Analyser/metoder til det åbne lands planlægning
Planlægningen i det åbne land er en opgave der kræver et indgående kendskab til ikke bare landskabet men også naturen, kulturmiljøerne mv.
Plan09 vil gerne sætte fokus på de analyser og metoder der kan kvalificere planlægningen i det åbne land.
Indhold på siden:
Kommunerne har i bl.a. i planstrategierne taget landskabskaraktermetoden til sig, og bruger den i udpræget grad til at kvalificere planlægningen i det åbne land. Men metoden kan ikke stå alene. I det åbne land skal der også tages hensyn til natur, vand, klima, kulturmiljø mv. og dertil er det andre analysemetoder der skal tages i brug.
Det analytiske grundlag for planlægningen af det åbne land består af mindst tre metoder som er oplagt i kommuneplanlægningen:
-
Naturkvalitetsplanlægning (NKP)
-
Landskabskaraktermetoden (LKM)
-
Kulturhistorien i Planlægningen (KiP)
Metoderne er ligeværdige, men selvom de skal udføres enkeltvis, er samspillet vigtigt i den samlede forståelse af det åbne land.
Eksempelvis kan arbejdet med vand- og naturplanerne samt Natura2000 ikke kvalificeres baggrund af landskabskaraktermetoden og kulturmiljøet i planlægningen, da naturen ikke er analysernes/metodernes omdrejningspunkt.
De tre metoder kortlægger vidt forskellige emner. I naturkvalitetsplanlægningen er naturen (biologiske og økologiske forhold) omdrejningspunktet, i landskabskaraktermetoden er landskabet omdrejningspunktet og i kulturmiljøet i planlægningen er det naturligvis den bevaringsværdige kulturarv der er central. Foruden disse kræves der ligeledes viden om vand mv.
Naturkvalitetsplanlægning
Fokuseringen på naturplanlægning, og analysen af naturkvaliteten, kan bistå arbejdet med:
-
at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i planlægningen
-
at vurdere om/hvor naturområderne skal udvides, §3-områder i naturbeskyttelsesloven
-
at informere om specifikke naturværdier
-
at opfylde krav fra EU og staten om naturen
-
at kvalificere beslutningsgrundlaget for landskabs- og naturforvaltning
Naturbeskyttelsesloven, §3-områder
-
søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m2 .
-
moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2 . Moser under 2500 m2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
-
mange vandløb er også beskyttet.
Ovenstående er uddrag fra publikationen ”Idékatalog for naturplanlægning”. Heri beskrives en metoden der kan bruges til den løbende naturplanlægning.
-
Registrering og vurdering af tilstand, herunder; kortlægning og GIS-analyse, besigtigelse, undersøgelse og dokumentation af tilstanden samt måling og analyse (monitering)
-
Udarbejdelse og gennemførelse af eventuelle indsatsplaner
-
Opstilling af målsætninger og udarbejdelse af retningslinier for myndighedsudøvelse
-
Vurdering af behov og muligheder for forbedring
Metoden kræver en ingående registering og screening af naturen. Flere overvågningsprogrammer er etableret og samler data i Danmarks Naturdata.
Landskabskaraktermetoden
Landskabskaraktermetoden sigter mod at beskytte landskabelige værdier på baggrund at det specifikke natur- og kulturgrundlag, og kan bruges som et redskab i planlægning og sagsbehandling. Metoden skal desuden kvalificere planlægningen på tværs af administrative grænser. LKM udføres af kommunens forvaltning.
Metoden er opdelt i to hovedfaser; landskabskortlægningen og landskabsvurderingen. Under landskabskortlægningen udføres der tre analyser:
-
Den natur geografiske
-
Den kulturgeografiske
-
Den rumlige visuelle
I landskabsvurderingen kategoriseres landskabet på baggrund af landskabskarakterkortlægningen som enten; god, middel eller dårlig.
Se mere på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside .
Kulturmiljøet i planlægningen
Metoder til at beskrive og forstå kulturmiljøer indgår ikke bare i planlægning men i bl.a. bevaringsovervejelser og -strategier. Det er kommunernes opgave at der tages hensyn til værdifuld kulturarv gennem planlægningen og politikker. Kulturarvsatlasset (erstatningen og videreudviklingen af kommuneatlasset) har til formål at samle og beskrive bevaringen af kulturmiljøer. Med kulturarvsatlasset kortlægges historiske værdier og kulturmiljøer, i et samarbejde mellem kommunen og lokale aktører. Ca. 75 kommuner havde før kommunalreformen udarbejdet et kulturarvsatlas, se mere på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.
Samstillet mellem tre analyser/metoder i det åbneland
Det er ikke formålet af de tre metoder skal integreres, men de kan koordineres og understøtte hinanden. Analysernes resultater bruges forskelligt afhængig af forvaltning samt kommunens specifikke kommuneplan og rammedel. På figuren herunder indikeres det hvordan metoderne kan koordineres i forberedelsesfasen og handlingsplanfasen.
Eksempel - proces for koordinering af 2 metoder
Næstved Kommune har et projekt under forberedelse, hvor formålet er at opsamle erfaringer med anvendelse af metoder til landskabskarakter- og naturkvalitetskortlægning herunder specielt synergieffekter mellem de to metoder.
Kortlægningen forventes på sigt anvendt både som basis for oprettelse af et naturnetværk og områdeudpegninger i de åbne land i kommuneplanen. Projektet blev startet op i et samarbejde med skov- og naturstyrelsen og er et tværkommunalt samarbejde mellem Næsted, Faxe og Vordingborg Kommuner i et område omkring Præstø Fjord.
Kontaktperson; projektleder Dorthe Brinck Lillelund, Miljø- og Planafdelingen, Næstved Kommune tlf. 5588 6103,