Fem år med Plan22+
Save the date: Efter fem år med Plan22+ er det tid til at samle op – og se fremad.
Fem år med Plan22+ – det tager vi med videre
Sammen med kommuner, forskere, rådgivere og andre aktører har Plan22+ gennem fem år udviklet og afprøvet ny viden, metoder og værktøjer til at styrke klimahensyn i den fysiske planlægning.
Om præcis 6 måneder, den 9. marts 2027, samler vi erfaringerne fra indsatsen til en stor konference i ODEON i Odense.
Vi deler resultater, ny viden og de konkrete værktøjer, der er kommet ud af fem års arbejde med den fysiske planlægning. Men vi retter også blikket fremad: Hvad virker? Og hvad tager vi med videre i fremtidens planlægning?
Glæd dig til en hel dag med faglig inspiration, konkrete erfaringer og møder med planlæggere, politikere, rådgivere og andre, der arbejder med den fysiske planlægnings rolle i den grønne omstilling.
Sæt kryds i kalenderen, tilmeld dig interesselisten herunder og få direkte besked, når tilmeldingen åbner.