Bydelen er et godt niveau for en nuanceret dialog med borgere og andre interessenter. Debatten bliver mere vedkommende og konkret end en overordnet kommuneplandebat. Men samtidig mere åben og med større muligheder for indflydelse end når der ligger et meget konkret lokalplanforslag på bordet – og måske et færdigt byggeprojekt i skuffen.
Formålet med at lave en bydelsplan er forskelligt fra kommune til kommune:
Nogle kommuner udarbejder bydelsplaner som erstatning for lokalplaner ved at gennem bydelsplanlægningen at gør kommuneplanens rammebestemmelser mere uddybende og administrerbare.
Andre benytter bydelsplanlægningen som redskab til at styrke borgerinddragelsen i den fysiske planlægning (eller kommuneplanlægningen).
Andre for at mindske det gab, der er mellem kommuneplanens rammer og lokalplanens bestemmelser.
Bydelsplanerne har ligeledes forskellige karakter. Nogle kommuner anvender en uformel planproces, hvor bydelsplanen ikke kan danne grundlaget for lokalplanlægningen. Dette sker i reglen de steder hvor man ønsker at drøfte udviklingsmulighederne med borgerne og andre interessenter, men ikke er klar til at revidere kommuneplanens rammebestemmelser.
Stadig er mulighederne i bydelsplanerne ikke fuldt udfoldet. Mange kommuner arbejder med udfordringen om at sikre en løbende dialog mellem borgerne i bydelen og politikerne, og forvaltningen, og omverdenen.
Plan09 har her på siden samlet eksempler på kommunernes bydelsplanlægning. Lad dig inspirere af eksemplerne: |  |
Randers Kommune
Randers har valg at opdele kommuneplanens rammedel i bydele. Randers har oplevet, at rammedelen er et mere solidt grundlag for administrationen, og dermed bedre sagsbehandling og færre nye lokalplaner.
For hver bydel i Randers er kommunalbestyrelsens mål og indsatsområder nøje beskrevet og tegnet. Den præcise skildring af hensigten med områderne, har til formål at:
mindske nødvendigheden for at lave nye lokalplaner, og lade rammedelen være beslutningsgrundlag for byggesager
skabe et beslutningsgrundlag for landzoneadministration
danne grundlag for lokalplaner hvor sigtet er eksempelvis udviklings- eller bevaringsområder
Det vil være forskelligt afhængigt af områdets funktion hvilken af ovenstående der sigtes mod. Se Bydelsplan for bykernen i Randers (pdf).
Københavns Kommune – Valby
Bydelsplanen for Valby er udformet inden for rammerne af Københavns Kommunes hovedstrukturs mål og retningslinjer. I Valby blev der oprettet et bydelsråd, hvis opgave var at italesætte borgernes ønsker til bydelen, samt at være dialogpartner i specifikke sager. Bydelsplanen er derfor udarbejdet i samarbejde med Valby Lokaludvalg.
Den indeholder mål og visioner for udviklingen af Valby, men den har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer. Planen tager udgangspunkt i, at de aktuelle og forventelige investeringer, der er knyttet til bydelen fra privat og offentlig side, kan bruges som løftestang til at skabe en helhedsorienteret udvikling. Erfaringerne viser at koblingen mellem de ’store’ beslutninger og udviklingen på lokalt niveau styrkes. Dog var en vigtig erfaring at planen, uden økonomi er dårligt hjulpet. Ydermere er det udfordring at tænke bydelsplanen over de administrative grænser. Se Bydelsplan for Valby (pdf).
Vejle Kommune – Havnen
I Vejle Kommune udarbejdede man et idéoplæg til en helhedsplan for Vejle Havn. Idéoplægget var ikke en traditionel plan, men et oplæg til bred debat om mulighederne for udviklingen af Vejle Havn. Vejle Kommune var ikke på daværende tidspunkt klar til at drøfte havneomdannelsen i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Så målet var at skabe en bred opbakning til de nye idéer og udviklingspotentialer. Idéoplægget blev udarbejdet i samarbejde mellem kommunen, havnen og et arkitektfirma. Læs mere på Vejle Kommunes hjemmeside.
Vejle Kommune – Landsbyboliger i Vejle
I 2004 blev der udarbejdet en hovedstruktur for Trekantområdet, der fungere som en fælles overordnet del af kommuneplanerne i de otte kommuner Børkop, Fredericia, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Som opfølgning på hovedstrukturen for Trekantområdet har Vejle Kommune undersøgt landbyboligens muligheder.
Strukturplanen Landsbyboliger i Vejle viser principperne for landsbyudbygningen i fremtiden for seks landsbyer i Vejle Kommune. Læs mere på Vejle Kommunes hjemmeside.
Kolding Kommune – Dalby og Vonsild
I 2005 vedtog Kolding Kommune en strukturplan for Dalby og Vonsild. Strukturplanen for Dalby og Vonsild-området er et strategisk planlægningsdokument, der dannede grundlag for det videre arbejde med kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen.
Strukturplanen er opstået på baggrund af en række landskabelige, miljømæssige og kulturhistoriske overvejelser, samt et lokalt ønske om at opnå en byudvikling der relaterer sig til de oprindelige to landsbyer, Dalby og Vonsild. Grundlaget har været at den fremtidige byudvikling skal understøtte de byfunktioner, der fungerer i de to bydele. Læs mere på Kolding Kommunes hjemmeside.
Fredericia Kommune – Vejlby Sogn
Fredericia Kommune har siden 1999 arbejdet med begrebet helhedsplanlægning for kommunens landsbyer og mindre bysamfund i samarbejde med de lokale beboere. Helhedsplanen ligger på niveauet mellem kommuneplan og lokalplan, og er vedtaget politisk som udviklingsplan for lokalområdet. Helhedsplan for Vejlby Sogn er udarbejdet i samarbejde med Vejlby Sogn beboerforening. Vejlby Sogn består af en række mindre bysamfund og er ret uhomogent, derfor er helhedsplanen for Vejlby sogn udarbejdet i to dele. En samlet helhedsplan for området indeholdende mål, retningslinier og handlinger for områdets overordnede struktur, samt forbedringsplaner for hvert enkelt bysamfund i Vejlby Sogn. Se Helhedsplan for Vejlby Sogn (pdf).