kommunens ejendomme.

Vi tilbyder et job, hvor du skal bidrage med udviklingen af ejendomsporteføljen. Der vil være forskelligartede opgaver inden for strategisk ejendomsudvikling, styring og administration, hvor du følger sagen i alle faser fra idé til politisk behandling og til videre realisering. Dette sker i et tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer, og i en dagligdag, hvor det ofte går stærkt, men hvor der også er plads til humor og socialt fællesskab.

Arbejdsopgaverne:

  • Bidrage til udvikling af kommunens ejendomme, så alle kvadratmeter udnyttes bedst muligt
  • Ansvarlig for udvikling af ejendomme inden for ældre- og socialtilbudsområdet
  • Repræsentere kommunen som grundejer ved henvendelser, som vedrører kommunens bygninger og arealer
  • Varetage opgaver inden for salg af ejendomme
  • Udarbejde og forhandle lejekontrakter og brugeraftaler
  • Udarbejde sagsfremstillinger og dagsordener til de politiske udvalg


Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse, fx ejendomsadministrator, jurist, ejendomsmægler/sagskoordinator
  • har erfaring med strategisk udvikling af ejendomme, ejendomsadministration og/eller kontraktudarbejdelse
  • har kendskab til/erfaring med projektledelse, er struktureret, udadvendt, serviceorienteret og fleksibel og evner at kommunikere og samarbejde på alle niveauer både internt og eksternt
  • har gerne erfaring og indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation, og har lyst til at arbejde med både store og mindre projekter
  • har et helhedsorienteret overblik samt evnen til at skabe fremdrift i opgaverne


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, sparring og trivsel er i fokus
  • Et tæt og uformelt samarbejde med kompetente kollegaer
  • Plads til forskelligheder og en høj grad af tillid i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads centralt placeret i Helsingørs smukke bykerne, med kort afstand til stationen samt mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme. Centeret understøtter, servicerer og rådgiver Byråd, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende økonomi og bygninger.

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. februar 2023. Stilling er begrænset til 1 års ansættelse. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Ejendomme Charlotte Skov, tlf. 25312077, mail cskov@helsingor.dk

Ansøgningsfristen er søndag den 11. december 2022. Samtaler afholdes den 14. december 2022.

 

Helsingør Kommune
Kontaktperson
Charlotte Skov, tlf. 25312077
Ansøgningsfrist