Enkle principper og lokal forankring - Holbæk kommuneplan 2009

De hurtige pointer:

• Planen er en fysisk kommuneplan i klassisk forstand. Byvækst i form af boligudbygning til sikring af lokalsamfundenes bæredygtighed udgør rygraden af kommuneplanen.
• Holbæk Kommune har igennem et stærkt tværkommunalt samarbejde i Nordvestsjælland forud for strukturreformen haft et forspring mht. den nye kommuneplan, og blev således færdig med den nye kommuneplan som den første kommune i Danmark.
• Flere dele af planen er bygget op om klare og enkle principper, der kan huskes og bruges. Eksempelvis opdeling af hovedstrukturen  i Rød, Sort, Blå/Grøn og Gylden, men også fordeling af byvækst efter en 50%, 35% og 15% model til hhv. Holbæk, de større lokalcentre og de mindre lokalcentre.
• Planen er opdelt med et hæfte pr. lokalsamfund . Den store vægt på lokalområder gennemsyrer ikke blot opdelingen af hele kommuneplanen, men i de enkelte hæfter er lokalrådenes synspunkter også behandlet meget tydeligt i prosateksten.
• Regionplanens bestemmelser er overført til kommuneplanen via et særligt hæfte om det åbne land . Den overordnede hovedstruktur (hæfte nr. 1) indeholder imidlertid en kort fremhævning af de 3 vigtigste dele om det åbne land. 

Fordele:

• Der er skabt en klart afgrænset kommuneplan med fokus på arealanvendelse og enkel formidling, hvilket bl.a. skaber en klar og nemt forståelig argumentation omkring boligudbygningen og byernes indbyrdes rollefordeling.
• Opdeling på lokalsamfund giver en lokalt forankret kommuneplan og en overskuelig kommuneplan for læseren med specifikke arealbestemte interesser.
• De nye emner om det åbne land er inkluderet i kommuneplanen via et særligt hæfte, mens de væsentlige dele fremhæves i hovedstrukturen. Dette giver en nem og hurtig indarbejdelse af regionplanbestemmelserne uden væsentligt tab af overblik.

Ulemper:

• Opdelingen på 22 hæfter betyder at sammenhængen mellem planlægningen i de enkelte lokalsamfund er svær at aflæse.
• De mange referencer til kommende planlægning, svækker koordinering og sammenhæng (eks. mellem trafik og byudvikling). Planen har dermed flere ubekendte faktorer, som kan blive en udfordring at indarbejde senere.

Sådan ser planen ud:

Holbæks nye kommuneplan er opdelt i 22 hæfter med mellem 13 og 45 sider. Alt i alt fylder kommuneplanen 423 sider. Hæfterne er fra 1 til 22 udarbejdet efter næsten samme layoutskabelon, og der er god systematik igennem hæfterne.

• Hæfte nr. 1 indeholder den overordnede hovedstruktur, og er inddelt i 5 kapitler der beskriver den overordnede planlægning og kommunens 4 hovedstrukturer: ”Den røde", ”Den sorte", ”Den blå/grønne" og den ”Den gyldne"
• Hæfte nr. 2  indeholder en uddybning af den blå/grønne hovedstruktur med bestemmelser for det åbne land.
• Hæfte nr. 3 til 20 indeholder hovedstruktur og rammer for hvert af de enkelte lokalsamfund. Hæfterne om lokalsamfundene fungerer som en blanding af kommuneplan og hvidbog/borgerprocesreferat.
• Hæfte nr. 21 indeholder miljøvurderingen.
• Hæfte nr. 22 indeholder detailhandelsrapport.

Uddybende beskrivelse af planen:

Der er tale om en gennemført logik og stram struktur, en plan som hænger sammen fra hæfte 1 til hæfte 22, og en plan som guider læseren nemt mellem hæfter og kapitler.

Hæfte nr. 1 - Hovedstruktur

Hæfte nr. 1 indeholder den overordnede hovedstruktur under titlen: ”Hovedstruktur”. Hæftet indeholder som nævnt 5 kapitler der beskriver den overordnede planlægning og kommunens 4 hovedstrukturer: ”Den røde hovedstruktur – bymønster og byudvikling” (=boligudbygning, offentlig service og detailhandel), ”Den sorte hovedstruktur – baner, veje og stier m.v.”, ”Den blå/grønne hovedstruktur – det åbne land” og ”Den gyldne hovedstruktur – kilderne til velstand og velfærd” ( = erhverv, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, trivsel og bæredygtighed). Denne enkle opdeling med brug af farvekoder, kan være nødvendigt med en kommuneplan af denne størrelse og det styrker helt sikkert formidlingen til målgrupperne.

Der er forskel på hvor konkret de enkelte dele er behandlet, og den røde hovedstruktur fremstår som den stærkeste del af kommuneplanen med en afklaret bystruktur og fordeling af byvækst i form af boliger til alle lokalsamfund.

Den røde hovedstruktur gennemsyres af et tydeligt politisk ønske, at sikre en bæredygtig serviceforsyning i lokalsamfundene ved at give mulighed for et tilstrækkeligt antal boliger. Den forventede boligvækst er beregnet ud fra de sidste 5 års boligbyggeri i Holbæk, hvilket giver et meget stort tal. Dermed opnås et ”worst case scenario” til vurdering og planlægning af institutionskapacitet, infrastruktur mv. Boligerne fordeles efter en %-nøgle med 50 % i og ved Holbæk, 35% i og ved de seks større lokalcentre og ca. 15% i og ved de 11 mindre lokalcentre. Alle lokalsamfund har fået tildelt boligvækst. Systematikken er nem at forstå, og den har gjort den politiske debat om fordelingen nemmere. Der er ikke taget stilling til, hvad kommunen vil gøre, hvis boligvæksten ikke fortsætter i samme takt.

Den sorte og den gyldne hovedstruktur er præget af behovet for yderligere planlægning, og der henvises her til kommende planlægning i form af ”Plan for Trafiksikkerhed og Tryghed”, ”Samlet infrastrukturplan”, ”Samlet trafikhandlingsplan”, ”Erhvervspolitik”, ”Sundhedsplan” og ”Agenda 21 strategi”. Under retningslinjerne findes der dog ganske kortfattede formuleringer omkring lokalisering af erhverv og arealreservationer til kommende vejstrækninger. 

Den blå/grønne hovedstruktur refererer primært til det særlige hæfte om det åbne land. Den overordnede hovedstruktur indeholder dog en kort fremhævning af de 3 vigtigste dele om det åbne land: ”De bynære områder”, ”Det åbne land i øvrigt” samt ”Åmosen og Isefjorden”.

Hovedstrukturen er struktureret efter skabelonen: ”Mål”, ”Retningslinjer” og ”Redegørelse”. Der er altså ikke tale om en egentlig handlingsorienteret kommuneplan med initiativforpligtigelser mv.

Hæfte nr. 2 – Det åbne land

Hæftet fylder 44 sider og fremstår forholdsvist overskueligt. Det er opbygget med 5 overordnede kapitler: ”Landområder”, ”Ferie og fritid”, ”Natur”, ”Miljø” og ”Forsyning og tekniske anlæg”. De fleste kapitler er opbygget med ”Mål”, ”Retningslinjer” og ”Redegørelse” som gennemgående overskrifter indenfor de enkelte temaer. Hæftet om det åbne land ligner til forveksling en række kapitler fra regionplanen i en let omskrevet og opdateret version.

Valget af at lade regionplanens bestemmelser være samlet i et temahæfte om det åbne land virker logisk og nem at håndtere. Når man samtidigt inkluderer en kort opsamling af de vigtigste dele i den overordnede hovedstruktur, har man et godt bud på, hvordan man kan inkludere det store nye emnekatalog fra amterne i kommuneplanen, uden at det belaster overblikket væsentligt.

Hæfte nr. 3 – 20 – Hovedstruktur og rammer for de enkelte lokalområder

Hæfterne om lokalområderne er systematisk opbygget med ”Beskrivelse af området” (hvilket inkluderer en kort introduktion til området som det fremstår i dag og beskrivelse af den fremtidige udvikling med boligudbygningsprogram, detailhandel, offentlig service osv.) ”Generelle rammebestemmelser” og sidst ”Rammer for xx-bysamfund”. Længden af hæfterne varierer efter byernes størrelse og antallet af planer for fremtiden. Det står tydeligt i teksten hvor lokalsamfundene har haft indflydelse på planerne, og hvornår byrådet har valgt at prioritere anderledes. Der er således ikke blot tale om en almindelig kommuneplan, men om en blanding af kommuneplan og hvidbog/borgerprocesreferat. Teksterne er ikke alt for lange, og hæfterne er generelt interessant og lærerig læsning.
Planerne kunne godt rumme en kort beskrivelse af det pågældende lokalsamfunds rolle i kommunen, lidt statistik der beskrev lokalsamfundet i forhold til resten af kommen eller blot et kort der viste lokalsamfundets placering i kommunen. Kommunen har udarbejdet et bykatalog med data af denne karakter, hvilket der passende kunne have været refereret til.

Alle rammerne i kommuneplanen har været igennem en harmonisering og revidering, således at de kunne indberettes til Plansystem DK. Rammerne er opdelt i en meget udbygget del om generelle rammer, mens de specifikke rammer typisk er beskrevet på skemaform med standart ramme-data. I Holbæk by er enkelte af de specifikke rammer dog meget detaljerede med længere beskrivelser af områdets fremtidige karakter der nærmer sig rammelokalplan-niveau.

Hæfte nr. 21 - Miljøvurdering

Miljøvurderingen er gennemført parallelt med udarbejdelsen af kommuneplanen og offentliggjort samtidigt. Den fylder 32 sider og planerne for de enkelte bysamfund vurderes ud fra 7 temaer: Boligområder, Erhvervsområder, Veje, Detailhandel, Skovrejsning, Kulturarv, Lystbådehavne. Derudover foretages der også en sundhedskonsekvensvurdering af alle planer. Alle ændringer af det eksisterende plangrundlag er vurderet over for et 0-alternativ, hvor 0-alternativet imidlertid afvises som følge af højere prioritering af lokalsamfundets bæredygtighed på længere sigt.

Den fortsatte overvågning af påvirkningen af miljøet klares via den videre sektorplanlægning og via Holbæk kommunes grønne regnskab.
Samlet set virker Miljøvurderingen nøgtern og overskuelig. Man kan diskutere resultater og prioriteringen af alternativerne, men det er jo netop derfor man udarbejder og offentliggør miljøvurderingen.

Hæfte nr. 22 - Detailhandelsrapport

Detailhandelsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Cowi. Den fylder 28 sider og er ikke blot en rapport, men også en del af kommuneplanen med mål, retningslinjer og redegørelse. Detailhandelsrapporten skiller sig ud fra resten af kommuneplanen med en særlig grundig redegørelse, hvilket følger af ændringen af planloven mht. detailhandel.