Byen i krigens skygge

1. marts

Ankomst og morgenbuffet

Velkomst og rammesætning

HISTORISKE AFTRYK

Hvordan har forsvar og sikkerhed formet byen?

FÆSTNINGEN SOM BYPLANLÆGGER

Forsvar, befæstning og byudvikling gennem historien

Et historisk blik på, hvordan militære hensyn har været med til at forme byernes struktur. Fra middelalderens fæstningsbyer over 1700- og 1800-tallets befæstninger til moderne militære anlæg undersøges, hvordan forsvar har påvirket byers placering, vækst, infrastruktur og forholdet mellem by og landskab.

Q&A

FRA KASERNE TIL BYKVARTER

Militære anlæg som arv, barrierer og udviklingsmuligheder

Kaserner, havne, flyvestationer, øvelsesområder og andre militære anlæg har sat markante aftryk på det danske landskab. Hvad sker der, når militære funktioner flytter eller forsvinder?

Oplægget undersøger de forskellige måder, hvorpå militære områder er blevet omdannet, bevaret eller integreret i nye by- og landskabssammenhænge.

Q&A

KRIGENS LANDSKAB

Militær infrastruktur, mobilitet og regional udvikling

Forsvar handler ikke kun om fæstninger og anlæg i byen. Veje, jernbaner, havne, flyvepladser, depoter og forsyningslinjer har gennem tiden været en del af militære systemer, som samtidig har påvirket den civile udvikling.

Oplægget løfter blikket fra den enkelte by til det regionale landskab og viser, hvordan militære behov kan fungere som drivkraft for infrastruktur og urbanisering.

Q&A

BYEN I UNDTAGELSESTILSTAND

Civilforsvar, beskyttelsesrum og hverdagsliv under den kolde krig

Den kolde krig gjorde krigstruslen til en del af hverdagen i danske byer. Beskyttelsesrum, varslingssystemer, evakueringsplaner, forsyningsberedskab og civilforsvar blev integreret i den fysiske by og i borgernes hverdagsliv.

Hvilke forestillinger om byen og borgeren lå bag datidens beredskab – og hvad kan vi lære af dem i dag?

FROKOST

BEREDSKAB OG ROBUSTHED

Hvordan lever byen med krisen?

DEN ROBUSTE BY

Forsyning, kritisk infrastruktur og beredskab som byplanlægning

Hvad betyder robusthed, når byen skal kunne fungere under længerevarende kriser?

Fokus rettes mod strøm, vand, varme, kommunikation, fødevarer, transport og digitale systemer. Oplægget undersøger, hvordan beredskab kan flyttes fra at være et spørgsmål om beredskabsplaner til også at blive et spørgsmål om fysisk og rumlig planlægning.

Q&A

BORGEREN I BEREDSKABSBYEN

Fra velfærdsstat til egenberedskab

Et beredskabssystem er ikke kun infrastruktur og myndigheder. Det handler også om borgernes adfærd, ansvar og tillid.

Hvordan har forventningen til borgernes rolle ændret sig fra den kolde krigs civilforsvar til nutidens fokus på egenberedskab? Og hvad betyder det for den måde, vi indretter og planlægger vores byer på?

DEN NYE SIKKERHEDSVIRKELIGHED

SAMTALE · PANELDEBAT

HVAD SKAL EN BY KUNNE MODSTÅ?

Forsvar, beredskab og sikkerhed som nye præmisser for byudviklingen

Panel

En historiker/byplanhistoriker

En kommunal planlægger

En aktuel beredskabs-/forsvarsekspert

Tre spørgsmål til panelet

1 · Hvad kan vi lære af historien?
Er der historiske erfaringer, som faktisk kan bruges, når vi igen skal planlægge med krig og konflikt som en reel mulighed?

2 · Hvad betyder robusthed konkret for byen?
Skal vi planlægge anderledes – eksempelvis med redundante forsyningssystemer, alternative transportveje, beskyttelse af kritisk infrastruktur eller nye krav til bygninger og byrum?

3 · Hvor går grænsen?
Hvordan undgår vi, at sikkerhed og beredskab kommer til at dominere byudviklingen? Kan en by både være robust, åben, attraktiv og demokratisk?

AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL

Hvis vi skulle planlægge en dansk by i 2035 …

… med krig, hybridtrusler, klimahændelser og forsyningskriser som realistiske scenarier – hvad skulle vi så gøre anderledes allerede i morgen?

Paneldeltagerne får hver 3 minutter til at pege på én konkret ændring, hvorefter der åbnes for spørgsmål og fælles diskussion.

AFSLUTNING - TAK FOR I DAG.