Fire kommuner skal smeltes sammen, og hvor er det mere naturligt at begynde end i en fælles fortid? Linierne trækkes op fra kulturarven og ind i nutidens landskab og byer i en erkendelse af, at kultur, landskab og natur udgør en helhed. Målet er en forbedret planlægning, der får tilført både kvalitet og dybde.
Nøgleord
Fortiden bruges som ståsted for fremtidens ”brand”
Aktiv brug af kulturarvscentre både i udviklingen og
fremtidens kommune
Planstrategi baseret på synlige værdier
Læs mere på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
Processen i rids
De seks delprojekter med analyser af fokusområderne fra
fortiden til nutiden:
Kulturarvens mønstre i landskabet
I Stygge Krumpens fodspor
Tilbage til turismens rødder
En rejse til kystkulturens spor
By – og købstadskultur
Hovedgårdene, hoveri og husmandsstrukturerne
Arbejdet med de seks delprojekter munder ud i tre forskellige produkter:
Metode og metodeevaluering med de tre andre kulturarvskommuner Dette arbejde munder også ud i et oplæg til en del af kommunens planstrategi og senere et oplæg til en kommunal kulturarvsstrategi med konkrete handlingsforslag.
Handlingsforslagene knytter sig også til udvikling inden for kultur, erhverv og turisme samt landdistriktsudvikling. I den fysiske dimension indgår oplægget til kulturarvsstrategi i arbejdet med den kommende revision af kommuneplanen.
Det hele begyndte ...
.... med, at Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal kommuner - de fire kommuner, der udgør den nye Hjørring Kommune - søgte Kulturarvsstyrelsen og Realdania om at blive kulturarvskommune.
Kontorchef Helle Lassen fra Hjørring Kommune fortæller:
”Vi så en unik mulighed i at bruge vores rige kulturarv til at støtte en fælles identitet i vores nye kommune. Som kommune skal vi overtage det åbne land fra amtet, og da vi har en rig og skattet kulturarv, var det nærliggende at gøre dens værdier mere synlige og dermed udvikle vores turisme, bosætningspolitik og oplevelsesøkonomi. Vi var meget stolte, da vi blev en af de fire udvalgte kommuner og kunne gå i gang med vores projekt: Kulturen mellem kyst og land.”
”Det er vigtigt, at et projekt som vores er godt funderet på det politiske niveau, og at der fra begyndelsen af er en klar intention med projektet. Derudover skal der være ressourcer til at gennemføre det med. Hvis det falder på plads, giver arbejdet både en værdifuld viden og en god fornemmelse af, hvordan vi kan arbejde med kulturarvsområdet – også ud over den fysiske planlægning – i fremtiden,” fortsætter Helle Lassen.
Værdierne synliggøres
Visionen med projektet har været at vise, at kulturarv og landskab kan spille en vigtig strategisk rolle i at skabe en kommune med en stærk identitet. Projektet er møntet på at give kommunens borgere og erhvervsliv en oplevelse af den faste kulturarvs fælles værdier. Den faste kulturarv forstås som bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer. De fælles værdier skal synliggøres og omsættes til en aktiv og strategisk udvikling af f.eks. bosætningsstrategi, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi og et nyskabende erhvervsliv. Det strategiske afsæt i kulturarven medfører en lang række sammenfald af interesser mellem flere af Ny Hjørring Kommunes politikområder. Der er blandt andet et hensyn til at beskytte og benytte kulturarven med omtanke, så kommende generationer får glæde af den; at skabe en bæredygtig turisme på lokalbefolkningens præmisser; at fastholde byernes identitet og byggeskik til glæde for borgere og turister, og til at skærpe profilen og identiteten for kommunens større byer og landsbyer som ramme for en attraktiv bosætning.
Processen
Udgangspunktet for projektet har været at vælge seks fokusområder, der efterfølgende er blevet beskrevet, analyseret og vurderet af en lang række ildsjæle og nøglepersoner i kommunen. Borgere fra kommunens landsbyer har også deltaget i arbejdet med temaerne, og de vil igen blive inddraget sammen med f.eks. naturvejledere, når formidlingen af kulturarven skal diskuteres og udmøntes. Det hidtidige arbejde er allerede mundet ud i et oplæg om, hvordan kulturarven kan integreres i planstrategien, og senere skal kommunen udarbejde et oplæg til, hvordan en kommunal kulturarvsstrategi kan indgå i revisionen af den hidtidige kommunalplan. Dialogen med kommunens virksomheder har stor betydning for projektet. En vigtig pointe i filosofien bag projektet er, at kulturarven kan være med til at tilføre egnens produkter et særkende og på den måde få indflydelse på virksomhedernes produktudvikling og markedsføring. Det kan illustreres gennem eksemplet fra Hirtshals Mejeri, som anvender Hirtshals Fyr som sit mærkevarebrand på mælkekartonerne.
”Vi holder meget snart et seminar for de erhvervsfolk, der har en forkærlighed for vores kulturarv. Sammen vil vi gerne finde frem til, hvad vi kan gøre for at skabe en god oplevelsesøkonomi i kommunen. Vi vil for eksempel gerne give turister en unik oplevelse, hvor vi formidler kulturarven på andre og nye måder,” fortæller Helle Lassen.
Som eksempel nævner hun en lokal bank, der har lagt stor vægt på at oprette filialer i ældre bevaringsværdige bygninger. Her får kunderne jo adgang til kulturarven. Det er et mål at give øget adgang til kulturarven og anvende fortælleværdien knyttet til bygningshistorien.
Fremtiden og perspektiverne
Vendsyssel Historiske Museum har deltaget aktivt i samtlige seks delprojekter. Det åbne land og den tilhørende kulturarv hørte inden kommunalformen ind under amterne, men det er nu flyttet over til kommunerne og dermed tættere på en mere lokal forankring. Museumsdirektør Mogens Thøgersen var fra begyndelsen positivt stemt overfor tanken om at indarbejde kulturarven i kommunens planstrategi: ”Jeg håber bare, at politikerne så også følger arbejdet godt op. Filosofien skulle gerne brede sig, så kulturarven ikke kun omfatter den faste kulturarv og de seks udvalgte temaer, men kommer til at gennemsyre alt, når kommunen planlægger og administrerer.”
Det er i Mogens Thøgersens øjne meget vigtigt, at kommunen fremover tænker helheden ind i det praktiske arbejde, når arbejdet skal udføres. Et rigtigt og godt skridt på vejen er, at projektet skal formidles i en kort form til samtlige borgere og at det både kan påvirke politikerne til at følge det godt op og bidrage til at integrere kulturerne i den ny kommune på en fornuftig måde.
Udarbejdet af NIRAS-konsulenterne for Plan09