Workshops

Klik på de enkelte workshops for yderligere information

Tilbage til omtale af dagen.

1. Et oplevelsesstisystem som bindeled

Munkebo, Kerteminde og Langeskov blev til Kerteminde Kommune i 2007, en kommune med mange naturkvaliteter både til lands og vands.
Formålet med et oplevelsesstisystem er:

• at binde den ny Kerteminde Kommune sammen om Kertinge Nor og samtidigt lave et fysisk projekt i forbindelse med kommuneplanen for på den måde at gøre borgerne interesseret.
• at lave et projekt som kan involvere mange interessenter og hermed styrke det lokale arbejde og i fællesskab styrke helårsturismen.
• at understrege kommunens grønne og sunde profil.

Pitcher: , Kerteminde Kommune.

2. Den landskabelige by Anebjerg

Anebjerg er et stor nyt bolig- og naturområde. Udviklingen af området vil være et demo-projekt på, hvordan overgangen mellem by og land kan bearbejdes i det østjyske vækstbånd. Projektet kan pege på, hvordan strategisk kommuneplanlægning kan bygge bro mellem kommunernes nye kompetence-områder. I tilknytning til området søges i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen etableret et skovområde, der skal tilgodese grundvandsinteresser og gøre det muligt, at friluftsliv i højere grad integreres i hverdagslivet. Der vil fokuseres særligt på at skabe ejerskab til naturområdet ved inddragelse af de kommende brugere i planlægningen.

Pitcher: , Skanderborg Kommune 

3. Den nye kommuneplan som samlende plangrundlag for region- og kommuneplaner

En stor udfordring for planlægningen i flere nye kommuner er at få integreret de gamle kommuneplaner og bestemmelserne fra regionplanerne. I Mariagerfjord Kommune gælder det seks kommuneplaner og tre regionplaner - et uensartet administrationsgrundlag, der er uhensigtsmæssigt og uforståeligt for den enkelte borger. Den nye kommuneplan bør derfor have en helt ny hovedstruktur med planstrategien som fundament og med fokus på få hovedemner, fx byerne og det åbne land. En samlet plan vil lette en senere detaljeret tematisk eller områdebaseret revision af kommuneplanen. Samtidig er det vigtigt med en politisk forankring med stillingtagen til disse udfordringer.

Pitcher: , Mariagerfjord Kommune

4. Udvikling i yderområderne

Lolland Kommune er et af Danmarks yderområder med kraftig tilbagegang i befolkningstallet samt en stor andel af ældre og lavt uddannede. Udviklingen slår især igennem i landområderne med forfald og ringe service. Den nye kommune har fået store midler fra bl.a. Realdania, Socialministeriets pulje til områdefornyelse og regner med penge fra landdistriktsmidlerne og det regionale vækstforum. Ideerne blomstrer og befolkningen er alle steder med på at vende udviklingen. Kommuneplan, idékataloger og realiserede, nyskabende projekter er nogen af de løftestænger for fælles ”fodslaw” og indsats.

Pitcher: , Lolland Kommune

5. Ejerskab og helhedsorientering

Vordingborgs kommuneplan bygger på ejerskab og helhedsorientering. Disse elementer indgår derfor med stor vægt i det nuværende arbejdet med kommuneplanstrategien. Ideen er at kommuneplanprocessen tilrettelægges, så ejerskab og helhedsorientering bliver fokusområder. Politikerne har direkte dialog med borgerne fra 17 lokalområder, der dækker hele kommunen.
Pitcher:  , Vordingborg Kommune

6. Zonering af hele kommunen – for at kunne differentiere planindsatsen

I kommuner med stor mangfoldighed ser vi et behov for at få zoneret arealerne efter deres forskellige kvaliteter. Landskaber og byer adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til bosætning, erhvervsliv, friluftsliv, landskabskvaliteter og kulturspor, og vi ser et behov for at gennemføre en zoneringen for kvalificeret at kunne tage stilling til de mange overlappende arealinteresser – både i det åbne land og i gråzonerne omkring byerne. Metoden landskabsanalyse med fokus på både naturgrundlag og kulturlag ønskes anvendt.

Pitcher: , Jammerbugt Kommune

7. Innovation og ledelse inden for kommunal forsyningsvirksomhed

Forsyningsområdet er et vigtigt strategisk element for bæredygtig byudvikling i samspil med bygninger, brugere, driftsansvarlige og det lokale naturgrundlag.

Projektets resultater er dels et strategisk oplæg, som kommuner kan bruge til formulering af egne strategier for det tekniske område, og dels at en række kommuner har taget fat på diskussionerne af hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem bæredygtig byudvikling og forsyningvirksomhed.

Pitcher: , BYG-DTU

8. Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet

Projektets fokus er omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet, og betydningen af By- og landskabsplanlægning som en signifikant faktor for benyttelsen og motivationen til et aktivt hverdagsliv og dermed moderat fysisk aktivitet

Pitcher: , Kræftens Bekæmpelse

9. Kampen om befolkningen

Tilsyneladende vil alle kommuner have del i en befolkningstilvækst som ikke findes. Det vil sige,  kampen står om de folk som vil flytte. I denne kamp er opstået et begreb ”Citybranding”  synliggørelse af stedets kvaliteter. Reklame- og kommunikationsfolk er ved at overtage banen, og det er flere og flere ukonkrete emner som sælger byer eller steder. Citybranding uden by?

Pitcher: Inger Ansbjerg, Grontmij | Carl Bro A/S

10. Udviklingsråd og lokale aktionsgrupper

Revision af kommuneplanen med udviklingsråd og lokale aktionsgrupper, som det bærende i processen. Ideen er at overføre de metoder for borgerinddragelse, som kendes fra udvikling af landdistrikter og helhedsorienteret byfornyelse. Herunder med etablering af en proces-drejebog for etablering og brug af lokale udviklingsråd.

Pitcher: Landinspektørgården I/S

11. Kulturel byudvikling - opgør med instrumentaliseringen af kulturpolitikken

Med Floridas kreative klasse-teori er der kommet nyt fokus på den kulturelle dimension i byplanlægningen - ikke mindst i kommunerne. Fokus ligger ofte på koblingen mellem kultur- og erhvervsliv, og processen er gerne topstyret. I pitchen indbydes der til et opgør med instrumentaliseringen af kulturpolitikken, hvilket vil sige brugen af kulturen som redskab for økonomisk udvikling. I stedet bør det planlægningsmæssige fokus ligge på de eksisterende kulturelle forhold i byen/bydelen, der ikke nødvendigvis giver økonomisk overskud, men styrker byen/bydel sjæl.

Pitcher: , COWI

12. Byudvikling i eksisterende byområder

Konsekvenserne af fortætning og evt. højere byggeri analyseres med hensyn til arkitektur, funktionelle og sociale forhold, bæredygtighed og infrastruktur. Samtidig beskrives en relevant udviklingsproces, med inddragelse af aktører gennem byplanspil, interaktiv hjemmeside, panelgrupper og workshops. Resultatet skal udmøntes i kommuneplanen i form af bestemmelser og retningslinier samt en køreplan, der sikrer en fortsat åben planlægning af det relevante område sammen med aktørerne.

Pitcher:  Roskilde Kommune

13. Nytænkning af kommuneplanen for det åbne land med fokus på landbruget og landbrugslandskabet

Samtidig med at der generelt stilles voksende krav om velfungerende og attraktive landskaber udvikler landbruget sig i retning af større og mere industrielle bedrifter. Dermed kan landbrugets strukturudvikling gøre det vanskeligere - indenfor de samme lokale landskaber - også at tilgodese interesserne knyttet til bosætning, friluftsliv, natur og landskabsbeskyttelse. Der er behov for nye dialogformer og planlægningsprincipper i kommuneplanlægningen, som bl.a. baserer sig på en områdeorienteret tilgang til det åbne land.

Pitcher: Jørgen Primdal, professor Skov og landskab, KU

14. Byrum i kommuneplanlægningen

At planlægge for liv i byens rum i byomdannelsesområder kræver tæt dialog med parterne i byomdannelsen. Ideoplægget giver et bud på hvordan der kan arbejdes med en overordnet "bylivsstrategi" i kommuneplanen og med at skabe liv i det enkelte byrum gennem kommuneplanens rammedel.

Pitcher: Erik Møller, planlægger, Ålborg Kommune

15. Bosætning og boligpolitik

Den kommunale boligpolitik spiller en central rolle i den fysiske kommuneplanlægning. Hvilke boligformer skal der satses på, hvor stor er behovet og hvordan vil tilflyttere bo i fremtiden?
Skal man satse på forbedrede boligtilbud i de eksisterende bymidter, eller nye udlæg på bar mark? Oplægget giver et bud på, hvordan analyser og relevante overvejelser vedrørende det nuværende boligtilbud og det fremtidige boligbehov kan kvalificere kommunens planer

Pitcher : Thorkild Ærø, forskningschef i Staens Byggeforskningsinstitut, AAU

16. Borgerinvolvering – et spørgsmål om mod, vilje, tæft og forventningsafstemning

Borgerinvolvering i den overordnede kommuneplanlægning er en vanskelig disciplin. Dialogen kan styrkes gennem øget politisk deltagelse i den overordnede kommuneplanlægning, klarere politiske udmeldinger og en bevidst forventningsafstemning mellem de deltagende aktører. Idéoplægget giver bud på nye metoder i disse processer.
Pitcher: Ole Christian Terp, projektchef Næstved Kommune

17. Fremtidens digitale planer og redskaber

Med plansystem.dk er der skabt en fælles database for digitale planer. Men der er fortsat masser af uudnyttede potentialer i at arbejde med brugerfladen i den digitale kommuneplan på kommunens egen hjemmeside, og i at gøre de digitale planer mere interaktive. Digitale værktøjer kan løfte planlægningen på flere måder. Formidling, interaktiv kommunikation og som analyseværktøjer. Oplægget rummer forslag til nye digitale værktøjer i kommuneplanlægningen.

Pitcher: Bo Overgaard, markedschef, GIS & IT, Grontmij, Carl Bro.