3 indsatsvinkler til tryghedsfremme
Tryghedstrekanten er et redskab, der kan bruges til at udfolde og indkredse årsagerne til, at visse steder og by- og boligområder opleves som utrygge. Samtidig er den et værktøj til at udvikle helhedsorienterede, målrettede tryghedsindsatser i byplanlægning.
Tryghedstrekanten gør os klogere på, hvorfor oplevelsen af utryghed opstår. Oplevelsen af utryghed f inder sted ved sammenfaldet mellem tre vilkår: 1) et modtageligt individ i kombination med 2) en utryghedsaktivator og 3) et fravær af betryggende forhold.
Et modtageligt individ:
Modtageligheden over for utryghed hænger sammen med, hvor sårbare vi føler os. En sårbarhed, der for eksempel kan afhænge af vores vurdering af risikoen for kriminalitet, konsekvenser ved et trafikuheld eller vores opfattelse af kontrol og mulighed for at afværge en utryg situation.10 Derfor er utryghed betinget af bl.a. alder og køn, oplevelser af kriminalitet, medieforbrug, social kapital, socioøkonomiske ressourcer og omfanget af kriminalitet og sociale problemer i ens nabolag.11
Utryghedsaktivator:
De hændelser eller forhold, der udløser oplevelsen af utryghed, kan kaldes utryghedsaktivatorer. Det kan bl.a. være:
- fysiske forhold, f.eks. mørke, steder, der fremstår øde, steder med uorden og manglende overblik eller veje, der opleves som farlige at færdes på som fodgængere;
- persongrupper, f.eks. tilstedeværelsen af mennesker, der opfører sig anderledes eller ser anderledes ud end flertallet;
- bestemte områder eller steder, f.eks. bydele, der har et dårligt omdømme, eller ukendte steder;
- kriminalitet (eller tegn på kriminalitet) såsom tilråb, indbrud i nabolaget, hensynsløs kørsel i bil eller på cykel og hærværk.
Fravær af betryggende forhold:
Utryghed opleves kun, hvis der i situationen også er et fravær af betryggende forhold: Det kan f.eks. være, at der ikke er andre mennesker til stede eller øjne på gaden.
Tre indsatsvinkler til tryghedsfremme
Med afsæt i tryghedstrekanten kan vi aflede tre indsatsvinkler til tryghedsfremmende og utryghedsforebyggende byplanlægning. De kan adresseres enkeltvis eller samlet og i forskellige skalaer. Som vi skal se i tredje kapitel, kan man arbejde med en række generelle tryghedsskabende tiltag, der både reducerer utryghedsaktivatorer og sikrer betryggende forhold gennem lokalplanlægningen. Det er oplagt at finde indsatser, der understøtter hinanden positivt.
1. Fjern og reducer utryghedsaktivatorer
Når du har identificeret utryghedsaktivatorerne, kan du arbejde målrettet med at fjerne eller reducere dem. Det kan f.eks. være, at der er behov for at fjerne graffiti i området, indføre fartdæmpende foranstaltninger, der forhindrer hensynsløs kørsel, eller tilskære beplantning, der giver dårlige oversigtsforhold.
2. Styrk de forhold, der virker betryggende
Betryggende forhold kan spænde i skala. Større indsatser kan være et nyt vej- og stisystem, der skaber et flow af mennesker igennem et område, eller at skabe bedre rammer for liv i boligområdet, da menneskeligt nærvær virker betryggende. Mindre tiltag kan være at hække holdes lave eller at fjerne folien fra købmandens vinduer, så folk har øjne på gaden.
3. Understøt borgernes robusthed/reducer deres oplevelse af sårbarhed
Det kan ske gennem tryghedsskabende kommunikation, der maner medieskabte misforståelser og overdrivelser om risikoen for at blive udsat for kriminalitet i jorden. Måske er bolig- eller byområdet slet ikke så farligt, som folk går og tror! Boligsociale indsatser kan også spille en rolle i at understøtte borgernes robusthed.
Referencer
- Scherg, R.H. (2018) Skræddersyet tryghed: Et situationelt perspektiv på det tryghedsskabende arbejde.
- Scherg, R.H. (2018) Skræddersyet tryghed: Et situationelt perspektiv på det tryghedsskabende arbejde og Scherg, R.H. (2016) Utrygheden finder sted: En undersøgelse af utryghed ved kriminalitet med særlig fokus på udforskningen af utryghedens rumlige dimensioner og miljømæssige årsager. Aalborg Universitetsforlag.
- Scherg, R.H. (2018) Skræddersyet tryghed: Et situationelt perspektiv på det tryghedsskabende arbejde, se også Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2022 – En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i de særligt udsatte boligområder.