Tre svar kom en tænketank på Roskilde Universitetscenter med, da deltagerne stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvad er Roskildes styrker?” Roskilde Kommune havde noget særligt at byde på mht: Viden, natur og musik. Det lagde kimen til den senere proces, der førte til en kommuneplan for Musikbyen Roskilde. Processen inddrog musikudøvere fra glade amatører til topprofessionelle musikere og universitetsprofessorer. Det skete før kommunalreformen. Den nye strategi er endnu ikke er formuleret.
Nøgleord
-
Kultur, musik og det musiske som drivkraft
-
Aktører dybt involveret fra starten
-
Kommunalreform giver risiko for manglende fremdrift
”Ideen om Musikbyen Roskilde kom til at leve, fordi nogle ildsjæle i den tidligere Roskilde Kommune tog den op efter tænketanken og formåede at tilrettelægge en spændende, visionær og konstruktiv proces,” fortæller Roskildes tidligere borgmester, Bjørn Dahl. Han fortsætter: ”Til andre der vil i gang med en lignende proces, vil jeg understrege, at det er vigtigt at arbejde for at få alle rundt om bordet i byrådet til at sige ”ja!” Det var en forudsætning for, at vi nåede så langt, som vi gjorde. Det andet aspekt, der fik det til at spille, var at det lykkedes os at tilrettelægge en proces, hvor rigtig mange aktører bidrog.”
En fælles vision
Roskilde har stærke traditioner på det musikalske område og byrådets medlemmer var enige om at udnytte dette og markere Roskilde på en anderledes og mere visionær måde, end det normalt ses. Alle i byrådet gik tilmed ud i kommunen som ambassadører for denne tanke efter at have formuleret en fælles vision for Musikbyen Roskilde: ”Roskilde skal udvikles til et musikalsk kraftcenter ved hjælp af byens rigdom på musik, kreativitet og viden. Musikken skal bruges som løftestang til at skabe oplevelser og udvikling. Dermed får Roskilde identitet og en national førerposition som musikby.”
En proces med øje for målgrupperne
Selve processen tog udgangspunkt i musikken som tema. De målgrupper, der knyttede sig til musiklivet i kommunen blev identificeret og inddraget ud fra hver deres præmisser, for at opnå størst muligt engagement. Spændvidden var stor og omfattede blandt andet musikskoler, foreninger, amatør- og professionelle kor, bands og Roskilde Universitetscenter. ”På det første seminar vi holdt, mødte flere hundrede aktører op og deltog i 5 timer. Oven i købet i december måned, og de sad der med – ja undskyld udtrykket – julelys i øjnene,” uddyber Bjørn Dahl. Ideen blev positivt modtaget, måske især fordi den både inddrog borgerne på deres præmisser og lagde op til handlings- og projektorienteret arbejde, hvor det var meningen, der skulle ske noget. Altså skabte den en masse positive forventninger til både kommunen og de involverede parter.
De virksomhedsledere, der deltog, var meget positive overfor ideen. Hvis Roskilde blev kendt for noget godt ude i landet ville de være en del af et godt brand. En by med et godt ry kan tiltrække god arbejdskraft. Horsens er således et eksempel på en by, der har vendt det negative ry til noget positivt og progressivt gennem et bevidst arbejde med byens renommé.
Fødekæde, oplevelse og erhverv
Da visionen skulle konkretiseres valgte byrådet tre indsatsområder:
-
Det første var den musikalske fødekæde, hvor borgerne i Roskilde uanset alder, musikgenre og niveau skulle sikres de bedste muligheder for at udvikle og udfolde sig musikalsk.
-
Det anden var musikoplevelser, der skulle give alle adgang til berigende musikoplevelser i Roskilde inden for alle musikgenrer og på alle niveauer.
-
Det tredje var regionen for musik- og oplevelseserhverv, hvor Roskilde via rigdommen af musik og den store organisatoriske og tekniske viden skulle stræbe efter at blive et kraftcenter for oplevelsesindustrien.
Inden for hvert indsatsområde blev der udpeget en række projekter, som skulle gennemføres i den kommende årrække. Der var blandt andet tale om en musikbørnehave, hvor børn og forældre i særlig grad kunne dyrke sang, rytmik og musik, en årlig musikuge eller musikdag, hvor hele byen skulle sitre af musik, og et Danmarks Rockmuseum.
Mere end en festival
Roskilde Festival var naturligvis en af de centrale aktører i projektet og talsmand Esben Danielsen var med helt fra starten: "Roskilde Festival er faktisk startet som en slags modkultur, og Roskilde har jo ikke altid været lige tilfredse med festivalen”, siger Esben Danielsen og fortsætter lidt spøgefuldt: "I gamle dage nævnte man RUC, Risø og Roskilde Festival som nogle af de mindre positive sider ved byen. I dag er det på mange måder netop de tre institutioner, vi skal leve af." Men da kommunen inviterede op til dans, var folkene bag festivalen klar til at gå ind i arbejdet med åbent sind og stort engagement.
"Det virkede rigtig spændende, at kommunen ville prøve at styre udviklingen ud fra værdier" fortæller Esben Danielsen og fortsætter: "En tænketank førte blandt andet til en arbejdsgruppe med temaet Musik – men vi udvidede hurtigt begrebet til "det musiske" for ikke at blive for snævre. Konkret fik vi lov til at deltage i at udvikle en strategi for udviklingen af den store "Unicon-grund" som kommunen havde købt. Og her var kommunens byudvikling helt fremme i skoene. Vi aktører var direkte med til at skrive uviklingsstrategien for området. Lægge visionerne og rammerne. På den måde var både administration og byråd meget åbne og modige. De turde gå ind i en åben planproces, styret af værdier, og turde ende med nogle meget åbne rammebetingelser. Resultatet blev, at området i høj grad er endt som en dereguleret zone med masser af visioner og muligheder for at skabe et spændende og anderledes musisk område i byen".
Esben Danielsen er lidt spændt på fremtiden. Set fra hans stol som privat aktør kan kommunesammenlægningen godt give lidt problemer: "De nye folk skal lige ind i tankegangen og se ideen bag det hele. Og i forvejen tager politiske processer jo
forholdsvis lang tid. Så det bliver spændende at se, om vi også får de nødvendige midler og den politiske opbakning til at realisere alle visionerne".
Set gennem borgmesterens briller
Bjørn Dahl er ikke et øjeblik i tvivl om, at bredden i hele processen har været det bedste: ”Jeg har gennem årene været med til at sætte mange skibe i søen. Og det har altid været Tordenskjolds soldater, der har trukket læsset. Denne gang lykkedes det, at få involveret så mange, at det gav en større mening og forankring i kommunen.”
Der var tale om en kommuneplan, men den temabaserede metode med inddragelse tilpasset de enkelte målgrupper kan sagtens anvendes i sammenhæng med at udarbejde en planstrategi. Selve kommuneplanen blev også udarbejdet på en lidt utraditionel måde, da centralforvaltningen skrev den i tæt samarbejde med kulturforvaltningen – og det var ikke set før.
Roskilde Kommune er nu i gang med at udarbejde en ny planstrategi for den sammenlagte kommune.
Aktører frem i lyset
Procesen startede med et stort seminar, hvor aktører og interesserde borgere deltog i udviklingen af nye visioner. På det tidlige tidspunkt i processen var kommunen meget lydhør over for input. Fire arbejdsgrupper kunne derfor arbejde videre inden for ret vide rammer.
Med den åbne dialog, visionære politikere og en åben administration opstod en udviklingsproces, der kunne sætte et tydeligt præg på den endelige strategi.
Udarbejdet af NIRAS-Konsulenterne for Plan09