Baggrundsviden om byernes roller

Overblik

Baggrundsviden

Der er skrevet en række tekster og artikler om den ændrede sammenhæng mellem by og land, samt indbyrdes mellem byerne.

Artiklerne konkluderer generelt, at byerne har taget førertrøjen, og nu er drivkraften i udviklingen lokalt og globalt. I ”The role of urban areas in regional development” analyseres de nordiske byers betydning for udviklingen i landene. Det fastslås bl.a., at de mellemstore og små byer endda har en langt større betydning i de nordiske lande, end byer af tilsvarende størrelse i de øvrige europæiske lande. De mellemstore og små byer har vital betydning for fortsat udvikling i mindre befolkningstætte områder.

Samtidig gøres der generelt op med byen som en fysisk klart afgrænset størrelse. Det gælder bl.a. i forbindelse med den forskning der hos Center for Strategisk Byforskning sker omkring begrebet ”den grænseløse by” . Sammenhængen og afgrænsningen mellem by og land har afgjort ændret sig. De bynære landskaber ændrer sig og bliver brugsarealer for byen, primært som oplevelseslandskaber og rekreative arealer.

Sammenhængen mellem byerne har ændret sig fra at være et hierarkisk system, som tidligere har været herskende også for den regionale og kommunale planlægning i Danmark i en lang årrække. Hvad der har afløst det hierarkiske system er mindre klart og formentlig ikke det samme alle steder. Der er muligvis også overlappende systemer. I en af artiklerne i ”Europæiske byer i en global æra”  slår den tyske professor Klaus R. Kunzmann fast, at den europæiske by har udviklet sig til en byregion. Byregionen er en storby omkranset af en række byer og bydele, som på hver deres måde bidrager til den samlede byregion med forskellige kvaliteter og potentialer. Byregionen er blot ét forsøg på at definere den nye by og bymønsteret.

I landsplanredegørelsen er udgangspunktet for en undersøgelse af bymønstre beskrevet:

Miljøministeriet igangsætter et udviklingsarbejde med at udvikle et nyt bymønster i samarbejde med kommuner og regioner, så dette i højere grad afspejler byernes særkende og rollefordeling i et bynetværk end det nuværende hierarkiske bymønster. Arbejdet vil blandt andet sigte på at give inspiration til de regionale udviklingsplaner.

Det igangsatte udviklingsarbejde skal nu pege på analyseredskaber, eventuelle løsningsmodeller m.v.

• Der er gjort en lang række tanker om byerne, byernes udvikling og deres indbyrdes relationer.
• Der er udviklet redskaber til at analysere de enkelte byers styrker og svagheder, men kun i mindre omfang deres relationer til andre byer og omverdenen i øvrigt. For relationerne mellem byerne og omverdenen i øvrigt er der primært eksempler på analyser inden for trafik, pendling og arbejdsmarkedsoplande. Der er lavet enkelte analyser af andre emner, f.eks. bopælsadressen for sommerhusejere i et bestemt område. 
• Der er ikke set overbevisende bud på, hvordan analyserne kan anvendes til styrkelse af byerne eller i planlægningen. Hvordan bringes analyseresultaterne over i et billede af bymønsteret/rollefordelingen mellem byerne, og hvordan bringes det videre i planlægningen – i vision, strategi, plan og realisering?

'Byen, vejen og landskabet - motorvejene til fremtiden'

I rapporten'Byen, vejen og landskabet - motorvejene til fremtiden' fra 2005 analyseres og perspektiveres den by- og landskabsudvikling, der er opstået i forbindelse med investeringerne i motorvejsbyggeri i Danmark siden 1960’erne. I den del af rapporten, som i forbindelse med bymønstre har den største interesse, kortlægges pendlingsmønstrene og byudviklingen langs motorvejene. Fokus ligger på, hvor meget motorvejene rent faktisk præger byudviklingen og tiltrækker virksomheder og arbejdspladser. Derudover fokuseres der på, i hvor høj grad motorvejene ser ud til at forlænge og reorientere pendlingen. Der er undersøgt på følgende effekter af motorveje:

• Tilgængelighed set i forhold til arbejdspladser
• Udvikling i pendlingen
• Placering af byggeri langs motorveje

Der er særligt fokuseret på motorvejenes effekt på placering af erhverv, men der kan af rapporten også udledes tanker om boligudvikling set i forhold til tilgængelighed til arbejdspladser og byernes øvrige tilbud. Af rapporten kan det konkluderes, at de statslige investeringer i motorveje i et vist omfang præger udviklingen, og derfor er der også formuleret en række visioner for fremtidig udvikling og rumlige forløb omkring motorvejsnettet. Visionerne omhandler også den kommunale planlægning af de motorvejsnære arealer.

'Europæiske byer i en global æra'

I sammenfatningen i 'Europæiske byer i en global æra'  slås det fast, at det er nødvendigt at samarbejde og koordinere en fælles indsats og at udviklingen tager sit udgangspunkt i lokalidentitet, hvis der skal sikres en balanceret og bæredygtig udvikling i alle EU’s regioner. Hver enkelt by og region har sine kompetencer og potentialer. Byernes betydning for deres region og for samfundsudviklingen i det hele taget bør fremhæves gennem en mere integreret by- og regionalplanlægning. I en artikel af den hollandske arkitekt Raoul Bunschoten pointerer han, at det er vigtigt, at byerne bevarer deres identitet og lokale særpræg i den globaliserede verden, så de kan konkurrere ved at anvende deres forskellige potentialer. Det er derfor vigtigt, at der er redskaber til at kortlægge og analysere byernes kompetencer og potentialer, som der er eksempler på ovenfor. Udfordringen ligger i at turde udpege de kompetencer og potentialer, som den enkelte by skal satse på, og at sikre det lokale særpræg. Derudover er udfordringen at føre analyseresultaterne og resultaterne af udpegningerne af kompetencer og potentialer over i planlægningen og videre til realisering.

'Flyttemønstre i den grænseløse by'

I 'Flyttemønstre i den grænseløse by' , der er udarbejdet som et TAPAS working paper, samles der op på en statistisk undersøgelse af flytninger fra København og Frederiksberg kommuner til det øvrige Sjælland, Lolland og Falster i perioden 1992-2002.

Rapporten viser undersøgelser af:

• I hvilket omfang sker udflytningen?
• Hvem flytter ud af byen (familiesammensætning, alder, gennemsnitsindkomst og uddannelse)?
• Hvor flytter familierne hen?
• Tegner der sig et mønster, hvor bestemte typer familier (familiesammensætning, alder, etnicitet m.m.) flytter bestemte steder hen?
• Hvad er bevæggrundene og motiverne bag flytningerne?

Rapporten giver et billede af den sammenhæng, der er i hele boligmarkedet på Sjælland, Lolland og Falster, samt en anden side af billedet af det samlede arbejdsmarkedsopland omkring København. Derudover giver rapporten også et billede af tilflytterbyernes kvaliteter og tiltrækningskraft, hvilket er beskrevet nedenfor.

Landsplanredegørelsen 2006

I ”Landsplanredegørelsen 2006 ”  beskrives det nye Danmarkskort. Analyserne, som ligger til grund for det nye danmarkskort, er baseret på statistisk materiale. Analysen fortæller derfor primært hvordan udviklingen har været i de seneste år. Redegørelsen har megen fokus på arbejdsmarkedsoplande og pendling. Tendensen er, at der bliver færre arbejdsmarkedsoplande, med de største byer som omdrejningspunkt. Kun de mellemstore byer med en tilstrækkelig stor afstand til de største byer, kan fastholde et selvstændigt arbejdsmarkedsopland.

'Kortlægning og analyse af byernes udfordringer'

Nellemann Konsulenterne A/S lavede i maj 2003 'Kortlægning og analyse af byernes udfordringer' for Erhvervs og Boligstyrelsen. Kortlægningen og analysen sætter fokus på de danske byers udfordringer på mellemlangt sigt, herunder byernes rolle i samfundsudviklingen. 13 case-byer er analyseret med udgangspunkt i en indledende research i udvalgt materiale samt rundbordssamtaler. Byernes nuværende situation er beskrevet med fakta om indbyggertal, historie m.m. samt bl.a. erhvervs- og boligudvikling. Derudover analyseres byernes erfaringer med anvendelse af den fysiske planlægning, erhvervspolitik, bypolitik, tværgående strategier og andre politikområder samt netværk og borgerinddragelse. Byernes udfordringer er afslutningsvis beskrevet.

I rapporten opstilles en række scenarier for udviklingen af forskellige bytyper afhængigt af deres geografiske placering i forhold til vækstcentre og udkantsområder. Der er opstillet scenarier for følgende bytyper:

• Metropolen
• Storbyen – central beliggenhed
• Storbyen i periferien
• Provinsbyen – central beliggenhed
• Provinsbyen i periferien
• Landsbyen

Dette kan sammen med en række anbefalinger give et bud på, hvordan byerne kan arbejde med deres udvikling. Der er primært fokus på den enkelte by. Der er ikke i særlig høj grad tænkt i sammenhænge med andre byer, hvilket strider mod de anbefalinger, der i øvrigt gives til byerne.

'Øresundsregionen 2045'

Örib projektets rapport 'Øresundsregionen 2045'  handler om Øresundsregionens udvikling frem til år 2045, med hovedvægten lagt på trafik og byudvikling. Der arbejdes med byernes tiltrækningskraft i forhold til indbyggere og erhverv. Som en vigtig parameter i byernes tiltrækningskraft er mobiliteten og dermed den trafikale udvikling. Der er beskrevet 3 scenarier for Øresundsregionen i år 2045, som i større eller mindre grad kræver planlægning og handling, for at påvirke udviklingen. Rapporten beskriver både rollefordelingen imellem byerne internt i regionen og regionens position i en global/europæisk sammenhæng. I forhold til tiltrækningskraft for indbyggere og erhverv indgår også temaer som natur, friluftsliv, kulturliv, bymiljø o.lign. som parametre i tiltrækning af beboere og erhvervsliv.

'RUBIN-projektet'

Rapporten Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer, er en del rapport af RUBIN-pjojektet, som fokuserer på bykvalitet som faktor for bosætning. Der er undersøgt:

• Fysiske forhold, som byernes beliggenhed
• Udseende
• Faciliteter
• Funktionalitet.

Derudover er der undersøgt på en række menneskelige aspekters betydning. F.eks. et aktivt kulturliv, foreningslivet og en positiv omgangsform.

Det anerkendes også, at byernes erhvervsindhold har stor betydning for bykvaliteten og omvendt, men det er ikke erhvervsindhold, der er undersøgt i rapporten.

Der er lavet undersøgelser af 15 egns- og 30 kommunecentre. Aalborg er ikke undersøgt, da byen har rolle som landsdelscenter, og derfor skal vurderes i en større sammenhæng på nationalt eller internationalt plan.

Metoden har været at lave en registrering og undersøgelse af samtlige byer på baggrund af dataindsamling (bl.a. den historiske analyse), besigtigelse (bl.a. den landskabelige analyse) og interviews (bl.a. analyse af omgangsform).

Rapporten afsluttes med et kapitel om kommunernes officielle mål for byerne set forhold til byernes egentlige udvikling og potentiale.

Flere analyser

FOKUS på Nordvestsjælland - strategi for vækst og udvikling

Bykvaliteter i Sydsjælland

Rejsemønstre i fritidssamfundet - Center for Strategisk Byforskning