Borgere

Inddragelsen af borgere er ikke blevet mindre efter gennemførelsen af kommunalreformen. Arbejdet med planstrategi og kommuneplan er en god anledning til at skabe dialog om visioner for kommunens overordnede udvikling og særligt om de konkrete planer, som skal bidrage til udviklingen.
Tidligere bestod borgerinddragelse hovedsagligt af møder, hvor politikere eller embedsmænd fortalte om de nye planer og strategier.
Men gennem de senere år er der udviklet mange forskellige nye og mere inddragende former for borgerdialog. Helt basalt i disse former er, at borgerne selv skal bidrage med ideer og input – og ikke blot lytte og stille spørgsmål. Det betyder, at inddragelsen skal indrettes på dette – så deltagerne fx rent praktisk ikke skal sidde på lange rækker, men ved mindre borde så de undervejs kan diskutere, i fællesskab udvikle ideer eller lignende.

Nogle af de nye inddragende eksempler på borgerdialog i forbindelse med kommuneplan09 har været:

  • Spil, hvor kommunens visioner og fysiske planlægning fastlægges ved hjælp af en række spille-situationer.
  • Udflugter, hvor borgere og politikere i fællesskab udforsker kommunens arealer.
  • Idébank på nettet, hvor borgerne kan udveksle og udvikle ideer.
  • Udstillinger.
  • Oplæg fra folk udefra, fx fremtidsforskere, der sætter gang i diskussioner om, hvordan fremmede betragter kommunen.
  • Mulighed for at borgerne kan kommentere og deltage i debat på nettet.
  • Sms-tjeneste, så borgerne kan sende deres bemærkninger til kommunen.
  • Anvendelse af permanent webborgerpanel.

De forskellige former for inddragelse skal hele tiden udvikles. De metoder, der i dag er innovative og nyskabende, vil efter flere års anvendelse ikke have samme nyhedsværdi. Det er derfor vigtigt hele tiden at overveje, hvad formålet med inddragelsen er, hvem målgruppen er, og hvordan inddragelsen på den baggrund bedst kan foregå. Der skal tænkes i nye former – og fx nettet og de sociale mediers muligheder er oplagte at tænke ind i de kommende processer med planstrategi og kommuneplan. På samme måde kan andre kommuners arbejde eller eksempler fra udlandet hjælpe til inspiration. Se links til inspiration nederst i dette afsnit.

Samtidig med, at I tager beslutningen om at inddrage borgerne, skal I huske at afsætte ressourcer til opfølgning. Når der sættes et arbejde i gang, hvor folk får lov til at komme med deres ideer og forslag, er det væsentligt, at der følges op på dem. Folk skal have en melding om, hvordan deres input bliver brugt – og hvorfor de evt. ikke anvendes.

Ekstra viden:

Borgerinddragelse er en stor opgave. I det følgende er samlet input om en række forhold:

Målet for inddragelsen

Der er mange forskellige typer mål med borgerdialog. Det er helt afgørende at være bevidst (og som regel også åben) om, hvad formålet med dialogen er. De mest almindelige mål er:

Nye idéer
Borgerne kan medvirke til at skabe nye idéer. Det kan være idéer til, hvordan bymidten skal udvikles, hvordan den nye vision skal være, eller hvilke idrætsfaciliteter man kunne tænke sig. Denne debat er åben og idégenererende i
sin form.

Kvalificering af ideer
Når kommunen og eventuelle samarbejdspartnere har udarbejdet et forslag til fx udvikling af havneområdet, bliver borgerne inddraget. Deres opgave er at konkretisere forslaget, så det ikke blot er en løs skitse eller en samling ideer. På den måde anvendes borgernes viden og ekspertise til at gøre ideerne bedre og tæt på de ønsker ønsker, brugerne har.

Prioritering mellem forslag
Nogle få kommuner har erfaringer med at bede borgerne tage stilling og vælge mellem konkrete forslag. Det kan fx være prioritering mellem to kulturtilbud eller to forskellige bud på en trafikløsning.

Kommentarer til konkrete forslag
Det er de klassiske høringer. Kommunen har udarbejdet et forslag til ny politik,

plan eller lignende, og borgerne bliver spurgt om kommentarer. Kommunens forslag er selvfølgelig ikke endeligt, men omvendt så er det lavet på den måde, som kommunen umiddelbart synes, det skal være. Derfor bliver der som regel ikke ændret voldsomt i disse processer, medmindre borgerne er så markant i mod forslaget, at politikerne vælger at ændre det.

Engagement
Dialogen kan også bruges til at engagere borgerne i konkrete aktiviteter. Det kan være, de skal være med til at udvikle den nye bydel, den nye skole eller kulturaktiviteter.

Ejerskab
Borgerne kan også inddrages for at sikre ejerskab til en ny aktivitet eller idé. Det er væsentligt, at borgerne føler sig ansvarlige for og følger op på nye tiltag. Det kan både være for at forhindre, at tingene bliver ødelagt – eller for at inddrage borgerne i driften af fx et nyt kulturhus eller lignende.

Legitimitet
Øget legitimitet i besværlige beslutninger er også et vigtigt mål. Mange gange bliver borgerne vrede over en beslutning, alene fordi den er blevet truffet bag lukkede døre uden mulighed for indflydelse.

Information
Et mål med dialogen kan også være at informere borgerne om en udvikling og måske forsøge at påvirke deres forventninger. Hvis det er det eneste mål, bør man ikke kalde det en dialog. Information kan dog også være et vigtigt delmål i en dialogproces.

Det er vigtigt at lade målene med borgerdialogen være styrende for de konkrete aktiviteter. Reel indflydelse særligt i komplekse sager kræver fx metoder, hvor borgerne kan blive ”klædt på” til diskussionen, og der skal være tid til dialog og debat. Mål om legitimitet og information kan derimod nås på andre måder.

Tilbage til Ekstra Viden

Metoder

Der er utallige måder at lave borgerdialog på. Her er beskrevet nogle typer, som en del kommuner har anvendt. Enkelte metoder er mere brugt i andre lande. Flere metoder er beskrevet i det materiale, der henvises til sidst i afsnittet.

Borgermøde
Borgermødet er den klassiske form, hvor borgerne inviteres bredt til et borgermøde. Det kan være en god form til både at få informeret om en udvikling og få input. Det er omvendt typisk sådan, at det er en bestemt type borgere, der møder op og ytrer sig.

Elektronisk borgerpanel (og andre kvantitative metoder)
Mange kommuner har elektroniske borgerpaneler og andre bruger tilsvarende kvantitative metoder.

Dette redskab er særligt velegnet til tre forhold:

  • Dialog hvor problemstillinger er meget enkle (fx åbningstider), eller hvor borgerne har et stort forhåndskendskab (svømmehal eller sportshal)
  • Måle ændringer i borgernes holdninger over tid
  • Segmentere borgernes ønsker. Hvad mener de ældre, de unge, dem på landet, i byen osv.

Det er til gengæld ikke godt til komplekse problemstillinger, hvor borgerne ikke har en stor forudgående viden.

Fokusgrupper og kvalitative interviews
I fokusgrupper samler man typisk 8-10 borgere til en gruppediskussion. I kvalitative interview taler man med borgere enkeltvis. I begge metoder kan man spørge dybere ind til holdningerne. De er derfor velegnet til at få en bedre forståelse af borgernes reelle præferencer. Ulempen er, at ikke alle borgere har lige adgang, og derfor er det ofte vigtigt at supplere med andre metoder.

Digital borgerdialog
Der er mange muligheder for digital borgerdialog. Det kan være debatfora, sociale sites, netafstemninger osv. Blandt fordelene er, at borgerne kan deltage, når de har lyst til det, og uden at de skal møde op et sted. Borgerne kan også kommentere på hinandens forslag, og man kan stille information til rådighed. Ulempen er, at man ikke er i direkte dialog, og derfor ikke altid kan klæde borgerne på, så de har den nødvendige viden.

Konkurrence
Konkurrencer er en god måde at engagere borgere på – særligt når emnet er enkelt. Det kan være skolekonkurrencer, idékonkurrencer eller lignende. Husk at have klare kriterier for, hvad der lægges vægt på, når konkurrencebidragene bedømmes. Præmier er en god idé, så længe de er på et rimeligt niveau, hvor det hverken bliver for småt eller for ekstravagant.

Borgerarbejdsgrupper
Borgerarbejdsgrupper har været nedsat i flere kommuner i forbindelse med kommuneplanarbejdet. Her deltager borgerne i en arbejdsgruppe, som henover en periode diskuterer og arbejder hen imod en konkret løsning.
Borgerarbejdsgrupper er velegnede, når det er en afgrænset gruppe af borgere, der bliver særlig berørt af en beslutning, hvor sagen er kompleks, og hvor der er resurser til at gennemføre en god dialog. Det er vigtigt at sikre, at alle har mulighed for at melde sig til arbejdsgruppen.

Borgertopmøder / borgerkonferencer / borgerværksteder
Der er utallige mødeformater, hvor man arbejder sammen hen mod et mål. Det kan være, at der skal formuleres ti forslag, findes konsensus på et område, tages stilling til konkrete forslag eller afvejes fordele og ulemper ved to modeller. Det centrale er at finde en form, der passer til indholdet, resurserne og deltagerne.
Det er vigtigt, at der er moderatorer til stede, der kan drive debatten fremad. Husk at tænke over rekrutteringen – måske skal der sendes indbydelse ud til et tilfældigt udtræk af kommunens borgere og suppleres med indbydelser til foreninger, organisationer m.m.

Borgerdomstol / borgerjury
Det er ikke så udbredt i Danmark som fx visse steder i England. I borgerdomstolen/juryen udpeges et antal borgere til at tage stilling til et emne. De kan herefter udspørge vidner, som enten kan være eksperter eller parter i en sag.
Det er vigtigt, at udvælgelsen af borgerne er legitim. Det kan enten være ved, at alle har mulighed for at tilmelde sig, og der så bliver trukket lod. Eller ved at udvælgelsen foregår tilfældigt, så juryen sammensættes af forskellige typer.
Det er også vigtigt, at der er tid til at komme ordentligt til bunds i sagen.

Afstemninger
Afstemninger er velegnede, når der er en klar problemstilling med et valg mellem et begrænset antal alternativer, der alle i praksis vil kunne lade sig gøre.
Det er vigtigt at være meget eksplicit om afstemningens status. Man skal være parat til, at afstemningen – selvom den er vejledende – kan være de facto bindende. En 70-30 afstemning blandt borgerne vil dårligt kunne overhøres af byrådet.

Tilbage til Ekstra Viden

Faserne for borgerinddragelse

Der er fem faser i planlægningen og gennemførelsen af borgerdialog:

Figur5.png

Fase 1: Mål og indhold
Her fastlægges mål og indhold i diskussionen. De centrale spørgsmål er:

  • Hvad er målet med at inddrage borgerne?
  • Hvor meget indflydelse vil kommunen afgive?
  • Hvad er til debat, og hvad er ikke til debat?
  • Hvad er forudsætningerne for debatten?

Det er en god øvelse helt praktisk at skrive de spørgsmål op, som borgerne skal tage stilling til – og samtidig diskutere, hvad det mulige udfaldsrum er. Hvis borgerne reelt ikke har indflydelse på det konkrete spørgsmål, kan det være, det skal formuleres på en anden måde.

Fase 2: Planlægning
Her planlægger du, hvordan borgerdialogen skal laves. Blandt de vigtige spørgsmål, der skal afklares, er:

  • Hvem skal deltage i debatten?
  • Hvornår skal debatten finde sted?
  • Hvilke metoder skal bruges?
  • Hvad er der brug for af materialer?
  • Hvem skal gøre hvad?

Fase 3: Håndtering af stakeholders
Alle borgere er lige – men i mange debatter er nogle alligevel lidt mere lige end andre. Det er centralt at få kortlagt og vurderet, hvem der er de vigtige stakeholders og så få håndteret dem på den rigtige måde. Ofte vil det handle om at informere og invitere grupper med særlige interesser, før hele debatten offentliggøres. Det kan fx være, at man på miljøområdet skriver til det lokale Agenda 21-råd, de grønne organisationer o.l. med information om, hvad man har tænkt sig og en opfordring til at deltage i debatten.

Fase 4: Dialogen gennemføres
Selve dialogen skal gennemføres. Det kræver måske information og markedsføring af dialogen. Helt banalt kan det være invitationer og annoncering af et borgermøde, af webdialogen eller arbejdsgruppen.
Hvis der er tale om møder, så er der en masse praktiske spørgsmål, der skal håndteres. Er der tale om webdialog, så skal debatten måske stimuleres eller overvåges løbende.

Fase 5: Opsamling og kommunikation
Det er centralt, at der bliver samlet op på dialogen, så den ikke bare er foregået ud i tomheden. Opsamlingen bør være skriftlig og bør formidles til de relevante beslutningstagere i kommunen. Opsamlingen bør endvidere være offentlig tilgængelig. I mange tilfælde vil det være en god idé at sende opsamlingen til deltagerne. Efter kommunen har truffet de endelige beslutninger, skal de kommunikeres til deltagerne. Her er det vigtigt at italesætte den indflydelse borgerne har haft, så de kan se, at debatten har været reel.

inddragelse-af-borgere.gif

Tilbage til Ekstra Viden

 

Links til inspiration:

Velfærdsministeriet: Borgerne på banen af Annika Agger og Birgitte Hoffmann. God bog med mange konkrete metoder til inddragelse af borgere i byudvikling i afsnit 3, metoder og værktøjer.

Århus Kommune: Århusmodel for borgerinddragelse. God praktisk guide og retningslinjer.

Øget Borgerinddragelse i Odense. Baggrundsmateriale. God rapport om konkrete kommuneerfaringer og begreber.

10 gode eksempler på borgerinddragelse og nye demokratiformer i kommunerne

Korte eksempelbeskrivelser.

Viborg Kommune: Skabelon til inspiration for Udvalgenes arbejde med strategi for borgerinddragelsen på de enkelte udvalgsområder. Konkret redskab.

På KL’s site er der flere relevante papirer. Bl.a:
En række konkrete eksempler på borgerinddragelse.
og
Anker Brink Lunds og Mia Nygaards rapport 2 om Borgerne, brugerne og kommunikationsstrategien.

Dansk Byplan Laboratorium har en rapport om inddragelse fra et projekt om fornyelse af planlægningen. Det er delrapport 5 om inddragelse af virksomheder og borgere i planlægningen.

På Plan09s hjemmeside er også inspiration at hente.


Tilbage til Ekstra Viden

  • Tydelig afgrænsning af inddragelsen – hvad har folk indflydelse på, hvad er allerede fastlagt.
  • Tilstrækkelige ressourcer til inddragelsen.