8 principper til tryghedsfremmende byplanlægning

Vælg blandede funktioner, der er attraktive, og faciliteter til aktiviteter i store dele af døgnet. Det fremmer byliv, menneskelig tilstedeværelse og naturlig overvågning.

”Øjne på gaden”, også kaldet ”beskyttende øjne”, er et centralt kriminologisk begreb, der betyder at kunne se andre, men også selv at kunne blive set af andre. Der kan skelnes mellem uformel overvågning fra f.eks beboere og tilfældigt forbipasserende eller formel overvågning fra f.eks. vagter, servicepersonale og politi. Øjne på gaden kan også være potentielt tilstedeværende personer f.eks. i bygningers vinduer, der vender mod gaden eller parkeringspladsen. Et øget omfang af øjne på gaden - eller blot en mulig tilstedeværelse af øjne f.eks. fra vinduer - vil virke præventivt og kan mindske kriminalitet. 

Indenfor byplanlægningen handler det om at øge muligheden for, at den enkelte borger har opmærksomhed på de fælles anlæg, veje og stier og dermed kan bevidne og afskrække kriminelle handlinger. Når der er øjne på gaden, vil det også være med til at øge trygheden.  

Skab god synlighed og mulighed for overblik. Undgå blinde, inaktive og lukkede facader samt skjulesteder. Prioriter aktive stueetager og vinduer mod offentlige områder, herunder stier, veje og parkeringspladser. 

”Se og bliv set” er centralt i dette princip. For at have en kriminalpræventiv og tryghedsskabende virkning, handler det om at skabe gode oversigtsforhold og overskuelighed både omkring den enkelte bolig og i lokalområdet. Desuden at man selv kan ses af andre under færdsel i området. Princippet drejer sig bl.a. om, at færdselslinjer udformes, så der er gode muligheder for at orientere sig og dermed opnå et overblik. Fra offentlige arealer, veje og stier skal der være mulighed for både ud- og indsyn til og fra boligen og specielt til indgangspartiet. Her kan det bl.a. indtænkes at boligerne gerne skal have kig mod vejen, stier eller fælles opholdsarealer fra vinduerne.

Gode oversigtsforhold skal afvejes med andre hensyn og f.eks. ikke hindre mulighed for steder der kan give læ eller desuden hvile og rekreation på fælles arealer. Endvidere handler det om at undgå skjulesteder for f.eks. indbrudstyve i boligområdet og ved adgangsveje og stier. For bløde trafikanter bør der tages hensyn til den såkaldte ”luregrænse”, der er afstanden fra hvor du opholder dig til områder, hvor du ikke har visuel kontrol. Ved stier kan luregrænsen for eksempel trækkes tilbage ved at beplantning ikke er for tæt på stiforløb. 

Udsyn og åbenhed omkring stier giver orienteringsmuligheder og mulighed for at skifte retning, hvis man føler sig utryg. Skab klart definerede ruter for forskellige trafikformer, så folk kan færdes uden at være utrygge for ulykker. 

Borgerne skal føle sig sikre ved at færdes i boligområdet og i overgangen til tilstødende bydele. Der bør være særlig opmærksomhed på forholdene for gående og cyklister, da disse trafikanter er mest sårbare over for kriminalitet og nemmere oplever utryghed. Stier og færdselslinjer med godt udsyn og åbenhed til siderne giver god mulighed for at orientere sig og skifte retning, hvis man føler sig utryg. 

Der bør være klart definerede ruter for forskellige trafikformer og god belysning langs veje og stier. Det er bedre at samle trafikanterne på få, centrale vej- og stiforløb end mange spredte, da trafikintensiteten derved øges på de linjer, man færdes mest. Ofte kan det være en god idé at skelne mellem hverdagens trygge ruter kontra fritidens valgfri ruter, som kan være mindre overskuelige - men de valgfri ruter bør ikke kunne fungere som genveje i hverdagen, da de kan blive til utrygge hverdagsruter. 

Ved tunnelforløb bør der være særlig opmærksomhed på at sikre god oversigt og undgå skjulesteder ved ind- og udgange. Det anbefales at tunneler er brede og lyse, og at det bør være muligt at komme væk til siden udenfor tunnelen. 

Adgangspunkterne fra omkringliggende gader, veje og stier til en bebyggelses indre arealer bør være få. Placering og indretning af holdepladser for offentlig transport bør behandles med omhu, da personer er særligt udsatte for kriminalitet her. 

Vælg en jævn belysning i rette højde, som ikke blænder og uden generende lys fra andre kilder i området. Brug lys med god farvegengivelse, som er rar og behagelig. Sørg for belysning, der understøtter trafiksikkerhed for fodgængere og cyklister. 

Belysningen ved veje og stier indvirker på såvel faktisk kriminalitet som oplevelsen af tryghed/utryghed. Forbedret belysning har således ved studier vist sig at kunne nedbringe kriminalitet, fx indbrud. Det giver derfor god mening at fokusere på at skabe tryghedsskabende belysning i planlægningen af trygge boligområder. 

Det er vigtigt, at tryghedsskabende belysning et givent sted kombineres med menneskers mulighed for indsyn til det oplyste område. En oplyst sti eller tunnel fører ikke nødvendigvis til større tryghed, hvis den ligger øde hen og uden forbipasserendes mulighed for indsyn. Ved ny eller ændret belysning bør man derfor overveje lysets mulighed for at spille sammen med menneskelig tilstedeværelse eller opsyn. 

Tryghedsskabende belysning skal være god til at vise gaderummets forløb og dimensioner samt have god gengivelse af farver og ansigtstræk. Derudover er tryghedsskabende belysning behagelig, rar at færdes i og uden blænding. En tryghedsskabende belysning kan øge incitamentet til at færdes i mørketiden og dermed øge omfanget af uformel overvågning (også kaldet øjne på gaden; se 1. princip højere oppe) i bybilledet, som kan være med til at forhindre kriminalitet.

Belysning på private grunde må ikke dominere over den offentlige/fælles belysning som stærkt oplyste skilte eller dårligt afskærmet belysning på byggepladser i nærheden af færdselslinjer for fodgængere og cyklister.

Skab klart definerede rum med let aflæselige tilhørsforhold, dvs. en klar markering af, om steder er offentlige, halvoffentlige, halvprivate eller private. Det har betydning for beboernes ansvarsfølelse og giver personer udefra en fornemmelse af, hvornår de træder ind på et mere privat område.

Dette princip har sin oprindelse i defensible space-tankegangen, der blev formuleret af Oscar Newman (1972).  Borgernes beskyttertrang i forhold til egen bolig og byområde bruges ud fra dette princip i et kriminalpræventivt øjemed. Det handler altså om at øge det psykologiske ejerskab til området. Hvis borgerne/brugerne kan være med til at definere områdets brug og identitet vil det medføre en højere grad af ejeskabsfølelse.

Princippet kan realiseres gennem klare ejer- og ansvarsforhold omkring offentlige eller fælles arealer. I boligområder anbefales det at være tydelig overfor både beboerne og folk udefra, hvem der har ansvaret for de forskellige lokaliteter. Det vil have en kriminalpræventiv virkning, hvis der er en klar markering af de forskellige områdetyper i forhold til, om de er offentlige, halvoffentlige, halvprivate eller private. Sådanne zoner gør det nemmere for beboerne at knytte sig til et område og deltage i udviklingen af det – for en udefrakommende indbrudstyv eller andre kriminelle vil der omvendt optræde som mere risikofyldt.

Grænserne mellem disse områder kan gøres tydelige ved reelle eller symbolske barrierer, som understøtter områdernes forventede brug. Barriererne kan f.eks. være forskellige former og farveskift i belægningen, lave hække, blomsterbede og lign. Forarealer, haver og terrasser kan være med til at skabe privathed om boligen. Det handler om at signalere opsyn og god forvaltning af et givent fællesområde. Offentlige eller fælles arealer bør ikke fremtræde som et ”ingenmandsland”.

Skab inkluderende offentlige arealer, der tiltrækker forskellige mennesker på tværs af generationer og andre demografiske træk. Tænk over, hvilke behov der er i området. 

Gode opholds- og udfoldelsesmuligheder for alle aldersklasser kan bidrage til tryghed og forebyggelse af indbrud og anden kriminalitet i et boligområde. Opholdsmuligheder skaber opsyn, møder og udvikler fællesskaber, som har betydning for social opmærksomhed, kontrol og tryghed i området. Kendskabet til hinanden og fællesskabet er vigtigt for at kunne holde øje med andres boliger og ejendele. Endvidere kan opholdssteder skabe et øget flow af mennesker gennem området, der igen øger omfanget af uformel overvågning (øjne på gaden). 

Mødestederne og udfoldelsesmulighederne i boligområdet kan være af mere etableret karakter, f.eks. legepladser eller aktivitetsarealer for unge og voksen. Ved etableringen af opholdssteder anbefales det at indtænke forskellige brugergrupper, der kan bruge faciliteterne på forskellige tidspunkter af døgnet. Her kan man også indtænke faciliteter for folk, som går tur med hunden, da de på deres flere daglige hundeluftningsture i et boligområde i høj grad nedsætter risikoen for indbrud.

Almen, god vedligeholdelse af belægning, beplantning, byinventar, facader m.m. sender et signal om, at nogen passer på og tager ansvar for stedet. Uorden avler uorden. 

For at forebygge indbrud har ren- og vedligeholdelse i et givent boligområde også en betydning. Synlige og direkte tegn på graffiti, hærværk, knuste ruder, forladte cykler, efterladt affald og ødelagt beplantning kan kædes sammen med en antagelse om manglende social kontrol. Overordnet set er der en sammenhæng mellem forfald og mangel på renholdelse på den ene side og forekomsten af både oplevet utryghed og egentlig kriminalitet. I kriminologien tales om, at ”hærværk avler hærværk”, og noget tyder på, at uorden og affald kan knyttes til flere kriminalitetsformer. 

God vedligeholdelse af arealer antages derimod at øge beboernes ejerskabsfølelse (se princippet om psykologisk ejerskab og ansvarlighed). God ren- og holdelse i et boligområde er derfor en væsentlig faktor for at forebygge utryghed og kriminalitet inkl. indbrud. 

Det kan være nødvendigt med sikkerhedstiltag som f.eks. hegn eller videoovervågning. Sikkerhedstiltag bør designes omhyggeligt, være af høj kvalitet og passe ind i byens rum, så de ikke bidrager til utryghed.

Aflåste hegn og teknisk sikring mod indbrud er eksempler på fysisk beskyttelse. Sammen med sikkerhedsudstyr som videoovervågning kan det i nogle tilfælde have en god effekt både i forhold til tryghed og forebyggelse af indbrud. Det kan f.eks. være nødvendigt med fysiske sikkerhedstiltag både i tyndt befolkede områder, hvor omfanget af øjne på gaden er lille eller hvor objekter er særligt attraktive i forhold til f.eks. indbrud. Udstyret bør designes omhyggeligt, være af høj kvalitet og passe ind i omgivelserne.

Men fysisk beskyttelse og sikkerhedsudstyr som videoovervågning skal bruges med megen stor omtanke. Ofte kan synligt sikkerhedsudstyr som gitre skabe utryghed ligesom signalet om risiko for kriminalitet i form af skiltning om f.eks. videoovervågning.

Til gengæld vil en såkaldt ”skalsikring” i forhold til beskyttelse mod indbrudstyveri stor kriminalpræventiv betydning. Det vil i praksis sige, at beskyttelse af bygningens ydre med høj modstandsdygtighed mod opbrudsforsøg på vinduer, døre og låse beskytter mod indbrudstyveri. Dette kan man læse mere om på Bo Trygts hjemmeside.