Bevaring og udvikling indenfor eksisterende rammer - Gentofte Kommuneplan 2009

De hurtige pointer:

• Gentofte kommune har truffet et ambitiøst valg om at samle kommuneplan, servicestrategi og budget i et årligt revideret styringsværktøj kaldet Gentofte-Plan.
• Kommuneplan 2009 er som dokument et tillæg til Gentofte-Plan 2008 og som plan en fysisk kommuneplan i klassisk forstand. Enkelte dele af kommuneplanens redegørelse er trukket op i det overordnede dokument, Gentofte-Plan.
• Kommuneplanen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold. Den har særligt fokus på kulturarv, mens bydelsplanlægning og grøn planlægning er udviklet som afsæt for videre planlægning.
• Implementeringen af opgaverne fra amtet fylder ikke meget i kommuneplanen, idet kommunen ikke har noget åbent land i landzone, og stort set er fuldt udbygget.
• Kommuneplan 2009 er en videreudvikling af Kommuneplan 2005, idet kommunen ikke blev lagt sammen med andre kommuner ved strukturreformen.
• Kommuneplan 2009 vil ligesom Kommuneplan 2005 være digital tilgængelig på kommunens hjemmeside, dels i en pdf-udgave og dels i en specielt udviklet udgave til internettet.  

Fordele:

• En samling af kommuneplan og budget giver politikerne en potentiel bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem planerne og de økonomiske prioriteringer.
• Politikere, borgere m.fl. kan forholdsvist hurtigt skabe sig et overblik over kommunens overordnede visioner, målsætninger og fokusområder.
• At gennemføre en revision med bevarelse af den samme form som den gamle kommuneplan giver genkendelighed/tryghed og styrker den videre udvikling af plangrundlaget i detaljen.

Ulemper:

• En koordinering med den årligt reviderede Gentofte-Plan har givet mere arbejdspres i forhold til færdiggørelsen af forslaget til kommuneplanen end ellers påkrævet.
• Det er en større udfordring at sikre opmærksomhed omkring de vigtige prioriteringer i kommuneplanen ved samling med de tungtvejende økonomiske spørgsmål.  
• Som førstegangslæser er det ikke nemt at skabe sig et overblik over kommunens fysiske planlægning, idet formidlingen af de forskellige planers betydning ikke er helt klar.
• Det har krævet en ekstra indsats at være forud for de øvrige kommuner i kadence i forhold til statens udmeldinger i forbindelse med kommunalreformen.

Sådan ser planen ud:

Gentofte-Plan 2008 består af et hoveddokument og to øvrige dokumenter: ”Økonomioversigt” og ”Kommuneplan 2009”. 

Indhold

Hoveddokumentet i Gentofte-Plan 2008 (124 sider) er ligesom de foregående årgange af Gentofe-Planen inddelt i ”Vision og tværgående indsatsområder”, ”Tværgående politikker og strategier”, ”Generelle forudsætninger og rammer”, ”Mål og økonomi”, ”Investeringsoversigt” og ”Bemærkninger til investeringsoversigten”. Kapitlet: ”Generelle forudsætninger og rammer” rummer foruden befolkningsprognosen mv. også dele af redegørelsen fra kommuneplanen (8 sider), herunder: ”Landsplandirektiv for hovedstadsområdet”, Miljøvurdering af Gentofte-Plan 2008, herunder Forslag til Kommuneplan 2009”, ”Status for lokalplaner og kommuneplantillæg”. ”Arealanvendelse og boligstruktur”, ”Pendling og beskæftigelse”, og ”Muligheder for fremtidig byudvikling”. 
Kommuneplan 2009 (172 sider) er inddelt i ”Hovedstruktur” (40 sider), ”Rammer for planlægning” (64 sider) og ”Redegørelse” (57 sider).

Form og layout
Alle dokumenter i Gentofte-Planen er udformet i samme layout med billeder, grafer og tabeller i farver. Det sender et klart signal om at dokumenterne hører sammen, og at det er intentionen at skabe noget mere end et teknokratisk administrationsgrundlag.
Kommuneplan 2009 vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside i en version, der specifikt er udviklet til internettet.  

Uddybende beskrivelse af kommuneplanen:

Gentofte kommune er på mange måder en atypisk kommune, idet kommunen er fuldt udbygget, ikke rummer åbent land og at strukturreformen ikke bød på nogen sammenlægninger med andre kommuner. Kommuneplan 2009 ligner i opbygningen også den foregående Kommuneplan 2005, bortset fra den mindre del af kommuneplanen der er flyttet over i det overordnede dokument af Gentofte-Plan 2008.

Prioriteret fokus på bevaring
Kommuneplanen har fokus på kulturarv. Det er således kendetegnende, at det længste afsnit i Hovedstrukturen med 14 sider er kapitlet: ”Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer”. Til sammenligning fylder ”Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune” 2 sider, ”Fremtidig byudvikling” ½ side og ”Centerstruktur og detailhandel” fylder 7 sider. Af disse sider udgør det i øvrigt udmærkede og oversigtlige kort-materiale den største andel. Når den fremtidige byudvikling kan beskrives på en halv side, antyder det et bevidst valgt mindre fokus på omdannelse og fortætning. I hoveddokumentet i Gentofte-Plan 2008 er den meget sparsomme behandling af byudviklingstemaet dog suppleret med en nøgtern opremsning af 7 områder, der kan komme i spil til omdannelse i fremtiden, samt en liste over alle kommunens erhvervsområder og deres størrelse målt i hektar. 

Temavis udvikling af plangrundlaget
Temaerne ”Grøn struktur”, ”Kulturarv”, ”Planer for bydelene” og ”Trafikpolitik” beskrives i kapitlet ”Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008”. Kulturarven er omhyggeligt beskrevet i den vedtagne kommuneplan, mens der lægges op til en videre udvikling af den bydelsorienterede planlægning, en grøn strukturplan og en trafikpolitik. Hvor den bydelsorienterede planlægning så småt er påbegyndt med en række udbyggede bydelsbeskrivelser i redegørelsesdelen af kommuneplanen og hvor et forslag til trafikpolitik er i høring, afventer den grønne strukturplan et planarbejde efter færdiggørelsen af kommuneplanen.
Kapitlerne er generelt forholdsvist korte, og de er ikke underlagt en skabelon for, hvordan teksten skal udformes i stil med baggrund, mål og regningslinjer. Der er enkelte af kapitlerne, der er mere beskrivende og registrerende af eksisterende forhold end mål og rammesættende for fremtidige aktiviteter.

Rammer for lokalplanlægningen
Rammedelen er opdelt i ”Generelle rammer for hele kommunen” (Bevaringsværdig bebyggelse, trafikstøj, opsætning af antenner osv.), ”Generelle rammer for typer af områder” (boligområde, centerområde osv.), ”Temarammer” (Lokalcenterområde, Stationsnært område, Kystnært område osv.) og ”Specifikke rammer”. De specifikke rammer er vist på kort over hver enkelt bydel og i tabeller med korte tekster eller stikord.
Kapitlet: ”Rammeændringer” skaber et klart overblik over ændringerne af rammerne. Her fremstår de fleste ændringer at være af redaktionel karakter – f.eks. hvor der udtages bestemmelser i de specifikke rammer med begrundelse i, at bestemmelserne fremgår af de generelle rammer.

Redegørelsen
Redegørelsen er meget pædagogisk med bydelsbeskrivelser, billeder og temakort. Bydelsbeskrivelserne tænkes primært som supplerende grundlag for lokalplanlægningen og evt. kommende kommuneplantillæg. Bydelsbeskrivelser udgør den største del af redegørelsen med 30 sider. Redegørelsen er adskilt fra hovedstrukturen, og der er ikke nogen tydeligt formidlet sammenhæng mellem de registreringer der er foretaget og dokumenteret i redegørelsen og indholdet af hovedstrukturen eller rammerne.